Dødens sendebud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2015
  • Opdateret: 10 jun. 2015
  • Status: Igang
Kong Gorm af Danmark havde to sønner. Den ældste, der hed Knud var hans yndlingssøn. Da prinserne drog på togt, svor kongen at hvis Knud døde ville han tage livet af den, der kom med nyheden til ham om hans død.
Men for at få hjælp til det bad han en vølve - en heks - om en forbandelse.

3Likes
2Kommentarer
670Visninger

4. -

Dronning Thyra var urolig.

Lige siden den skånske vølve rejste var det som om en skygge var faldet over kongsgården. Det var som en iskold fornemmelse kom glidende ned ad hendes ryg. Og tjenestefolkene og trællene lod også til at bemærke det. Den kvinde, som plejede at feje gulvet, ville pludselig stoppe op midt i arbejdet og gyse. En ung dreng tabte pludselig en spand vand ud i det blå som om han havde fået et chok, men han kunne ikke forklare hvad, der havde fået ham til det.

Dronningen kunne ikke forstå hvad der var galt, men hun havde en stærk anelse om at vølven havde et finger med i spillet. Men fornuftig som hun var, så sagde hun det ikke højt i sin mands nærvær.

Han opførte også sært på det sidste. Han sagde ikke meget, og dronningen havde på fornemmelsen, at hans tanker var et helt andet sted.

"Har du hørt noget nyt fra vore sønner?" spurgte han, da de sad ved højbordet og spiste aftensmad.

Hun rystede på hovedet, og så sagde hendes mand ikke mere og fortsatte med at spise. Thyra betragtede sin mand eftertænksomt. Måske var hun urolig for hans opførelse, men hun kunne ikke give slip på den nagende mistanke om at de uhyggelige rædsler føltes stærkere, når hun var ham nær.

Men hun kunne ikke se hvordan det kunne lade sig gøre.

En sent aften tog hun ud til det sted, hvor Gorm engang havde rejst en sten til ære for hende. Og sammen med den sten, havde han fået skabt to store bakker af jord. De svenske konger i Uppsala havde nogle lignede, der blev brugt som deres gravhøje, og inspireret af dem, ville Gorm også havde noget lignende. Han kaldte dem for bjerge, og med god grund, for de virkede lige så store som bjerge. De var rejst på det sted, hvor de for første gang var blevet præsenteret for hinanden. Ægteskabet havde været arrangeret mellem Gorm og hendes far kong Æthelred fra et sæde i England. Stenen havde Kongen fået hentet fra et bjerg derfra, hvor der var masser af dem. En inskription stod der, men der havde ikke været plads til mere end at kongen havde rejst den for at ære sin kone. Han havde rejst den fordi han syntes dengang, at Dronningen havde fortjent et eftermæle.

Hun lod sine fingre glide hen over de menneskeskabte fordybninger i stenen. Deres ægteskab havde været meget lykkeligt. De havde forstået at arbejde fint sammen og lært deres børn alt hvad de vidste. Modsat Gorm, der favoriserede Knud, elskede hun alle sine børn lige højt og gjorde slet ingen forskel på dem. Knud og Harald med kun få års forskel var uadskillelige. Toke, der lige nu var i tjeneste hos kongen i Uppsala. Gunhild, gift med den norske konge, og knap nok kom på besøg. Hun elskede dem, og Gorm var meget stolte af dem.

Men nu her i de senere år, så var alderdommen ved at sætte sine spore både på dem og på deres forhold. Gorm var jo en del år ældre end sin kone, og jo ældre han blev, jo mere vanskelig blev han. Og hun har gjort hvad hun kunne for at milde ham, men hun vidste, at selv hendes indflydelse på ham, havde sine begrænsninger.

En kold vind greb hende og fik hendes kjole til at blafre lidt ved fødderne. Hun så op og over hendes hoved fløj to fugle i en cirkel.

Var det Odins fugle, Hugin og Munin? Synet af de to bragte minderne tilbage om Gorms drøm fra de første dage af deres ægteskab. To falke, der fløj fra hendes skød, hvor kun den ene kom tilbage.

"Høje Skuld, du, der klipper livets tråd, hvis en af mine sønner skal dø i kamp, så lad det ikke ske, mens jeg lever," hviskede hun bønfaldende.

Vinden bar hendes ord med sig, men om de nåede Asgård og videre til nornen Skuld, var der ingen der vidste blandt de dødelige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...