Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128673Visninger
AA

10. 9. A Drunk Girl

 

9. A Drunk Girl

| Leahs synsvinkel |

 

To uger. Hele fjorten dage havde jeg været her i lejligheden alene uden nogen form for kontakt med Justin. Så mit håb om at han ville komme tilbage, var efterhånden ved at være sunket helt til jorden. Smerten i min krop havde ikke ændret sig på nogen måde, men dog aftog den lidt, når jeg havde drukket mig tilpas fuld. Der var alt anderledes i både mit hoved og min krop, savnet til Justin var der stadig, men noget af det blev nærmest druknet i alkoholen.

Selvfølgelig var der nogen dage, hvor jeg reagerede stærkere på smerten i min krop end andre. De nætter hvor jeg nåede til det punkt, hvor jeg havde drukket så meget, at jeg græd ustoppeligt, fordi jeg ikke kunne få ham ud af mit hoved - det var de værste. Jeg følte, at jeg bare var ligegyldig for ham, siden han ikke havde skrevet eller ringet til mig og det brændte min krop og mit hjerte op. Det gjorde så ondt.

Jeg sov stadig ikke rigtig om natten, da pladsen ved siden af mig jo stadig var tom. Jeg sad bare her foran vinduet i stuen hver nat og mærkede stilheden og tomheden omkring mig, imens jeg druknede mine sorger med alkohol.

En ringetone fra Skype lød ovre fra min computer som lå på stuebordet, så jeg rejste mig fra stolen foran vinduet, og begav mig over til sofaen med en flaske rom i hånden. Jeg vidste at det var Matt der ringede, da vi havde aftalt at Skype, nu da han endelig havde fået skaffet sig en computer med webcam.

Jeg satte romflasken på bordet ved siden af computeren og satte mig ned i sofaen, hvorefter jeg besvarede opkaldet. Matt kom frem på skærmen med et smil på læben. Dog så det ud til at hans smile stillede faldt hen, da han fik øje på mig. "Hvordan er det lige, at du ser ud?", lød det chokeret fra ham, da han nok ikke regnede med, at jeg lignede et omvandrende lig.

Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare, trak jeg bare på skuldrene. Han sukkede og kiggede en anelse trist ind i webcamet. "Hvordan har du det?", spurgte han seriøst med en alvorlig stemme, selvom han nok godt kunne regne mit svar ud.

Jeg tog en dyb indånding. "Helt fint", løj jeg hvilket Matt nok godt kunne læse på mig, at jeg gjorde. "Hold dog op, jeg kan da se på dig, at du har det elendigt", svarede han hurtigt med en anelse irritation i stemmen.

"Hvorfor spørger du så, hvis du allerede kender svaret?", spurgte jeg med en ligegyldig stemme. "Hvorfor snakker du sådan der til mig?", svarede Matt med en bestemt stemme, hvilket jeg bare trak ligegyldigt på skuldrene af. Han rystede på hovedet af mig derefter.

"Hvad med Justin?", spurgte han yderligere, så et stik gik igennem mit hjerte, og min krop pludselig føltes virkelig ubehagelig at være i. Bare af at høre hans navn, fik jeg en dårlig samvittighed i kroppen og lysten til at drikke noget for at "glemme" det navn, opstod straks inden i mig.

Derfor greb jeg fat i romflasken og skulle til at tage en tår, men nåede kun lige at strejfe flasken med mine læber, da jeg blev afbrudt af Matt. "Hey, hvad tror du lige, du skal med det der?!", lød det skarpt fra ham, hvilket fik mig til at sukke og fjerne flasker fra mund.

"Hvad tror du selv, Matt", svarede jeg opgivende, da det ligesom var pænt meget indlysende, hvad jeg havde tænkt mig at gøre. "Er du fuld? Er det derfor du taler sådan der til mig, fordi du sidder og drikker dig pisse fuld for dig selv?", spurgte han en anelse surt og kiggede chokeret ind i webcamet.

Matt og jeg havde jo kun snakket i telefon sammen de seneste par dage, så der lagde han jo ikke mærke til, at jeg sad og drak, imens vi snakkede. Og lige nu ønskede jeg faktisk, at han ikke kunne se mig men bare høre min stemme.

Jeg trak bare ligegyldigt på skuldrene igen og satte flasken op til mine læber og tog en tår af den, så jeg mærkede den brændende ubehagelige følelse af rom, der løb ned igennem min hals. Derefter kiggede jeg på Matt igen, som sad og rystede på hovedet af mig med en knapt så glad ansigtsudtryk.

"Hvis du helt seriøst tror, at det hjælper på din situation, at du sidder og drikker for dig selv, så ville jeg virkelig ønske, at jeg var hos dig lige nu, så jeg kunne tage den flaske der og banke noget fornuft ind i hovedet på dig! Det er jo fuldstændig langt ude det der, Leah! Du ved sgu da godt, at alkohol ikke hjælper på en skid!", råbte Matt surt og bestemt, hvilket jeg egentlig ikke tog mig særlig meget af. Hans ord irriterede mig egentlig bare, da han overhovedet ikke forstod den smerte, jeg gennemgik lige nu.

"Jeg gider ikke snakke med dig, hvis du skal tale til mig på den måde der!", svarede jeg bestemt med et irriteret toneleje i stemmen. "Er det mig der ikke taler ordentlig til dig?", spurgte han overrasket og kiggede på mig med enormt store øjne. "Det er da dig der sidder med en vildt provokerende attitude. Jeg prøver bare at få dig til at se, at det du har gang i lige nu ikke er godt for dig og det ved du ogs..""Farvel, Matt!", afbrød jeg irriteret og lukkede ned for samtalen.

Jeg orkede slet ikke en prædiken om, hvad der var rigtig eller forkert lige nu. Det føltes bedre for mig at være påvirket af alkohol end at være ædru, så det var klart, at jeg følte trang til at drikke, når smerten var virkelig slem. Det skulle Matt slet ikke blande sig i, og slet ikke på den måde der.

Men selvom jeg ikke havde lyst til at tale med Matt lige nu, havde jeg slet ikke lyst til at side her, da Justin prægede mine tanker enormt meget lige nu. Jeg havde virkelig brug for at snakke med en, bare for at få tankerne om Justin til at forsvinde væk. Jeg kunne ikke holde det ud.

Så selvom jeg ikke havde svaret Emma en eneste gang de seneste to uger, valgte jeg at ringe hende op. "Leah?!", lød det overrasket fra Emmas stemme, da hun tog telefonen. "Har du tid til at snakke?", spurgte jeg, da jeg egentlig bare gerne ville have nogen at snakke med. "Jeg har lige et par piger på besøg på mit værelse, men du er da velkommen, hvis du har lyst? Det kunne være rigtig hyggelig, jeg har jo ikke set dig i evigheder", svarede hun med en meget glad stemme.

"Okay", svarede jeg bare. Det vigtigste for mig lige nu, var at have nogen at snakke med, så jeg glemte Justin. Så var jeg egentlig ligeglad med, hvem det skulle være.

 

 

| Justins synsvinkel |

 

Jeg vågnede ved lyden af at min mobil ringede. Træt åbnede jeg mine øjne og så, at det var mørkt udenfor, så jeg kunne næsten regne ud, at det stadig var nat. Det blev jeg også kun bekræftet i, da jeg tog min ringende mobil og så at klokken var 01.31. Nummeret på skærmen var hemmeligt, så jeg kunne ikke se, hvem der ringede til mig. Dog tog jeg den alligevel.

"Det er Justin", sagde jeg træt og kløede mig svag i mit ene øjne med min finger. "Justin? Det er Emma, jeg ved ikke om du kender mig, men jeg er en fra Leahs klasse", startede stemmen ud med at sige virkelig hurtigt og lød nærmest en smule panisk.

"Okay?", stillede jeg undrende som et spørgsmål, da jeg ikke helt kunne forstå, hvorfor hun ringede til mig. "Det er fordi Leah, hun er virkelig fuld lige nu, og hun er helt ude af den. Og hun siger, at hun kun vil tage hjem, hvis du kommer og henter hende", fortsatte Emma på en undskyldende måde, hvilket fik mig til at sukke svagt. Et lille ubehageligt stik gik igennem min mave over at høre det, Emma fortalte mig lige nu.

"Hvor er I?", spurgte jeg, da jeg selvfølgelig ville komme og hente Leah, hvis hun havde brug for det. "Du ved godt, hvor vi går i skole henne ikke? Det er der", svarede hun hurtigt. "Okay, jeg er der så hurtigt, jeg kan", svarede jeg og lagde derefter på.

Om det var klogt at tage hen og hente hende, efter jeg i over en uge havde prøvet på at få hende fuldstændigt ud af hovedet, kunne jeg ikke svare på. Men lige nu var jeg også ligeglad, da det virkelig lød som om, at Leah havde brug for mig. Desuden så savnede jeg hende stadig helt vildt og jeg kunne vel lige så godt indrømme, at selvom jeg prøvede at glemme hende, så gik det helt forfærdeligt dårligt. Jeg kunne bare ikke få hende ud af mit hoved, da alt ligesom mindede mig om hende på en eller anden måde. Og efter ikke at have set hende i to uger, så havde jeg endelig en undskyldning for det. Så derfor var jeg hurtig til at tage beslutningen om at tage hen og hente hende.

Jeg gabte og rejste mig derefter fra sofaen og begyndte at tage noget tøj på kroppen. Derefter bevægede jeg mig ud af lejligheden og videre hen til parkeringspladsen, hvor min bil holdt.

~

Da jeg ankom foran Leahs College, fik jeg hurtigt øje på en flok piger, der stod og snakkede ovre ved en trappesten. Jeg parkerede bilen på parkeringspladsen og begyndte derefter at gå hen mod pigerne. Den ene af pigerne vendte sig pludselig om og mødte mit blik og vinkede mig straks ivrigt hen til dem.

Jo tættere jeg kom på dem, jo tydeligere kunne jeg se, at der sad en pige på trappestenen med sine hænder oppe foran sit ansigt. Og hvis ikke jeg tog meget fejl, så var den pige Leah. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at gå hurtigere mod dem.

"Hej, det er mig, der er Emma", sagde pigen der havde vinket mig hen til dem. Hun rakte hånden mod mig og jeg gengældte med give hende hånden. Derefter bevægede jeg mig igennem de fire andre piger, der stod omkring Leah, og stillede mig derefter lige foran hende. "Jeg har styr på det, piger", sagde jeg imens jeg hurtigt vendte mit hoved mod dem, som en hentydning til, at de bare kunne gå nu. De nikkede og begyndte derefter alle at gå væk fra os, så det kun var Leah og jeg, der var tilbage ved trappestenen.

Jeg vendte hovedet ned mod Leah igen med en dyb indånding og satte mig derefter på hug foran hende. Små snøft lød fra hende og det var virkelig skrækkeligt for mig, at se hende sådan der. Noget sagde mig, at hun slet ikke havde hørt, hvad der var sket omkring hende, da hun bare blev siddende.

"Leah..", udbrød jeg stille og lagde mine hænder på hendes overarme, så det gav et lille sæt i hende. Straks fjernede hun sine hænder fra sit ansigt, og kiggede med sine enormt triste øjne ind i mine. "Justin?", hviskede hun nærmest som et spørgsmål, som om hun ikke helt kunne forstå, at jeg rent faktisk sad foran hende.

Jeg nikkede og lagde derefter mine arme om hendes talje og hun lagde også straks sine arme om min hals, så vores hoveder var side om side. Selvom hun lugtede enormt meget af alkohol og hun græd helt ustyrligt, så nød jeg virkelig at have hende så tæt på mig igen.

"Kom", hviskede jeg ved hendes øre og trak mig langsomt væk fra hende og flettede mine fingre ind i hendes og rejste mig op. Jeg hev lidt i hendes arme, som en hentydning til at hun skulle rejse sig op også, hvilket hun også gjorde. Jeg slap hendes ene hånd, hvorefter vi hånd i hånd gik hen mod min bil. Hun snublede af og til over sine egne ben, fordi hun var påvirket af en del alkohol, men heldigvis holdt jeg hende, så hun ikke faldt.

Vi kom til min bil og jeg åbnede døren, hjalp hende ind og sidde og spændte hende fast. Det var seriøst et mareridt at se hende sådan der, virkelig. Det skar mig så meget indvendigt.

Jeg gik derefter over i min egen side, satte mig ind og begyndte at køre afsted mod vores lejlighed.. eller pt var det vel egentlig kun Leahs.

Efter at have kørt et par minutter kiggede jeg kort over på Leah, der havde lænet sig helt tilbage i sædet, imens hun kiggede på mig. Hun var virkelig kridhvid i hovedet og lignede mest af alt en, der havde det elendigt. Jeg vendte mit blik ud på vejen igen, og lagde blidt min højre hånd på hendes lår, der var tættest på mig. "Er du okay?", spurgte jeg lavt en anelse bekymret.

"Mhm..", mumlede hun, hvilket fik mig til at kigge på hende og se, at hun nu havde lukket øjnene. "Jeg elsker, når du rør ved mig", hviskede hun med en inderlighed i stemmen, hvilket kort fik mig til at kigge ned på min hånd, der var på hendes lår, hvorefter jeg sukkende kiggede ud på vejen igen. Jeg nussede i få sekunder hendes lår med min tommelfinger, hvor jeg efterfølgende fjernede min hånd helt fra hende.

~

Med en smule besvær fik jeg Leah op af alle trapperne op til lejligheden. Da vi trådte ind i lejligheden, kunne jeg godt mærke hvor meget, jeg virkelig savnede at bo her sammen med hende. Selvom vi jo kun havde boet sammen i otte måneder, så havde vi jo allerede en masse minder sammen her.

Vi stod i gangen og jeg betragtede egentlig bare hende, der stille tog sine sko af, hvorefter hun bare smed dem på gulvet. Derefter stod hun bare og kiggede på mig, og jeg kiggede på hende i noget tid, indtil hun pludselig lagde en hånd op foran sin mund og begyndte at løbe vaklende ud mod toilettet. Det gik straks op for mig, at hun skulle ud og kaste op, så jeg begav mig ud i køkkenet for at hente hende en kildevand. Men synet, der mødte mig ude i køkkenet, chokerede mig enormt meget.

Der var fyldt med tomme sprutflasker på køkkenbordet, og en stikkende følelse i min mave over, at det måske var dagligt hun drak sig fuld, opstod. Det var slet ikke en rar tanke overhovedet.

Mine tanker blev afbrudt af en knap så behagelig lyd ude fra badeværelset. Jeg åbnede derefter køleskabet og tog en kildevand ud, hvorefter jeg bevægede mig ud til toilettet til hende.

Jeg stillede mig i dørkarmen til badeværelset og betragtede hende. Hun sad på gulvet med hendes hoved bøjet over toilettet. Hun kastede ikke op lige nu, hun sad bare og snøftede. "Er du okay?", spurgte jeg stille og gik ind på badeværelset. Hun kiggede hurtigt op på mig, men vendte hurtig hovedet den anden vej, så jeg ikke kunne se hendes ansigt.

"Gå Justin. Please", sagde hun lavt og fuldt og snøftede derefter. Jeg sukkede svagt og gik hen til toilettet og skyllede ud. "Skal du kaste mere op?", spurgte jeg stille og nussede hende blidt i hovedbunden. Jeg fornemmede, at hun rystede på hovedet, så jeg slog toiletbrættet ned. "Sæt dig lige op på brættet", bad jeg hende venligt om, så hun straks gjorde, som jeg sagde og satte sig på brættet. Hun kiggede ned i badeværelsetgulvet, så jeg stadig ikke kunne se hendes ansigt.

"Her", sagde jeg og rakte hende vandflasken. Hun tog forsigtigt i mod den, og løftede hovedet og tog en tår. Jeg betragtede hendes smukke ansigt, der lige nu var drivvådt af tårer. Hun satte flasken på vasken ved siden af hende bagefter og kiggede ned i gulvet igen.

Jeg satte mig på hug foran hende, hvilket fik hende til at dække hendes ansigt med sine hænder, imens hun snøftede. "Hey.. du skal ikke græde, smukke", sagde jeg med en blid stemme og begyndte at nusse begge hendes lår forsigtigt med mine hænder.

Forsigtigt rejste jeg mig op og gik et par skridt hen til vasken, hvor jeg tog hendes tandbørste og puttede tandpasta på den. Derefter gik jeg hen og satte mig på hug foran hende igen. "Kig lige på mig", sagde jeg stille og hun fjernede straks sine hænder fra ansigtet og kiggede mig ind i øjnene. Og imens puttede jeg tandbørsten ind i hendes mund og begyndte stille at børste hendes fine lige tænder.

Da jeg var færdig rejste hun sig stille op og spyttede tandpastaen ud i håndvasken, og satte sig derefter på toiletbrættet igen. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og hendes øjne var fuldstændig blanke og fyldt med tårer. "Jeg savn.. er dig.. s..så meget", svarede hun stammende imens tårerne løb ned af hendes kinder.

Jeg lagde hendes tandbørste på håndvasken og placerede derefter mine hænder på hendes overarme. Svagt sukkede jeg og kiggede hende i øjnene igen. "Jeg savner også dig", sagde jeg med en anelse tristhed i stemmen, hvilket fik hende til at græde endnu voldsommere. "Ikke græd", bad jeg lavt imens jeg lukkede øjnene og derefter placerede et kys på hendes våde kind. Jeg åbnede igen øjnene. 

Hun snøftede svagt og lagde sin pande mod min med lukkede øjne. "Vil du ind i seng?", spurgte jeg lavt, hvilket hun straks rystede på hovedet af og derefter åbnede hendes forgrædte øjne igen. "Jeg kan.. jeg kan ikke.. sove, når du ikke er der", svarede hun og brød igen sammen, hvilket virkelig skar mig enormt dybt i hjertet at høre.

"Så lad os gå ind i sengen sammen", sagde jeg stille og kiggede afventende ind i hendes smukke blå øjne, der var helt røde lige nu. Hun fjernede sin pande fra min og nikkede svagt. Jeg gengældte hendes nik og rejste mig derefter op på samme tid som hende. Hvorefter vi sammen gik ind i soveværelset.

Hun lagde sige ned i sengen under dynen med alt sit tøj på, og jeg smed mine sko på gulvet og lagde mig derefter ned ved siden af hende. Jeg rykkede mig helt tæt på hende og hun vendte sig med ryggen mod mig, så jeg lagde min arm om hende og puttede hende helt ind til mig. Der her havde jeg virkelig savnet og bare af at mærke hendes krop mod min igen, gjorde mig helt varm inden i. Jeg havde savnet hende så meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...