Winter Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Færdig
I kongeriget Alagaesia lever kong Col og dronning Elaine. De havde to børn ved navn Alicia og Matthew. Men de har aldrig mødt hinanden, da Alicia blev bortført ved fødslen. Kong Col og Dronning Elanie brugte mange år på at lede efter hende, med uden held. 18 år efter er Alicia vokset op hos en bondefamilie og Matthew er vokset op på slottet uden at vide at han har en søster. Men da han finder ud af sine forældres sorg over tabet af hans ukendte søster, begiver han sig ud for at finde hende. Men det er ikke let. Slet ikke når man ikke ved hvad der vil ske.

19Likes
7Kommentarer
3849Visninger
AA

11. Kapitel 10.

Matthews Vinkel:

Jeg vågnede op ude i skoven, det regnede voldsomt. Hvor var jeg? Hvor lang tid var der gået? Hvor var Alicia? Jeg havde blod ned af mit hovede, en ting vidste jeg. Rovina levede endnu. Jeg rejste mig op fra skovbunden og begyndte at gå lidt, mit hoved var tungt og jeg kunne ikke tænke klart. Ude i skoven kunne jeg høre fodtrin, og grene knække.

"Hallo?" spurte jeg.

Ingen svarede. Lyden kom igen.

"Hvem er herude?"

"Prins Matthew" sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og der stod Elverkongen, her  gik det op for mig at jeg var i midten af elverskoven. I Kong Fówyns rige.

"Hvad laver de her deres højhed?" spurte han.

Jeg var fortvivlet. Jeg havde ingen ide om hvordan jeg var endt her, eller hvad der var sket.

"Jeg ved det ikke, jeg vågnede op her" sagde jeg. 

Kong Fówyn kiggede længe på mig og pegede på mig. Hans elver krigere gik imod mig og tog mig i mine arme.

"De er forhekset" sagde han pludselig og gjorde tegn til sine krigere at følge efter ham. Krigerne begyndte at slæbe på mig og gik efter kongen.

"Hvad mener de?" spurte jeg, imens kongen gik i mod en lysning hvor der var en høj klippe med nogle vandfald rundt om.

"De er blevet ramt af en forbandelse, vi kan redde dem men de må stole på os" sagde han så. Solen ramte vandet på en perfekt måde, som om vandet var lavet af glas. Længere oppe af vandfaldene var Stormfjord. Den største elverby i hele Alagaesia, det var her Kong Fówyn, hans familie og de fleste af elverriget boede. Vi nærmede os den store lukkede port, trumpeter lød og portende gik op.

"Vi var nød til at lukke portene da Rovina viste sig i skoven" sagde Fówyn.

"Sikkerhedsmæssigt eller fordi hun har gjordt jer noget?" spurte jeg.

Kongen svarede mig ikke, men trådte ind af porten og en masse elvere bukkede og nejede af os. Børn legede i et solrigt hjørne ed nogle huse ved trappen som førte op til selve elverpaladset. Kongen stillede sig op på det femte trin på trappen og vendte sig i mod folket. Krigerne slap mine arme og jeg kiggede ud over folket sammen med ham.

"Ærede elverfolk, Alagaesia er truet, heksen Rovina har overtaget alt!" sagde han og fortsatte "Men der håb endnu!"

Han pegede på mig.

"Hun har ikke gjordt ende på den royale blodlinje endnu! Dette er prins Matthew af Alagaesia, han er i live"

Elver folket begyndte at juble og kiggede på mig. Jeg forstod det ikke, profitien sagde at Rovina ikke kunne besejres uden begge tvillinger. Kong Fówyn begyndte at gå længere op af trappen og op imod paladset, jeg fulgte efter. Trappen var længere end man skulle tro, den gik ind i klippen først, og derefter om bag et vandfald og ud af klippen igen. 

"De har været væk alt for længe Prins Matthew" sagde konge pludselig og standsede ved en stor lys trædør.

"Hvad skal de sige?" spurte jeg.

"Ved de hvorlænge siden det er at dig og Alicia blev angrebet af Rovina?" spurte han så.

Jeg rystede på hovedet. Han virkede sikker i sin stemme.

"De har været væk  i et år, Rovina har overtaget alt" sagde han. Jeg blev helt stiv i kroppen, havde jeg været væk i et helt år? Var Alicia så stadig i live eller har Rovina dræbt hende? Eller har hun gemt hende af vejen igen? Eller ledte hun efter mig? Alt var så forvirrende. 

"Jeg må finde mine søstre" sagde jeg stille.

"Ingen har set deres søstre, der er ingen i hele Alagaesia som har set nogle royale i et helt år" sagde kongen.

"Men jeg er her nu, og jeg siger vi må finde dem hvor end de så er! Jeg kan ikke lade min familie i stikken" sagde jeg højt. Jeg nævnte ikke mine forældre da jeg godt havde regnet ud af Rovina havde dræbt dem da hun overtog Alagaesia. 

"Okay så, kom med mig" sagde Kongen og skubbede til den hvide træ dør, indenfor var der udsigt over elverbyen, og midt i rummet stod et slags spejl. Et diamant spejl, et af verdens syv magiske spejle. Kongen stilte sig foran spejlet og vinkede mig hen til spejlet, stille og roligt hen til det og stillede mig ved det. 

"Spejl, lever Prinsesse Alicia og Prinsesse Grace endnu?" spurte han spejlet.

En mand kom op på spejlet, han var lettere overvægtig og var af ren krystal.

"Ingen har set eller hørt fra end royal i et år, men Prinsesse Alicia og Prinsesse Grace lever endnu" sagde spejlet. 

Det holdte en kort pause og kiggede på mig. 

"Rovina holder deres søstre fanget i de nederste fangekældre på slottet" sagde det og skiftede billedet til en fremtids forudsigelse, i en kælder men nogle få lys som oplyste rummet. Bag nogle tremmer sad Grace og Alicia og klamrede sig til hinanden, foran dem stod Rovina og grinede ondt. Hun havde noget der lignede en morgenstjerne i hånden og skulle til at true dem.

"Hvornår vil dette ske?" sagde jeg uroligt.

"Om præcis to dage vil jeres profeti træde i kraft, de må befrie deres søstre og besejre Rovina" sagde spejlet.

"Vi prøvede for et år siden, men det virkede ikke" sagde jeg.

"Før i kan besejre Rovina, så må i først beherske is' modsætning" sagde spejlet.

"Ild" hviskede jeg.

"Det ligger i jeres blod, i skal bare lære at få det brugt" sagde spejlet.

Manden forsvant og jeg gik hen til balkonen og kiggede ud over byen, kongen kom hen til mig. Jeg skreg så højt jeg overhovedet kunne. Jeg skreg af vrede, frustration og af tristhed.

"Jeg må afsted, de skal ikke leve en dag mere hos den heks" sagde jeg og gik i mod døren.

"Hvad med deres forbandelse? Skal vi ikke ophæve den?" spurte kongen.

Jeg rystede på hovedet "Jeg vil hellere leve med en forbandelse end at mine søstre skal lide"

"Så tag nogle af mine mænd i det mindste!" sagde han og sendte 200 mænd med mig.

"Tak for alt høje konge" sagde jeg og fandt ud af byen. Grace, Alicia jeg skal nok redde jer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...