Jenna Park -Online magical hogwarts

Den dag brevet kom, blev hele mit liv vendt på hovedet. Jeg måtte pludselig meldes ud af skolen, selvom jeg havde været skrevet op på ventelisten i flere år, sige farvel til alle mine venner og starte helt på en frisk på en ny skole, der ikke var helt som alle andre..Her var idræt lig med at flyve på koste, og matematik var bandlyst. Jeg tror det kom som et chok, både for Mor og mig. Men det var som om min far havde vidst det. Som om han havde gået og ventet på noget lignende. Det skal lige siges at far er muggler med stort M, så jeg forstår det faktisk ikke..

2Likes
6Kommentarer
648Visninger
AA

3. Kapitel 3 -Fordelingen

Kapitel 3 -Fordelingen

 

Cheryl, Owen og jeg gik sammen med alle de andre ind i en kæmpestor hal. Den var så stor, at mit hus havde kunne være derinde..TO gange. Jeg stod stadig og stirrede oppe i loftet, da en ældre dame trådte ind. "Goddag alle sammen!" Sagde hun. Hun så virkelig streng ud, med sit grå/hvide hår sat i en stram, perfekt knold i nakken. Selvom hun så meget gammel ud, med rynker ved øjnene, havde hun ingen briller. Hun så på en måde både streng og smuk ud, som hun tårnede sig op over os allesammen. "Mit navn er professor McGonnagal, og jer er vicerektor. I vil om lidt blive fulgt ind i den store spisesal, og fordelingen vil gå igang. Indtil da har i 5 minutter til at gøre jer klar." Hun vendte rundt, og gik ud af en dør. Jeg stirrede forvirret over på Cheryl. En fordeling? Cheryl så ikke ud til at bemærke mig længere. "Røde?" Hun var tydeligvis nervøs, og bemærkede mig slet ikke længere. Man kunne se sveden der kom frem på hendes pande, og at hendes hænder begyndte at ryste. Jeg kiggede over mod Owen for at få hjælp, men i samme øjeblik trådte McGonnagal ind af døren igen. "Elever! Følg med!" Vi gik alle ind i en kæmpestor sal, der var endnu større end hallen. Jeg stirrede imponeret rundt. Der var intet loft, kun den store, klare aftenhimmel. Lyset i lokalet kom fra tusindvis af   stearinlys, der svævede 5 meter over os. Jeg var lige ved at gå ind i en   lyshåret pige foran mig ("Se dig dog for!"), så tryllebundet var jeg af hele salen. Jeg kiggede over mod Cheryl der gik lige ved siden af mig. Hun så meget nervøs ud, og gik nærmest som i trance. Jeg greb blidt fat i armen på hende, og ledte hende med mig hen til det kæmpestore bord foran os. Foran bordet stod en gammel taburet med en lurvet, gammel hat. Jeg rynkede næsen. Nu håbede jeg VIRKELIG ikke der skulle foregå en eller anden syg joke... Men McGonnagal så død alvorlig ud, og fik os alle til at tie. Da var det jeg fik øje på alle de ældre elever der sad omkring ved borde, og hviskede mens de stirrede på os. Jeg stirrede igen, og fik derfor et chok da en høj stemme pludselig begyndte at synge. Jeg hørte ikke rigtig efter, men fik da fat i, at den sang om at den ville fordele os, og at vi    bare skulle tage den påhovedet. Jamen skønt. Da hatten havde sunget færdig, trak McGonnagal et langt stykke papir frem, og begyndte at læse navne op. Efter kort tid nåede hun til Errois, Cheryl. Cheryl sank en klump, og gik op til skamlen, og trak hatten over sit hoved. hun sad der i over et minut, da hatten endelig sagde: Slytherin!! Cheryl så helt fortabt ud, da hun alene gik over til sit nye kollegium. Jeg havde VIRKELIG lyst til at hjælpe hende. Så blev det Owens tur. Han sad der kun i ti sekunder, da hatten råbte: GRYFFINDOR!! Han gik over til sit kollegium, men så ikke glad ud. Han kiggede i stedet bare over mod Cheryl. Cheryl var blevet helt hvid i ansigtet og lignede en der skulle til at besvime. Da det endelig blev min tur, sprang jeg op til skamlen, og trykkede hatten hårdt ned over hovedet. "Hmm.." Lød en stemme i mit hovede. "Jeg ser en masse mod. Og loyalitet. Du ville klare dig godt på -Gry" "Drop det." Hvæsede jeg til hatten. "Bare sæt mig på samme kollegium som Cheryl!". "Jaså. Sagde hatten. "Det tror jeg ikke ville være en god idé. Du vil ikke passe ind der." "Jeg er ligeglad" hvæsede jeg. Hatten sukkede, og råbte så ud til hele salen: "SLYTHERIN!!" Jeg sprang ned fra skamlen, og over til Cheryl. Jeg krammede hende hårdt. "Tag det roligt. Okay?" Sagde jeg til hende. Hun nikkede, men jeg tror ikke hun hørte ordentlig efter. Vi spiste i tavshed. Eller dvs jeg spiste, og Cheryl var bare tavs. Efter maden blev vi fulgt ned i en mørk kælder. Jeg hviskede til Cheryl: "Hvad er der egentlig galt med Slytherin?" "Alt Jenna. Alt" kom det grådkvalt fra Cheryl. "De er de onde. De lede. Mobberne. Og her skal vi være de næste 7 år". "Åh.." Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Vi blev præsenteret for en kæmpestor væg, der forsvandt da vores vejleder grinende sagde: "Rent blod!" Jeg hvidste ikke hvad det betød. Bag væggen var der en stor, klam kælder. Vi blev vist hen til vores senge, hvor vores bagage allerede var pakket ud. Jeg kom i nattøj, og lagde mig ned i sengen. Jeg hørte Cheryl mumle noget. Det lød som "Må klage til rektor i morgen". Jeg hvidste ikke hvad hun mente, og faldt i søvn før jeg regnede det ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...