Jenna Park -Online magical hogwarts

Den dag brevet kom, blev hele mit liv vendt på hovedet. Jeg måtte pludselig meldes ud af skolen, selvom jeg havde været skrevet op på ventelisten i flere år, sige farvel til alle mine venner og starte helt på en frisk på en ny skole, der ikke var helt som alle andre..Her var idræt lig med at flyve på koste, og matematik var bandlyst. Jeg tror det kom som et chok, både for Mor og mig. Men det var som om min far havde vidst det. Som om han havde gået og ventet på noget lignende. Det skal lige siges at far er muggler med stort M, så jeg forstår det faktisk ikke..

2Likes
6Kommentarer
646Visninger
AA

4. Kapitel 4 -Besværgelse

Der var gået en uge siden fordelingen, og Cheryl var tydeligvis ikke sig selv. Hun virkede helt nede, og ignorerede alt og alle. -Også mig. Det var også synd for hende. Hendes bror, Owen, var kommet på Gryffindor, og hans nye venner ville ikke lade ham snakke med hende..-eller mig, for den sags skyld. Jeg klarede mig heller ikke så forfærdelig godt for tiden.. Jeg havde efter en samtale med en stor flok Slytherins hurtigt opdaget, at blandt de andre Slytherinbørn var det at være mugglerfødt IKKE noget godt. Jeg burde så nok have valgt at holde lav profil, men som det menneske med ekstremt dårlig situationsfornemmelse jeg nu er, valgte jeg netop dér at komme med et par fuldblodsjokes, og forresten gøre det tydeligt at jeg var mugglerfødt... -så nu gad ingen af slytherinerne at snakke med mig, og når de endelig gjorde, kaldte de mig navnet 'Mudderblod'. Så jeg undgik dem ret meget, hvilket havde resulteret i, at jeg var totalt forever alone..Jeg havde derfor selv måtte klare mig rundt på Hogwarts hele ugen, og var faktisk blevet ret hardcore til det hvis jeg selv skulle sige det.

Alligevel var det kun med nød og næppe at jeg den morgen nåede spurtende ind i klassen til min første time i besværgelse. Jeg kiggede hurtigt rundt i lokalet, og fandt til min store lettelse en tom plads ved siden af en lyshåret pige længere fremme. Lettere forpustet kastede jeg mig ned på pladsen ved siden af hende.

"Hej! Jeg hedder Jenna!" Jeg smilte til hende, mens jeg fandt mine bøger frem.

"Hvad hedder du?" Spurgte jeg derefter nysgerrigt. Den lyshårede pige stirrede underligt på mig.

"Øh..Jeg er Helena.." Sagde pigen, og fortsatte med sin stirren.

"Hyggeligt at møde dig, Helena!" Sagde jeg smilende.

"Du ved ikke hvem jeg er?" Spurgte hun, og kiggede nu hånligt på mig. Jeg rynkede brynene.

"Øh..nej..eller jo da! Alså jeg ved jo at du er Helena!" Grinte jeg. Hun stirrede nu på mig med foragt.

"Så kan jeg så fortælle dig, at jeg er Helena Ravenclaw. Efterkommer af selveste Rowena Ravenclaw! Eller hende ved du måske ikke hvem er?" Hun stirrede nedladende på mig.

"Øh.. Jo da! Er det ikke hende overhovedet for Rawenclaw?" Spurgte jeg dumt.

"Nej. Det er STIFTEREN tumpe. Men ellers godt forsøgt." Hun rullede øjne af mig.

"10 point til..-hvor var det du sagde du kom fra?" Spurgte hun nedladende.

"Øh..det har jeg slet ikke sagt.." Halvmumlede jeg. Jeg var godt sur på den..den..HEKS af en pige foran mig. Når ja. Det var hun jo også. Haha. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af min egen joke, og det tog hun tydeligvis som en fornærmelse. I hvert fald spurgte hun endnu mere snobbet:

"Nå. Men hvor er det så du kommer fra? -Jeg ville nok gætte på Hufflepuff, så dum som du lyder!" Hun grinte lidt af sin egen 'joke', og rettede så opmærksomheden mod mig igen.

"Øh..nej..jeg er fra Slytherin, men hvad er der galt med Hufflepu.." "-Er du en Slytherin?!" Nærmest råbte hun ud i hele lokalet. Skønt.

"Gider du så ikke godt sætte dig et andet sted?!" "Jeg gider da ikke hænge ud med en Slytherin!" Stadig råbte hun. "For selvfølgelig gider jeg hænge ud med dig," Mumlede jeg sarkastisk. Det hørte hun åbentbart ikke. Hun fortsatte bare ud i sin smøre. "Hvad ville folk ikke sige hvis de så mig med en Slytherin?! -Det ville SIKKERT også gå ud over mine ugler!" Hun stirrede på mig med så meget foragt en grim, lyshåret 11-årig pige kunne mønstre. Og dét var dråben.

Jeg kneb øjnene sammen og stirrede igen, og rejste mig brat op fra den stol jeg lige inden havde siddet på, mens jeg med al den vrede jeg kunne mønstre, gav igen. "For det første, lille klogeåge" hvæsede jeg og satte hænderne i siden. Jeg kunne til min tilfredshed konstatere, at al samtale omkring os var stoppet, og alles opmærksomhed hvilede på os.

"For det første," fortsatte jeg

"Tror jeg ikke du skal bekymre dig om dine ugler søde ven. Det BURDE du godt kunne vente med det til engang om en fire-fem år, når du faktisk skal bruge dem," sagde jeg, og håbede virkelig jeg havde mine facts rigtige.

"Og for det andet," sagde jeg hånligt

"Tror jeg godt du kan opgive drømmen om en ugle i forvandling, for hvis du bare havde haft en smule evner på det punkt, havde du da forhåbentlig gjort dit ansigt lidt kønnere..-eller du kan måske godt lide at gå rundt og ligne en pygmæ-trold?" Jeg smilte hånende til hende, og nød et kort øjeblik de folk der grinte af mit comeback.

"DU..." Hvæsede Helena mens jeg selvsikkert satte mig ned på den plads jeg før havde rejst mig fra. Jeg fandt ikke ud af hvad hun ville have sagt, for i samme øjeblik var der en der rømmede sig oppe ved lærestolen. Helena satte sig ned ved siden af mig, og gjorde alt hvad hun kunne for at ignorere mig fuldstændigt.

"Goddag!" Lød det muntert oppe fra lærestolen. Det var vores besværgelseslærer Professor Gleesona, der smilede ned til os alle. Der lød en spredt mumlen af goddag'er, og Professor Gleesona rynkede sine bryn, og slog en lille latter op.

"I kan altså godt hilse ordentligt goddag!" Sagde hun. Nu lød goddag'erne lidt mere sammenhængende, og Gleesona virkede tilfreds.

"Bedre" Lo hun, og hendes glade, lysende øjne mødte os alle én efter én. Da hun nåede til mig så det ud som om hun smilte lidt ekstra. jeg havde på fornemmelsen, at hun i dén grad havde hørt Helenes og min samtale, og at den så ud til at more hende. Hun virkede som en meget rar lærer.

"I dag skal vi lære om svævebesværgelsen," begyndte hun og stillede sig op på bordet. Hun gik rundt så vi alle kunne se hende, og standsede så ved mit og Helenas bord.

"Man gør således!" Sagde hun og trak sin tryllestav. Hun fik øje på Helenas fjerpen, og spurgte om lov til at låne den. Helena rakte storsmilende sin bedste fjerpen hen mod Gleesona, som modtog den med et smil. Selvtilfreds vendte Helena sig om mod mig. "Duks!" Knurrede jeg af hende. Hun fnøs som svar.

Professor Gleesona tog fjerpennen, sigtede på den med sin tryllestav, rømmede sig let og sagde:" Wingardium Leviosa!" Hun lavede et lille sus og et sving dertil, og fjeren begyndte at svæve. Gleesona fik fjerpennen til at svæve rundt i lokalet, mens hun fortalte:

"Denne besværgelse er ikke den nemmeste, men har et perfekt niveau for jer. Ikke for svært, ikke for let. Og den er ganske effektiv. For eksempel brugte Ronald Billius Weasley, også kendt som Ron Weasley, denne besværgelse til at rede sine venner Harry James Potter og Hermione Jean Granger fra en bjergtrold, på sit første år. Det skete ude på pigetoilettet, hvor Hermione havde låst sig inde, fordi Ron havde fornærmet hende. Men alt det hører I vel mere om i Magiens Historie!"

Hmm... Se DET lød interessent.. Jeg glædede mig allerede til Magiens Historie!

Gleesona lod fjerpennen der før havde fløjet rundt i klasselokalet lande i sin hånd, og rakte den så tilbage til Helena, og gik op til sit kateder igen. "I skal nu lave denne besværgelse. Og husk! Sving & slå!"

Ligesom alle andre elever i klasselokalet trak jeg min stav, og begyndte at svinge og slå, mens jeg messede "Wingardium Leviosa! Wingardium Leviosa!"

Kort efter var der en der brød ud i et triumferende hyl, da hendes fjerpen begyndte at lette fra bordet. Gleesona strålede som en sol, og skyndte sig over og roste pigen. Og langsomt begyndte folks fjerpenne en efter en at svæve. På nær min. Helena brød også pludselig ud i jubel, da hendes fjerpen svævede et par centimeter over vores bord.

"SE!" Sagde hun højt. "Jeg sagde jo jeg var dygtig!".

"Du pustede sikkert bare til den" mumlede jeg, og kastede mig igen over min besværgelse.

Jeg tænkte ikke engang over det, jeg pegede bare over på mit penalhus med min stav, og mumlede besværgelsen. Denne gang begyndte min stav at ryste, og til sidst hævede hele pennalhuset sig! Jeg blev ellevild! Jeg kiggede automatisk over mod Cheryl for at dele min glæde med hende, men kom så i tanke om at hun for øjeblikket ikke var i humør til at være glad på mine vegne. Jeg blev derfor overrasket over at se hende stå og snakke med sin tvillingebror! Det var åbentbart lykkedes hende at snige sig forbi hans venner, og hun stod nu og snakkede med ham. YES! I al min glæde mistede jeg kontrollen over pennalhuset, og kom ved en 'fejl' til at tyre det ind i ansigtet på Helena. Som om min dag ikke kunne blive bedre, ramte jeg hende så hårdt at hun faldt ned af stolen. Ups...

Timen sluttede desværre hurtigt, og inden jeg fik set mig om var vi alle på vej ud af døren. En eller anden klappede mig på ryggen, og jeg snurrede hurtigt rundt.

"Hey, det var dig der var Jenna, ikk?" En køn brunette med fregner stod og smilede til mig.

"Jo! Det er mig," svarede jeg, og stirrede nysgerrigt på hende. Hvad var hun ude på?

"Jeg ville bare sige at det var sejt at du gav igen ved hende der Helena. Hun har svinet os Hufflepuffs til lige siden hun satte sig ind i toget." Hun rullede med øjnene.

"Og godt ramt med pennalhuset!" Tilføjede en grinende dreng.

"Øh..tak.." Halvgrinte jeg. Jeg vidste ikke helt hvad man sagde i sådan en situation.

"Hey Mudderblod!" En femteårs Slytherinpige kom løbende imod mig. SHIT. hun standsede op lige foran mig, stor og farlig.

"Det der med at tyre pennalhuse efter folk.." hun stod kæmpestor og ondskabsfuld lige foran mig, og jeg sank en klump forberedt på hvad der nu ville komme..

"Det er da MEGA fedt!" Hun havde pludselig et grin på læben, og klappede mig på skulderen.

"Du virker sgu god nok, Mudderblod." Hun satte i løb igen, og var hurtigt væk. Tilbage stod jeg, og kunne ikke helt fatte alt det der var sket..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...