Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128640Visninger
AA

20. 19. The Guy

(ikke rettet)

19. The Guy

| Leahs synsvinkel |

 

"Simon, det er min forlovede Justin", sagde jeg henvendt til Simon, der lige nu stod ved siden af Emma, der jo havde hilst på Justin en gang før. "Rart endelig at hilse på dig, jeg har hørt en del om dig", sagde Simon med et smil, imens han rakte sin hånd frem mod Justin og Justin tog selvfølgelig straks imod hans hånd med sin egen. "I lige måde", svarede Justin venligt og vendte sig derefter mod Emma.

"Hej igen", sagde han smilende til hende, hvorefter de også gav hinanden hånden. "Nå, men skal vi se at komme ind", spurgte Simon smilende og kiggede derefter skiftevis på os andre tre, som nikkede bekræftende til ham.

Vi stod ude foran det College jeg gik på, da vi havde aftalt at mødes alle fire inden, vi gik ind til festen, så de kunne hilse ordentligt på hinanden. Emma og Simon begyndte at gå mod indgangen, og jeg skulle ligeledes til at gå, men mærkede et greb om mit håndled, der fik mig til at stoppe.

Justin trak mig helt hen til sig, og lagde derefter sine arme om mig, imens han kiggede mig dybt og kærligt i øjnene, så min hjertebanken stille begyndte. "Har jeg fortalt dig, hvor smuk du er i dag?", spurgte han nærmest hviskede tæt ved mit ansigt, så hans varme ånde kunne mærkes på mine læber.

Svagt udbrød jeg et lille grin, hvorefter jeg nikkede fortsat smilende. "Et par gange", svarede jeg og var med hundred procent sikkerhed helt ildrød i hovedet, varmen var i hvert fald meget dominerende i mine kinder.

Han fugtede stille sine læber, som han derefter formede det dejligste smil med. Jeg lagde mine arme om hans hals, og rykkede derefter mit ansigt få centimeter tættere på ham, så vores læber mødtes i det skønneste kys. Forsigtigt kørte han sine hænder ned af min ryg og placerede dem på min numse, som han klemte blidt bagefter, hvilket fik mig til at smile svagt mod hans læber .

"Kom nu turtelduer, I kan ordne det der senere!", lød det grinende fra Emma, der stod et stykke væk fra os. Justin og jeg trak os fra hinanden og grinede begge svagt over Emmas udtalelse. Jeg fjernede mine arme fra hans nakke, mens hans stadig bare holdt fast om mig. Han placerede sin mund ved mit øre og hans vejrtækning mod mit hår var virkelig dejlig at mærke. "Du kan lige tro, at der er noget, vi skal ordne senere", hviskede han med en fræk stemme ind i mit øre, hvilket fik en kuldegysning af den gode slags, til at gå igennem min krop og et smil bredte sig på mine læber.

Han rykkede sit hoved tilbage, så vi fik øjenkontakt, imens vi smilede til hinanden. Jeg mærkede igen er klem på min numse, og Justin kyssede mig efterfølgende igen. "Kom nu I to", råbte Emma igen. Denne gang slap Justin sit greb om mig, og flettede i stedet sine fingre ind i mine og vi begyndte at gå hen mod indgangen, hvor Emma og Simon stod og ventede på os.

"Endelig!", lød det en anelse irriteret fra Simon, der derefter blinkede med det ene øje, så jeg vidste han ikke mente det så slemt. "Lad os komme ind", fortsatte Emma og Justin og jeg fulgte derefter efter dem.

~

"Kan du ikke bestille noget at drikke til mig, smukke? Jeg skal lige på toilettet", spurgte Justin lige som vi havde placeret os oppe i baren efter at have danset i et stykke tid. Jeg nikkede smilende til ham. "Hvad vil du have?", spurgte jeg og kiggede derefter afventende på ham.

"Bare en Cola", svarede han, hvorefter han placerede et kys på mine ene kind. Jeg sukkede svagt over hans svar, da jeg godt vidste, hvorfor han ikke bestilte noget med alkohol. "Skat, bare fordi jeg ikke drikker, betyder det ikke, at du ikke må", sagde jeg med er seriøst blik på ham, hvilket han bare valgte at grine af og igen kysse min kind.

"I know, men jeg har ikke lyst til at drikke mig fuld", svarede han smilende. "Jeg er tilbage om lidt", fortsatte han og bevægede sig så væk fra mig og videre hen mod toilettet. Selvom han sagde, at han ikke havde lyst til at drikke, så vidste jeg godt, at det ikke var sandt. Det var udelukkende fordi, jeg ikke drak, at han ikke gad. Men han så ud til at hygge sig alligevel, aftnen havde i hvert fald indtil videre forløbet helt perfekt.

"Kan jeg hjælpe dig?", afbrød bartenderen mine tanker med, hvilket jeg nikkede smilende til. "To colaer", svarede jeg venligt. "Uden alkohol?", spurgte han med lidt undring i stemmen, hvilket jeg nikkede smilende til. Han nikkede bekræftende og gik derefter væk.

"Leah?", en stemme jeg ikke syntes lød særlig bekendt sagde pludselig mit navn. Jeg vendte undrende mit blik til min venstre side og fik et halvt hjertestop, da jeg så personen, der sad ved siden af mig. Godt nok kunne jeg hverken huske hans navn og det der var sket mellem os, men det ansigt, der var ved siden af mig lige nu, var det samme som det, jeg vågnede op til den morgen min verden brød sammen for en stund.

Jeg sank en stor klump i min hals og kiggede straks væk fra ham. Mit hjerte bankede ubehageligt stærkt mod mit bryst og jeg havde virkelig lyst til at løbe skrigende bort. "Tak for sidst", sagde han med en glædelig stemme og jeg kunne ud af min øjenkrog fornemme, at han rykkede sig en anelse tættere på mig. Det var så ubehagelig en situation for mig det her.

Bartenderen kom tilbage og stillede to glas med cola foran mig. "Tak", svarede jeg med et smil, der langt fra var ægte. Det kunne jeg ikke lige nu. "Jeg har ikke rigtig set dig siden", sagde han med en flirtende stemme, hvilket jeg fandt virkelig frastødende. Og da han lagde sin hånd oven på min, der var på bardisken, gik flere ubehagelige stik igennem min mave og jeg trak straks min hånd til mig.

"Så..", lød det fra min anden side, hvorefter et blidt og beroligende kys blev placeret på mig kind, så jeg pludselig blev meget mere rolig i min krop. Jeg vendte mit ansigt mod Justin og så at han så på personen, der stod ved siden af mig, hvilket fik mig kort til at kigge mod ham også.

"Nå, men.. jeg må nok smutte nu, Leah. Vi ses nok en anden gang", sagde han med et skuffet ansigtsudtryk, nok fordi han havde set Justin kysse mig på kinden. Derefter begav han sig væk fra os.

Jeg vendte hovedet mod min cola og tog derefter en tår af den, imens jeg så nervøst på Justin. Om det var en god idé at fortælle ham, hvem ham fyren var, vidste jeg virkelig ikke. "Var det en fra din klasse?", spurgte Justin afslappet, imens han fulgte ham med sit blik, for til sidst i sin sætning at lade sine øjne møde mine. Jeg tog glasset væk fra mine læber og rystede utilpas på hovedet. "En af dine venner?", stillede han nysgerrigt som et spørgsmål og tog selv en tår af sin cola.

Igen rystede jeg svagt på hovedet og kiggede imens ned på min cola der stod på bordet. Følelsen jeg havde indvendigt lige nu, var så dårlig, at det virkelig ikke kunne beskrives.

"Hvem er han så?", spurgte han undrende og jeg kunne fornemme at han kiggede lige så undrende på mig, som hans stemme lød. Jeg bed mig nervøst og virkelig utilpas i underlæben og kiggede derefter på Justin med et trist ansigtsudtryk. Til at starte med kiggede han bare afventende og uforstående på mig, men det var som om, at han efter nogle sekunders stirren på mit blik, forstod det hele.

"Det var ham du..", sagde han chokeret, hvilket fik mig til at lukke øjnene og svagt nikke til hans halvfærdige spørgsmål. Jeg åbnede øjnene få sekunder efter og opdagede at Justin ikke længere stod foran mig. Forvirret vendte jeg mig om og begyndte at kigge efter ham, og fik så øje på ham, der nu stod ovre ved fyren, jeg ikke kunne huske navnet på, og råbte et eller andet til ham.

Jeg begyndte straks at gå mod dem i et hurtigt tempo. "Du skal holde dig langt væk fra hende, er du med?", råbte Justin til fyren i en tone, jeg virkelig sjælendt hørte ham snakke i. Han var virkelig vred, hvilket jeg jo godt kunne forstå.

"Justin..", sagde jeg lavt og stillede mig ved hans side, hvor jeg blidt lagde mine hænder på hans mave og ryg i håb om, at han ville gå væk fra det her. "Du skal ikke så meget som snakke til hende igen, forstår du det?!", vrissede han bestemt og kiggede på ham med nærmest dræbende øjne.

Fyren sagde ikke så meget, han nikkede bare til det, Justin sagde. Jeg kunne både høre og mærke på Justin åndedræt, at han virkelig var ved at eksplodere og aldrig havde jeg oplevet ham på sådan en måde før.

"Skat..", hviskede jeg lige ved hans øre og lagde mine arme helt om ham. "Gå nu væk, han er ikke det værd", fortsatte jeg hviskende med en hjertebanken der var virkelig ukontrolleret. Jeg placerede et lille kys på hans kind, hvilket fik ham til at vende sit blik mod mig. Han sukkede dybt og nikkede derefter til mig. Med en dyb indånding vendte han blikket mod fyren igen. "Bare hold dig væk fra hende", sagde han stille og derefter vendte han sig om og begyndte at gå væk og op til baren igen.

Jeg fulgte straks efter ham og stoppede, da jeg nåede op til hans side. "Det slog virkelig bare klik for mig. Undskyld..", begyndte han og kørte trist en hånd igennem sit hår. ".. men jeg havde svoret mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle møde ham, ville jeg slå ham... Jeg har så meget had til ham, at du slet ikke ville kunne forstå det!", fortsatte han bestemt og sagde den sidste sætning meget hårdt. Han kiggede mig i øjnene og trådte derefter et skridt tættere på mig og lagde sine arme om mig, og placerede sin pande på min.

Han tog en meget dyb indånding. "Jeg elsker dig så meget", sagde han stille. Jeg nikkede svagt og lukkede derefter mine øjne i. "Jeg elsker også dig.. og jeg forstod godt, hvorfor du handlede, som du gjorde", hviskede jeg, hvilket fik ham til at sukke og derefter mærkede jeg hans læber på mine.

"Skal vi ikke smutte?", spurgte han stille og jeg åbnede mine øjne, imens jeg nikkede. Han gav slip på mig og vi tog derefter hinanden i hænderne og forlod festen.

_____________________________________________________________________________________________

Note: det her er bare en lille advarsel om næste kapitel. Det er VIRKELIG langt, så det bliver altså udgivet i to kapitler, selvom det kun er et. I får selvfølgelig kapitlet/kapitlerne på sammen tid, når jeg udgiver det :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...