Wolf Boys Life

Taylor den lille 10 årige dreng..... Han havde alt han ønskede.... En far der elskede at tage ham med på øen.... Venner som altid var klar på at høre hans historier om ulvene på Lupis øen.... Men så skete det..... En storm rev Taylor og hans far fra hinanden. Han skreg, men ingen hørte ham. Båden synkende og på øen han var...... Alene..... Men hans lodne venner kom ham til undsætning og hjalp ham og nu kan man se hvor stor og frisk han er nu ..... 7 år er gået og han bor stadig på den forladte ø. En 17 årige frisk dreng. Folk ville hade det, men han elsker det... Han har sine venner.... Han ved hvordan han skal skaffe mad..... Hvad ellers skulle han ønske sig? Find ud af mere om Wolf Boy, om han nogen sinde forlader øen? Eller om der kommer nogle ud til den.........

3Likes
3Kommentarer
1548Visninger
AA

3. 7 Years After

 

7 År Efter.....

 

Jeg løb og løb så hurtigt jeg kunne. Jeg er sulten og krondyret foran mig slipper ikke væk. Jeg løb og mærkede vinden gennem min pels. Min korte brune pels. Jeg løb gennem skoven og ud mod floden som kom et par kilo meter væk. Jeg sprang op på en lille klippe og hylede højt. To hyl lød og i hurtig fart kom Water og Zophia og de løb nu på siderne af mig. Et nyt hyl blev hørt og frem kom han.... Samuel i høje person.... eller ulv kan vi også kalde det. Mine tre bedste venner. Lige siden ulykken da jeg var 10..... Selv længere..... Men det med ulykken er glemt.

Det var blevet mere klart hvordan krondyret lugtede. Jeg kunne lugte hans angst og smerte. Jeg havde bidt den i det ene bagben så den ikke kunne løbe så hurtigt... ellers var vi ikke så tæt på som vi var nu. Jeg løb lige imod nogle buske og løb lige igennem dem og så kunne jeg se ham. Jeg løb op på siden af ham og fik bidt mig fat i nakken på ham. Han spjættede voldsomt dog løb han stadig. Jeg løsnede mit bid, bare for at kunne bide igennem så han faldt til jorden. Jeg slap ham og så hvordan hans hoved og horn faldt hårdt til jorden. Jeg hylde et højt hyl og straks stod Water, Zophia og Samuel der hos mig. Samuel snusede kort til det for at være sikker på at den var død. Water nikkede til mig og tog fat om halsen på krondyret og løb af sted med Zophia bag sig.

Jeg så hen på Samuel som stod og holdte øje med mig. De holder altid øje med mig. Jeg får aldrig frihed fra de tosser. Da Water reddede mig dengang.... i stormen.... Var han så besat af at passe på mig..... Han gør næsten aldrig noget andet end det... Og da jeg så blev 15 så satte han også Zophia og Samuel til det..... Men jeg vil have mit privat liv. Jeg vil og har altid ønsket at kunne løbe frit uden en eller anden i nakken på mig hele tiden. Mens han lige var blevet ukoncentreret fik jeg chancen. Jeg spurtede ud mod vest. Hvis jeg er heldig og kan nå det, så når jeg hen til klippe kanten.

Da jeg endelig følte mig fri og løb gennem de mange tusinde blade, hørte jeg en knurret og fire poter løbe i fuld fart imod mig. Jeg satte mig i højt gear og løb alt hvad jeg kunne. Jeg hørte de mange bølger i havet slå hårdt mod bjerg klippen, som betød at jeg snart var fremme. Jeg så klippekanten og farede der hen. Jeg skulle lige til at løbe hen til kanten, da jeg så hørte en råbe ''WOLF BOY!'' Jeg stoppede op og så mig hen over ryggen. Samuel stod på benene og så på mig. Jeg knurrede kort og løb så længere hen mod kanten, og inden jeg sprang skar jeg store øjne på hvad de mødte langt nede i havet. Jeg hørte skridt komme nærmere, men havde kun blikket på det store skib som havde langt sig ved breden. ''Jeg ved hvad du tænker..... Men...... Lov os at holde dig fra dem...'' sagde han. Jeg kneb mine øjne og så noget bevæge sig på dækket. ''FYR!'' råbte en stemme og i et stort spring, blev jeg fanget af et net ''WOLF BOY!'' råbte Samuel og ned mod vandet farede jeg. Jeg sprællede og prøvede at få mine store brune poter fri, men kunne ikke.

Jeg ramte vandfladen og sank ned i det dybe blå vand. Jeg lukkede øjne så, det hele blev sort, da jeg så hørte en stemme ''Taylor.... åben dine øjne....'' Jeg åbnede dem, og foran mig stod han der...... ''Far?'' spurte jeg og så forvirrende på ham. Jeg kunne ikke fatte det.... Han er jo død.... Jeg lukkede øjne helt i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...