ham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Det er den største kliche; At falde for sin bedsteven. Det skete for 18-årige Gabriella. En 10 meter tyk mur er nu opstået mellem hende og vennen, Harry. Muren blev dannet den dag, Harry opdagede Gabriellas følelser, og den vokser sig større dag for dag. Nu prøver Gabriella at rive muren ned, men med en uarbejdsom Harry, bliver det umuligt nemt | Baseret på virkelige hændelser.

143Likes
239Kommentarer
104144Visninger
AA

30. otteogtyve

 

OTTEOGTYVE

Jeg sender Rebekka et smil, da hun går op til baren for at bestille drinks. En varm følelse breder sig i min mave, ved tanken om, at jeg endelig har en ven. En, der er ligeglad med Harry og alt det, der er sket. Og Rebekka er sød. Hun er sammen med mig, selvom Harry ikke er.

Jeg kigger rundt i loungen. Harry er ikke kommet ned endnu. Det er Maya eller Liam heller ikke.

Fletningerne har ikke fletninger mere og sidder og snakker med en fyr i en blå skjorte. Hun har også blå på. Blå blå blå.

”Hvad kigger du på?” Rebekka står foran mig med en mojito i hver hånd. Der er små, sorte sugerør og fancy paraplyer i pink i.

”Ikke noget.” siger jeg og prøver at lyde overbevisende.

Rebekka kigger i samme retning som mig, og sender mig et medfølende blik, da hun sætter sig overfor mig ved bordet.

”Hvis du spørger mig, så er hun ikke engang særlig pæn. Alt for meget make-up og alt for tynd. Og har du set hendes næse?” Rebekka kigger prøvende på mig.

Jeg spurgte dig ikke.

”Tak.” siger jeg og tager en tår af min drink. Og en til. Og en til. Og en til. Sugerøret sidder fast mellem mine tænder, mens glasset bliver mere og mere tomt.

Der bliver tændt for musikken og folk hujer og pifter. Jeg tager endnu en tår af min drink. Og en til. Bassen er for høj og teksten er meningsløs. Jeg sukker. Hvorfor er der ikke mere i min drink?

”Jeg bestiller lige en ny drink.” Jeg prøver at overdøve musikken, men det lykkedes ikke. I stedet peger jeg bare på min drink, så på baren, og så går jeg. Der er ikke så mange mennesker i baren, men jeg lægger mærke til, at fletningerne er der. Hun læner sig ind over bardisken og stritter med røven. Hun smiler stort til bartenderen, der giver hende to øl. Hvem er den anden til? Harry? Eller ham den blå fyr? Eller Harry? Er den til Harry? Den er til Harry, der er jeg sikker på.

Jeg bestiller en øl, og gengælder ikke bartenderens smil, da jeg går tilbage til bordet. Rebekka er der ikke mere. Der er stadig lidt tilbage af hendes mojito. Jeg drikker det, inden jeg går i gang med min øl. Hvor er hun henne? Og hvorfor er Harry ikke kommet? Jeg kigger rundt. Den blå fyr sidder ikke sammen med fletningerne mere. Hvorfor snakkede han med hende? Og hvorfor kigger han på mig nu?

Jeg kigger ned i min øl og tager en stor tår. Kan stadig mærke hans blik på mig. Jeg drikker videre. Øllen føles syrlig ned gennem min hals.

”Hvad blev der af din krøllede ven?” Nogen sætter sig ved siden af mig. Jeg kigger op fra min øl, og ind i et par grønne øjne. Det dæmpede lys kaster skygger henover hans ansigt.

Jeg kigger undrende på ham. Min krøllede ven? Harry? Hvor kender han til ham fra? Jeg studerer ham kort. Det mørke hår, de grønne øjne, den blå T-shirt. Så går det op for mig.

”Du er den blå fyr!” Han er den blå fyr. Ham fra min date med Harry. Ham fra afterski.

”Den blå fyr?” Han rynker næsen.

Jeg ryster stille på hovedet og griner akavet. ”Bare glem det.” siger jeg.

”Okay,” Han smiler. ”Jeg er Louis.”

”Gabriella.” Jeg gengælder hans smil.

”Smukt navn til en smuk pige.”

Jeg griner. Flirter han med mig?

”Så, ham krøltoppen?” Louis smiler interesseret. ”Var han bare en engangsting?”

Jeg sukker. ”Åbenbart.”

Louis kigger indtrængende på mig. ”Og, er du okay med det?”

Jeg trækker på skuldrene. Jeg ved ikke, hvad jeg føler. Er jeg okay med det?

”Det er jeg ked af,” Louis sender mig et oprigtigt smil. ”Men man kan heller ikke stole på drenge,” Han læner sig lidt tættere på mig. ”Tro mig.”

Jeg griner. Tager en tår af min øl. Det smager pisse dårligt, men ned skal det, og ned kommer det.

”Wow. Er det så slemt med krøltoppen?” spørger Louis, da jeg stiller den tomme øl foran mig.

Jeg  nikker. Ja, det er så slemt. Det er rigtig slemt. Og når man snakker om solen, så skinner den, for i det øjeblik kommer Harry ind i restauranten efterfulgt at Maya og Liam. Ingen af dem kigger på mig, men jeg kan ikke lade vær med at kigge på dem.

Øllen snurrer i mit hoved, og min nysgerrighed har taget over. Hvor har de været? Jeg får øjenkontakt med Maya. Hun kigger flovt ned i jorden. Liam ignorerer mig, og det ville jeg ønske at Harry også gjorde, for da han kigger på mig, knækker mit hjerte. Hans blik er koldt som is, og han fortrækker ikke en mine, da han lægger armen om de nyankommne fletninger og giver hende et kys på kinden. Jeg sukker. Bliver han ikke snart forkølet af at opføre sig så koldt?

I det øjeblik ligger Louis sin arm om mig og trækker mig ind til sig.

”Lad som om, jeg siger noget sjovt.” hvisker han i mit øre, og jeg griner højt på kommando. Forhåbentlig kan Harry ikke høre, hvor falsk det egentlig er. Musikken er stadig høj.

En varm følelse breder sig i mig. Louis prøver at hjælpe mig. Jeg smiler. Et ægte smil, og fryder mig, da Harry kigger irriteret på Louis og sætter sig ned ved siden af Liam. De snakker lavmælt og kigger fra tid til anden over mod mig og Louis, hvis arm stadig ligger om mig.

Jeg sender ham et smil og fjerner den forsigtig. Tager en tår af min øl, da det går op for mig, at den er tom.

Louis smiler. ”Jeg henter en ny til dig.”

Jeg sige tak og kigger smilende på ham, da han går op til baren. Jeg kan mærke Harrys blik på mig og ignorerer trangen til at kigge på ham. Han har sine norske fletninger, så behøver han ikke mig. Hvorfor kan han ikke bare lade mig være nu? Bestem dig dog! Jeg sukker og læner mig tilbage i sofaen. Kigger på den tomme øl, indtil den bliver udskiftet med en ny, og Louis sætter sig ved siden af mig igen. 

Musikken skifter og jeg prøver at lytte til teksten. Koncentrere mig om noget andet end Harry, hvis blik borer huller i mit bryst.

 

Just gonna stand there and watch me burn

But that's alright, because I like the way it hurts

Just gonna stand there and hear me cry

But that's alright, because I love the way you lie

I love the way you lie

 

Hvad er det også for en tekst? Hvem kan elske, at nogen lyver for en? Dem der har skrevet den sang, har tydeligvis aldrig haft hjertesorger.

 

You ever love somebody so much

You can barely breathe, when you're with them, you meet

And neither one of you, even know what hit 'em,

Got that warm fuzzy feeling, yeah them chills, used to get 'em

 

Jeg tænker på Harry. Hvordan kan jeg andet? Selvom jeg ikke vil indrømme det, kan jeg stadig mærke et par sommerfugle røre på sig engang imellem, når jeg tænker på ham. På den han var, og det vi havde. Det, der aldrig kommer tilbage.

 

Now you're getting fucking sick, of looking at 'em

You swore you've never hit 'em, never do nothing to hurt 'em,

Now you're in each others face

 

Jeg sukker. Kan de ikke bare stoppe musikken og dræbe mig med det samme i stedet?

Louis kigger undrende på mig. ”Er du okay?”

Jeg nikker og ryster på hovedet på samme tid. Tager en tår af den nye øl. Og en til og en til. Ignorerer Louis bekymrede blik. Ignorerer Harrys blik. Hvorfor kigger han på mig? Fletningerne sidder lige overfor ham og laver kyssemund. Er hun ikke god nok mere nu?

Jeg kigger rundt. Hvor er Rebekka? Hvorfor gik hun bare fra mig?

Louis arm ligger sig beskyttende omkring mig igen. Mit hjerte hoppet et øjeblik. Jeg sender ham et lille smil, men det føles mærkeligt, for hans øjne er ligeså grønne som Harrys, men de er ikke Harrys, for Harrys sidder lige derovre og griner alt for højt af noget, der overhovedet ikke er sjovt.

”Vil du med lidt udenfor?” Louis sender mig et forsigtigt smil.

Jeg nikker og nyder Harrys nysgerrige blik, da jeg følger efter Louis ud fra hotellet. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...