Wolf Boys Life

Taylor den lille 10 årige dreng..... Han havde alt han ønskede.... En far der elskede at tage ham med på øen.... Venner som altid var klar på at høre hans historier om ulvene på Lupis øen.... Men så skete det..... En storm rev Taylor og hans far fra hinanden. Han skreg, men ingen hørte ham. Båden synkende og på øen han var...... Alene..... Men hans lodne venner kom ham til undsætning og hjalp ham og nu kan man se hvor stor og frisk han er nu ..... 7 år er gået og han bor stadig på den forladte ø. En 17 årige frisk dreng. Folk ville hade det, men han elsker det... Han har sine venner.... Han ved hvordan han skal skaffe mad..... Hvad ellers skulle han ønske sig? Find ud af mere om Wolf Boy, om han nogen sinde forlader øen? Eller om der kommer nogle ud til den.........

3Likes
3Kommentarer
1551Visninger
AA

14. Time On Boat

Jeg åbnede langsomt øjne op og så rundt. Jeg satte mig halvt op og så på en person, som lå og sov ikke langt fra buret, som jeg sad i. Jeg gned mig i øjne og mærkede først, at jeg havde et tæppe om mig. Jeg rejste mig op og strakte mig ''Så er man oppe'' lød en mørk stemme. Jeg så hurtigt ned til Isabell som lå og vågnede lidt. ''Skal jeg være i bur?'' spurte jeg træt og irriteret. ''Vi kan ikke være for sikre.... Og Isabella.... Du kan vist åbenbart også komme i et bur'' sagde Niall og kom tættere ''Isabella?'' spurte jeg lavt. ''Er du overrasket?'' spurte Niall og kom helt hen til buret. Han smed en skål ind, så alt maden fald på jorden. ''Niall!'' Sagde Isabella irriteret ''Bland dig uden om!'' råbte Niall og sendte mig et dræber blik. ''Nej jeg vil ej! Du behandler ham som et dyr!'' Råbte hun tilbage. Jeg satte mig opgivende ned og hørte bare på hvad de råbte. ''Isa! Han er et dyr!'' Udbrød Niall tilbage og tog en sort lang ting op af lommen. ''Niall....'' sagde Isabella pludselig, så jeg lagde hovedet på skrå. Niall kom tættere på buret og havde blikket på mig. Han svang den sorte pisk en gang og slog den mod mig. En støn kom frem og jeg tog hurtigt min hånd op til min kind. Jeg mærkede en lille flænge på kinden og vreden som langsomt blev tændt i mig. Jeg tog min hånd langsomt ned igen og helede hurtigt mit sår. Han var ved at svinge pisken igen, men en hånd tog hurtigt fat og rettede pisken mod sig selv og fik så selv et slag. ''ISA!'' udbrød Niall og fald hurtigt ned til hende, nu var jeg kommet helt op i det røde felt. I et stort brøl, var jeg kommet ud og stod med poterne hårdt fast på Niall. Jeg knorede kraftigt af ham og skulle lige til at bide fast om hans hals, før der var en der skreg ''STOP!'' Jeg vendte mit hoved og mine rød glødende øjne og så hurtigt tilbage og mødte Isabellas skæmte blik. Min vejrtrækning blev svagere og svagere så jeg fjernede mig hurtigt fra Niall. Niall rejste sig hurtigt op og gik hen til Isabella. ''Det er derfor han er i bur!'' sagde Niall vredt og gik op på dækket.

''Hvordan kan du overhoved være sammen med ham?'' spurte jeg irriteret, inde i mit indelukket bur. ''Hvad?'' spurte Isabella som sad på en lille stol foran mig. ''En nar, en mand der går med pisk? En følesløs dreng... Kan han overhoved have et forhold med en?'' spurte jeg irriteret. Hun så undrende på mig ''Vent.... Tror jeg er i et forhold med Niall?'' spurte hun pludselig. Jeg løftede skulerene kort ''Hvorfor var i her så ellers sammen?'' spurte jeg interesseret. ''Han er min bror! Og hvis han ikke var min bror, ville jeg stadig ikke være sammen med ham'' sagde hun og rystede langsomt på hovedet. ''Hvorfor ikke?'' spurte jeg og lagde mit hoved på skrå. Hun smilede kort til mig ''Hvorfor snakke om mit kærligheds liv? Er du ikke sammen med en ulv?'' spurte hun med en lille latter. Et lille grin undslap mine læber ''Næ, Sophia er ikke lige noget for mig'' grinede jeg. ''Nå så der er en'' spurte hun interesseret og smilede ''Hun er 26'' grinede jeg. Hun lavede hurtigt en grimasse og grinede med "Jamen hvor gammel er du så?" Spurte hun så. ''Min rigtige alder?'' spurte jeg med et kort grin. ''Det skræmmer mig'' grinede hun kort. ''Jeg er 97'' svare jeg kort. ''97'' Udbrød hun i grin. 

'Men.... Hvis folk spøger er jeg 17'' tilføjede jeg med grin. Vi så kort på hindanden, da det slog mig ''Hvordan har i tænkt jer at få mig på fastland igen? Folk vil spørge hvem jeg er og sådan'' sagde jeg og så undrende på hende. ''De kommer ikke til at spørge'' Lød en helt anden stemme ''For du kommer til at bo laaaangt nede i jorden, hvor ingen vil se dig'' tilføjede Niall som kom ind i lokallet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...