Wolf Boys Life

Taylor den lille 10 årige dreng..... Han havde alt han ønskede.... En far der elskede at tage ham med på øen.... Venner som altid var klar på at høre hans historier om ulvene på Lupis øen.... Men så skete det..... En storm rev Taylor og hans far fra hinanden. Han skreg, men ingen hørte ham. Båden synkende og på øen han var...... Alene..... Men hans lodne venner kom ham til undsætning og hjalp ham og nu kan man se hvor stor og frisk han er nu ..... 7 år er gået og han bor stadig på den forladte ø. En 17 årige frisk dreng. Folk ville hade det, men han elsker det... Han har sine venner.... Han ved hvordan han skal skaffe mad..... Hvad ellers skulle han ønske sig? Find ud af mere om Wolf Boy, om han nogen sinde forlader øen? Eller om der kommer nogle ud til den.........

3Likes
3Kommentarer
1554Visninger
AA

9. A Fire Atack

Da jeg endelig nåede den del af skoven hvor der var tændt ild i gik jeg amok. Allerede tre træer var tændt op i flammer. ''PÅ HAM!'' råbte en velkendt stemme og et ræb blev kastet om min hals og blev godt strammet til. Jeg rejste mig op på bagbene og knorede højt af dem, men det var nok dumt gjort. Et mere reb blev kastet om min forpoter og blev stramt. Jeg fald hårdt til jorden, men gav ikke op. Jeg prøvede at rejse mig op, men som jeg ikke havde regnet med, blev der kastet et ræb og strammet godt fast om mine bagpoter, så jeg nu kun havde en af mine forpoter. Jeg ville hyle, men jeg ville ikke have at Samuel eller Sophia kom til skade. Jeg vil ikke miste flere fra familien.

Jeg rejste mig op og prøvede at få ræbet af mine bagpoter, men jeg fald dog hurtigt ned igen og nu gav jeg op. Jeg lå stille og trak vejret dybt ud af snuden. En mand kom langsomt hen og løsnede ræben for mit forben, dog kun for også at få den om mit andet og strammede det så jeg nu lå med begge forben strakt foran mig. Ræbet om min hals blev langsomt ført op til snuden og blev stramt ordenligt fast, så jeg ikke kunne åbne munden. Jeg lå og havde endelig chansen for at se hvem det var der havde tændt for det.

Der stod 3 mænd som holde fat om ræbene og en mand som gik rundt og slukkede for ilden. En lidt utydelig mand stod skyggerne, men jeg viste nu godt hvem det var efter hans ækle lugt. Niall kom frem i skyggerne og smilte til mig. Han satte sig ned på hug og grinte ''Denne gang holder jeg øje med dig'' sagde han og rejste sig op igen. ''Tag ham med!'' råbte han og gik. Der blevet hevet i ræbene og de begyndte at trække mig med...

 

Jeg var blev bundet ordenligt og stramt fast på dækket. Der lå lidt blod under mig, da Niall underligt nok havde en pisk. Alt var blevet lidt sløret efter blodmanglen, men jeg kunne stadig se. Alle var neden under og jeg havde lagt mig. Hvis jeg slap væk ville de bare finder mig igen. Jeg tror ikke de vil tage væk hvis jeg slap fri. Jeg vil hellere med til deres ø, end at skulle se Samuel, Sophia og Water lide. Der kom en skygge frem så jeg rejste mig hurtigt op og knorede. Niall eller mændene skal ikke komme tættere på mig. Et piske slag gjorde mere ondt end man skulle tro. Men til alt held var det bare Isabell. Isabell var hende Niall havde taget med her ud. Han blev i hvert fald ved med at kalde hende for Isabell.

Isabell havde hjulpet mig. Efter flere slag med pisken stoppede hun Niall, og tog pisken fra ham. Hun havde kommet med mad og vand til mig. Og nu havde hun en skål og en klud med. Jeg knorede lavt af hende, da jeg stadig ikke stolede på hende. Hun kom langsomt tættere og tættere på mig. Min knoren blev lavere og lavere. Jeg lyttede til hendes varme hjerteslag og mærkede den dejlige fred og ro som løb rundt i hendes åre. Hun var jo næsten ligesom jeg.... Som os.... Han lignede os og havde også en puls. Mens jeg sad i mine tanker, mærkede jeg den våde klud fjerne og vaske blodet væk fra min ene side. Jeg lagde mig langsomt ned på siden i takt med at hun satte sig ned ved siden af mig....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...