Winter Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Færdig
I kongeriget Alagaesia lever kong Col og dronning Elaine. De havde to børn ved navn Alicia og Matthew. Men de har aldrig mødt hinanden, da Alicia blev bortført ved fødslen. Kong Col og Dronning Elanie brugte mange år på at lede efter hende, med uden held. 18 år efter er Alicia vokset op hos en bondefamilie og Matthew er vokset op på slottet uden at vide at han har en søster. Men da han finder ud af sine forældres sorg over tabet af hans ukendte søster, begiver han sig ud for at finde hende. Men det er ikke let. Slet ikke når man ikke ved hvad der vil ske.

19Likes
7Kommentarer
3846Visninger
AA

4. Kapitel 3

Alicias Vinkel

Tre måneder senere.

Jeg sad på kroen i Petrova og skrev til brev hjem til Daelua. Jeg havde ikke være hjemme i snart tre måneder, jeg savnede godt nok dem der hjemme men jeg kunne ikke blive, jeg var ikke en ting som man bare kunne smide rundt med. 

 

"Kære Melanie

 Jeg er klar over at jeg er blevet udstødt af byen, og jeg er klar over at i er imod det. Men det var mit eget valg at rejse. Jeg har tænkt meget over at rejse fra Daelua, faktisk i mere end et år.... Selvom jeg elsker Daelua, så er det bare ikke stedet for mig mere. Jeg rejser fordi jeg vil finde mig selv, og finde det sted jeg hører til. Måske ses vi igen...Men det er også kun et måske.  Jeg er i Petrova, hvor jeg bor lige i øjeblikket

Sig til mine forældre at jeg elsker dem og de skal stoppe med at lede efter mig.

-Alicia''

 

Jeg foldede papiret sammen og puttede det ned i en konvolut, efter lidt tid hvor jeg bare havde siddet og gloet ud i luften med et brev som blev banket let ned i bordet tog jeg mig endelig sammen til at få det sendt hjem til Melanie i Daelua, jeg lagde brevet ned i min brune taske og gik. For at få sendt det skulle jeg gå ned igennem de lange gader med folk som havde heste vogne med hø og andre forskellige slags afgrøder, folk som arbejdede, børn som legede og så vidre. Vinden var let og lun, hvilket var en normal her i slutningen af April i det sydlige Alagaesia. En gruppe piger på 7 år legede med dukker ude i solen, mens deres ældre brødre legede med sværd og skjold. En af drengende tabte sit sværd og snublede over en brosten, de andre drenge grinede af ham, og han begyndte at græde. Hans lillesøster kom hen til dem og hjalp ham op, jeg smilede indvendigt og gik vidre. Lidt senere så jeg en ældre dreng snakke med en høstarbejder, han fik øje på mig og kom hen til mig.

''Hej fremmede'' sagde han.

Jeg grinte og smilte.

''Hej Elias'' sagde jeg.

Elias havde hjulpet mig med at få et sted at bo imens jeg var i Petrova. Elias havde selv rejst rundt i Alagaesia i lang tid, han var selv stukket af hjemmefra. Bare fra Kings City, den by hvor de kongelige bor der havde jeg kun været en enkel gang da jeg var omkring de fem-seks år. 

''Hvor er du på vej hen?'' sagde han.

Jeg tog brevet op af min taske igen og viste ham det. Vi gik sammen ned til postcentralen og postede brevet, på vejen snakkede vi om alt mellem himmel og jord.

''Kender du den legende at heksen Rovina skulle leve op igen her i løbet af nogle måneder?'' sagde Elias.

Jeg rystede på hovedet, jeg kendte ikke nær så mange legender og profetier som han gjorde. 

''Så har du nok heller ikke hørt at der findes endnu en kongedatter, men hun blev kidnappet for 18 år siden'' sagde han.

Igen rystede jeg på hovedet. Han viste mig ind på kroen igen, hvor vi sad og snakkede om den legende.

''For 18 år siden fødte dronningen to børn, tvillinger. En dreng og en pige. Men pigen blev kidnappet af Rovina'' sagde han

''Heksen?'' sagde jeg.

Han nikkede.

''Ingen har fundet hendes endnu, og det vides ikke om hun overlevede eller om hun døde, og så får omkring seksten år siden fandt kongen heksen og dræbte hende på stedet, uden at vide at hun havde kastet en besværgelse som skulle få hende til at leve op igen'' sagde han og afsluttede historien.

Solen var næsten gået ned efter han havde afsluttet sin historie. 

''Hvordan ved du alt det der?'' spurte jeg.

''Bøger, rejser, og så vidre'' sagde han. 

Jeg smilede. Døren ind til kroen gik op og ind kom 2 riddere fra Kings City, det kunne man se på deres røde og gule kapper og kongens mærke på deres bryst. Det er et sjældent syn at man ser riddere i Petrova, men alligvel ikke så sjældent fordi Kings City lå kun en halv dag ridt væk fra Petrova.  Kroejeren viste ridderene hen til et bord.

''Ali, giv lige de herrer her noget at drikke og noget at spise'' sagde han og pegede på mig. Jeg hoppede ned fra stolen og tog mit forklæde på.

''Arbejdet kalder, ses senere?'' sagde jeg.

Han nikkede og rejste sig og gik ud af kroen. Jeg greb fat i to glas og fyldte dem op med øl, og gav dem til ridderene.

''Hvad kunne i tænke jer at spise?'' spurte jeg og kiggede skiftevis på dem.

De kiggede begge på mig og smilede.

''Hvis du bare kan ordne noget kød og noget brød vil det være fint'' sagde den ene og smilede tilbage. Jeg nikkede og gik tilbage til skranken og sendte bestillingen ud til køkkenet. Den ene ridder kom op til mig og kiggede på mig.

''Sig mig lige, hvad laver kongens riddere i Petrova?'' spurte jeg.

''Vi er dagens eftersøgningshold'' sagde han og smilede.

''Eftersøgningshold?'' spurte jeg.

''Du er vist ikke fra disse egne vel?'' sagde han

''Nej, jeg er kommer fra norden'' sagde jeg.

''Du minder mig meget om prinsesse Grace, hvad hedder du?'' spurte han.

''Jeg hedder Alicia'' sagde jeg og smilte.

''Dejligt navn'' sagde han og gik tilbage til den anden ridder. Lidt efter kom deres mad ud af køkkenet og jeg gik hen med det til ridderne.

''Frk Alicia jeg tror du er nød til at følge med os'' sagde den anden ridder, jeg troede de mente at de ville have mig tilbage til Daelua og så begyndte jeg at løbe. 

''Hej vent!'' råbte den første ridder efter mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...