frustration

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2015
  • Opdateret: 27 maj 2015
  • Status: Igang
lidt digte, lidt tanker, meget mig(som alt andet i mit liv) - deltager i dagbogskonkurrencen

2Likes
0Kommentarer
348Visninger
AA

7. for 10 timer siden

Som alle nok efterhånden ved, er jeg startet på en ny digtsamling("forsinket reaktion"), og den er meget anderledes fra mine tidligere samlinger. Nu har jeg endelig regnet ud hvorfor. For det første er den her meget vred - den vender sig mere ud mod verden, hvor de fleste af mine ældre digte vendte sig ind mod mig. Samtidig var mange af mine ældre digte fiktion - fortællinger, historier. "Ungdom", "Drømme", "Jalousi", "Forfængelig" - altså noget af det bedste, jeg(efter min mening) har skrevet, og sikkert mange flere. Det pure opspind. Selvfølgelig beskriver alle mine digte noget i mig, på en helt anden måde end de digte der er i forsinket reaktion, som indeholder detaljer jeg ikke før har fortalt til en eneste sjæl. Digte, der giver et andet syn og indblik i hvem jeg er, og de valg jeg tager, og de ting jeg gør når jeg ved ingen kigger. Det er ting, jeg ikke før har delt, men som jeg nu kaster op ud over det hele. Det gør mig ret stolt, at mine inderste og dybeste tanker kommer ud på den måde, for jeg er ret glad for det jeg skriver, men jeg føler også at det tyder på en personlig udvikling. Da jeg begyndte at skrive (se: samlingen "anonym") følte jeg mig konstant utilstrækkelig og at jeg ikke var noget værd og at der kun var plads til forbedring. Jeg har det som om, at med denne digtsamling hvor jeg ser ud på verden, siger jeg også, at det ikke altid er mig, der er noget galt med. Og så går jeg tit og er irriteret på folk omkring mig, og der er den også rigtig god.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...