Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128641Visninger
AA

3. 2. Just Happy

 

2. Just Happy

|Leahs synsvinkel |

 

Blidt bed jeg Justin i underlæben, imens han øgede tempoet på sit underlivs bevægelser i mig. "Mhm.. Jeg kommer snart", hviskede Justin stønnende mod mine læber, og begyndte derefter grådigt at kysse dem. Han flettede begge sine hænder ind i mine, og holdt dem fast i sengen på hver sin side af mit hoved. I stedet for sine hurtige bevægelser, begyndte han at bevæge sig langsomt men hårdt ind og ud af mig, hvilket føltes utrolig dejligt, så vi begge stønnede mod hinandens læber.

Forgæves prøvede jeg at løfte mine hænder, men han blev bare ved med at holde dem fast, hvilket heller ikke gjorde noget overhovedet. "Mmh Justin.. det så.. skønt", stønnede jeg imellem vores kys, hvilket fik Justin til at bore sin dejlige tunge ind i min mund, imens han lavede to ekstra hårde stød ind og ud af mig. "Århh fuck", stønnede han højt, mod min læber og trak sig dermed også væk fra vores tungekys. Han stoppede sine bevægelser i mig, så det eneste, jeg kunne mærke, var hans brystkasse, der bevægede sig tungt mod min på grund af hans tunge vejrtrækning.

Jeg åbnede øjnene og så ind i hans kærlige brune øjne, der lige nu var fyldt med nydelse. "Kom du?", hviskede jeg mod hans læber. Han nikkede forsigtigt, imens han trak vejret enormt dybt, hvorefter han gav slip på mine hænder og lagde sin overkrop helt ned på min, så vores hoveder var side om side. "Mhm.. Du er så dejlig", hviskede han lige ved mit øre, så en kildrende følelse gik igennem min krop og et smil kom frem på mine læber. Jeg lagde mine hænder om på hans nøgne ryg og begyndte stille at køre mine hænder op og ned af den i cirkulære bevægelser. "Det er du også", svarede jeg kærligt tilbage og lukkede derefter øjnene med en dyb indånding igennem næsen, så duften af ham gik igennem mig, og en dejlig rolig fornemmelse opstod inden i mig.

Efter et par sekunder løftede han sin overkrop fra min igen, så jeg åbnede øjnene og så ind i hans, der nu var lige over for mine. Han støttede med sine underarme i sengen på hver side af mig. "Vi burde gøre det her hver morgen", sagde han lavt og sendte mig et lille frækt smil, så jeg grinede svagt over hans ord. "Det kunne du lide, hva?", udbrød jeg i mit grin, hvilket han nikkede ihærdigt til. "Oh, yeah", svarede han i et stort smil og løftede øjenbrynene samtidig. Han bukkede derefter sit hoved ned til mit ansigt, og kyssede mine læber blidt med hans. Derefter fjernede han sig helt fra mig, og trak sig dermed også ud af mig, hvorefter han smed sig ned at ligge ved siden af mig i sengen.

Jeg drejede mig op på siden og betragtede ham, der lå på ryggen med sit ansigt drejet mod mig. Hans kærlige øjne betragtede mit ansigt på en måde, der fik min skønne hjertebanken til at opstå med fulde fart, og stille kunne jeg også mærke varmen blusse op i mine kinder. "Stop", hviskede jeg svagt smilende, efterfulgt af et flovt bid i min underlæbe. "Med hvad?", spurgte han smilende og med en lav stemme. "Med at kigge sådan der på mig", svarede jeg og mærkede nu for alvor, at varmen var nået op til mine kinder, så de helt sikkert var ildrøde. Tænk at han stadig efter 4 år kunne få mig til at rødme så kraftigt bare ved at se på mig.

Han smilede stort og lagde sig op på siden med sin krop tæt på min, hvorefter han placerede en hånd på min kind. "Jeg kan ikke lade være", svarede han og lagde derefter sine dejlige læber over mine i en blidt tantekys, hvorefter han igen kiggede mig i øjnene med det samme blik som før. "Justin..", udbrød jeg opgivende, da han blev ved med at gøre mig varm i kinderne, og han helt sikkert gjorde det fuldstændig bevist nu. Jeg lagde min ene hånd foran hans øjne, så han begyndte at grine på en undrende på. "Er det så slemt eller hvad?", spurgte han grinende, så jeg heller ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet.

"For mine kinder er det", svarede jeg. "Jeg synes, det er sødt, når bliver flov på grund af mig", sagde han med et skævt smil på læben og en anelse flabet tone i stemmen. Jeg fjernede min hånd fra hans øjne, og puffede ham blidt på hans skulder, så hans smil blev større. "Du er så åndssvag!", udbrød jeg svagt grinende og tog derefter en dyb indånding.

"Jeg går i bad", fortsatte jeg og gav ham et kort kys på kinden. Derefter rejste jeg mig fra sengen og gik over mod mit tøjskab. "God røv, skat", lød det bag mig fra Justin, så jeg stoppede op og vendte mit hoved mod ham, der lå og betragtede min krop med et skævt smil på læben.

"Lad være med at kigge sådan der på min krop", sagde jeg og mærkede stille at varmen igen bredte sig op til mine kinder over den måde han kiggede på mig på. "Jeg synes, vi har haft den her samtale et par gange efterhånden, det hedder "vores krop", det er lige så meget min, som det er din", svarede han og blinkede med det ene øje til mig.

"Hvorfor bliver du altid sådan der?", svarede jeg grinende, imens jeg rystede på hovedet af ham, og hentydede til at han altid blev så kulret i hovedet, efter vi havde haft sex. "Hvad mener?", spurgte han med et flabet smil efterfulgt af et charmerende bid i sin underlæbe. I stedet for at svare på hans spørgsmål, valgte jeg bare at ryste på hovedet af ham igen og finde noget rent tøj i skabet, for derefter at gå ud på badeværelset.

~

Klokken var blevet 07.30, da jeg havde iført mig mit tøj og gjort mig helt klar til at tage i skole. Jeg gik ud i vores køkken og så at Justin stod ved komfuret og stegte noget på en pande. Jeg gik hen og satte mig op på køkkenbordet ved siden af ham, imens jeg kiggede forelsket på ham, der koncentrerede sig enormt meget om at vende den pandekage, der var på panden.

"Hvem er Simon?", overraskede han mig med at spørge om uden at se på mig. Jeg ændrede mit blik til et der var en smule undrede og kløede mig svagt i håret. "Simon?", lagde jeg som det første ud med at stille som et spørgsmål. "Altså der går en på et af mine hold, der hedder Simon. Hvorfor?", spurgte jeg undrende, hvilket Justin trak på skuldrene af, imens han rømmede sig.

"Nå, han har bare skrevet tak for i går til dig, imens du var i bad", svarede han og skænkede mig ikke et eneste blik imens. Jeg sukkede svagt, da jeg godt kunne regne ud, hvorfor han ikke ville se på mig. Godt nok var Justin ikke den der ekstremt jaloux type, men det kunne godt ske, at han blev det af og til alligevel.

"Justin.. Jeg laver bare det der projekt sammen med ham", svarede jeg og prøvede at få øjenkontakt med ham, hvilket var ret svært lige nu, da han bevist undgik mit blik. "Er I ikke flere end to til det?", spurgte han seriøst, og lagde derefter pandekagen fra panden over på en tallerken, hvor der allerede lå et par stykker.

"Jo, men Emma var syg i går, så Simon og jeg blev nødt til at lave det uden hende.. Ellers ville vi komme utrolig langt bagud", svarede jeg stille, men sukkede derefter, da Justin lod være med at svare, så det faktisk føltes dom om, at han ignorerede mig.

"Skat.. Kig lige på mig!", sagde jeg med en både bestemt og kærlig tone i stemmen, hvilket fik ham til at sukke og derefter endelig kigge på mig med sine dejlige øjne. "Du skal ikke være jaloux på Sim..""Jeg er da heller ikke jaloux på ham", svarede han med et seriøst blik på mig inden, jeg nåede at sige min sætning færdigt.

Han tog en dyb indånding og slukkede derefter komfuret og førte panden over på en kogeplade, der ikke var varm. Derefter stillede han sig foran mig, og lagde sine hænder på mine lår for at sprede mine ben lidt væk fra hinanden, så han kunne stå imellem dem. Han så mig dybt i øjnene og kørte sine hænder op til mine hofter. "Jeg er ikke jaloux på ham..", begyndte han med en stille stemme med et seriøst blik i øjnene. "Jeg er jaloux på alle, der får lov til at bruge sin tid med dig for tiden.. Jeg ser dig jo kun kort om morgnen, og hvis jeg er heldig så også sent om aftnen", fortsatte han en smule trist. Med en ubehagelig stikken i maven over hans ord, lagde jeg mine hænder om i nakken på ham, og smeltede mine læber sammen med hans. Jeg fik det virkelig dårligt inden i over at høre, at han savnede mig så meget. Det skulle da ikke være nogen hemmelighed, at jeg godt havde lagt mærke til, at hans humør havde været lidt nede her for tiden, og at det var på grund af mig, gjorde virkelig ondt at vide.

Stille trak han sig væk fra mine læber og kiggede på mine øjne igen. "Hvad siger du til, at vi fra kl. 17.00 i dag af har en hel aften bare dig og mig?", spurgte jeg stille med et smil. "Hmm..", udbrød han og kiggede spekulerende op i loftet. "Jeg har jo egentlig fodboldtræning der, såå..", fortsatte han med et flabet smil, imens han stadigvæk kiggede op i loftet. Svagt puffede jeg til hans ben med mit eget, så han kiggede på mig med et lille grin.

"Jeg laver bare sjov.. Selvfølgelig vil jeg hellere have en hel aften med dig", svarede han og rykkede sit hoved helt tæt på mit og tog mig ind i et dejligt tungekys derefter. "Mhm.. Jeg glæder mig allerede", mumlede jeg nydende i vores kys, hvorefter jeg førte mine hænder op i hans hår, som jeg blidt hev lidt i, imens vi fortsatte vores helt igennem fantastiske kys.

Jeg gispede svagt i kysset, da han førte sin hænder op under min bluse og begyndte at nusse min ryg. "Skat.. mhm jeg bliver nødt til.. at gå", hviskede jeg svagt, men det fik ham slet ikke til at stoppe sin tunges dejlige leg med min. Jeg udbrød et lille grin i vores kys, og prøvede at skubbe ham væk. "Justin..", mumlede jeg grinende, hvilket fik ham til at fortsætte sine skønne kys ned ad min hans. "Jeg mener det, de andre venter på, at jeg kommer", sagde jeg nydende, da både hans berøring og hans kys var himmelsk.

"Mmmh.. De kan godt vente", hviskede han med en liderlig stemme mod min hals, hvorefter han kørte sine hænder hen til min buksekant og begyndte at hive ned i dem. Selvom jeg egentlig burde stoppe ham, gjorde jeg det ikke, da jeg også selv havde fået utrolig meget lyst til ham igen.

~

Da jeg ankom til det College jeg gik på, fik jeg hurtigt øje på Emma og Simon, der sad på en bænk og vinkede mig hen til dem. Emma var blevet en af mine rigtig gode veninder, ja, jeg ville nok omtale hende som min bedste veninde - faktisk også den første rigtige veninde jeg fik nogensinde. For her var alting anderledes end High School. At der kunne findes så mange søde og imødekommende mennesker på et sted, var virkelig noget der overraskede mig. Der var slet ikke drama og den der tydelige opdeling med hvem der var populær, og hvem der ikke var. Alle var nærmest "på lige fod" med hinanden, hvis man kunne sige det sådan, og det var virkelig rart. Jeg elskede virkelig at gå her.

"Ja, vi tænkte, at vi lige så godt kunne sidde uden for i dag, det er jo så skønt vejr", udbrød Emma smilende, da jeg var kommet hen til dem. "Helt sikkert", svarede jeg og gengældte hendes smil, imens jeg satte mig over for hende. "Øh.. Leah?", lød det en smule undrende fra Simon, der sad ved siden af Emma, så jeg kiggede hen på ham. "Hvor er din taske?", spurgte han, hvilket fik mig til at kigge kort ned af mig selv, for at opdage at jeg fuldstændig havde glemt at tage min skoletaske med mig, da jeg gik. Mit og Justins rimelige spontane knald i køkkenet havde virkelig gjort mig stresset efterfølgende, så jeg havde bare skyndt mig ud af døren.

Jeg bankede irriteret mine albuer ned i bordet, og bukkede mit hoved ned til mine hænder, så mine håndflader fra på min pande. "Jeg har glemt den", svarede jeg opgivende med en frustreret stemme, da alle mine noter og bøger til det her - undskyld sproget - fucking lorte eksamensprojekt var deri.

"Rolig nu, Leah.. Hvor langt har du hjem?", sagde Simon med en beroligende stemme, så jeg kiggede op på ham. "En halv time i bil ", svarede jeg i et suk. "Wow!", lød det fra Emma, der sad og stirrede med store øje stift ud i luften. "Han er jo endnu pænere end på billeder!", udbrød hun og kiggede derefter med sit stirrende blik hen på mig, hvilket jeg til at starte med ikke forstod. Først da jeg vendte mig om for at se hvad hun havde kigget på, gik det op for mig at de var Justin hun snakkede om. Han stod et par meter væk og kiggede forvirret rundt omkring sig med min taske i sin hånd. Flere af pigerne der gik forbi ham, kiggede sukkende på ham, hvilket der jo overhovedet ikke var noget nyt i.

Lettet tog jeg en dyb indånding og et smil kom frem på mine læber, hvorefter jeg rejste mig fra bænken og begyndte at gå hen mod ham. Da han fik øje på mig, smilede han stort og begyndte at gå mig i møde. "Du er seriøst min helt, ved du godt det?", udbrød jeg glad da vi mødtes og tog fat i tasken, han rakte frem mod mig. Derefter stillede jeg mig på tæer og gav ham et blidt kys på munden. Han lagde sine arme rundt om min talje og "låste" mig fast i hans arme, imens han prøvede at udvikle kysset ved at føre sin tunge ind i mellem mine læber. Dog stoppede jeg kysset inden han nåede det. "Ikke her, skat. Folk glor", sagde jeg smilende.

Han sukkede. "Nu ikke det pjat igen, vel?", udbrød han med et skævt smil, og hentydede klart til vores tid sammen i High School, hvor jeg ikke ville have han kyssede mig på grund af folks undrende blikke på os. Jeg rystede på hovedet, hvilket fik ham til at give mig en masse små kys rundt på mit ansigt, så jeg ikke kunne lade være med at grine. "Hvad er der seriøst galt med dig i dag?", spurgt jeg i min grin, så han stoppede med sine kys og i stedet kiggede mig smilende i øjnene. "Jeg er bare glad, ikke andet", svarede han seriøst, så en skøn varme bredte sig rundt til alle dele af min krop. Han gav derefter mine læber et kort kys. "Vi ses i aften", sagde han mod mine læber, hvilket jeg nikkede til.

Derefter gav han mig slip på mig, sendte mig et sidste smil, og begyndte at gå væk fra mig. Jeg tog, med sommerfugle i maven, en meget dyb indånding og vendte mig om og gik tilbage til bænken.

"Det var så kæresten?", stillede Simon venligt som et spørgsmål. "Forlovede..", rettede jeg smilende og satte mig ned. "Seriøst, I er de sødeste, årh I var kære som I stod der!", udbrød Emma med et stort smil på læben.

"Men, undskyld jeg spørger, hvordan fanden har du fået fat i ham? Han er jo helt igennem fejlfri udseendesmæssigt!", spurgte hun som om hun var helt forgabt i hans udseende, hvilket jeg udbrød et lavt grin over.

"Det gør ikke noget. Tro mig, du er langt fra den første der har undret sig over, hvorfor en som ham har valgt at være sammen med en som mig", svarede jeg helt afslappet, så hun kiggede forvirret på mig. "Ej Leah, det var på ingen måde sådan ment!", svarede hun seriøst. "Overhovedet ikke!".

_____________________________________________________________________________________________

Kommenter gerne hvad I synes om historien/hvad jeres indtryk er indtil videre. Ja, den er kun lige begyndt, men det ville stadig være rart at vide :) 

Tusind tak til alle dem der har liket, kommenteret og favoriseret den allerede. Det betyder utrolig meget <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...