Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128698Visninger
AA

17. 16. Back

(ikke rettet)

16. Back

| Justins synsvinkel |

 

Hoveddøren ind til Nates lejlighed var låst, så jeg fiskede mine nøgler op fra lommen, hvorefter jeg åbnede døren og gik ind. Min plan var at få pakket mine ting så hurtigt så muligt, så jeg kunne komme væk fra lejligheden uden at snakke med ham. Jeg var så indebrændt på ham over, at han havde vidst, hvad der var sket med Leah uden at fortælle mig omkring det. Han havde bare ladet mig rejse hjem til mine forældre velvidende at Leah lå på hospitalet og havde taget piller.

Og lige nu havde jeg virkelig svært ved at se, at jeg på nogen måde kunne tilgive ham. Godt nok var Leah okay taget situationen i betragtning, men det gjorde på ingen måde Nates handling i orden.

Jeg gik med det samme ind i stuen, hvor alle mine ting lå, og heldigvis, var han ikke derinde. I et hurtigt tempo begyndte jeg at samle mine ting sammen i en af de poser jeg havde taget med. Min sportstaske var stadig hjemme hos mine forældre, da jeg havde alt for travlt med at komme afsted og se Leah, at jeg glemte alt om alle de ting jeg havde haft med derhjem.

Midt i min opsamling af ting fra både gulv og sofa, hørte jeg skridt komme tættere på mig bagfra. "Justin? Er du allerede hjemme?", lød det i et undrende spørgsmål fra Nate, lige som skridtende stoppede. Jeg reagerede overhovedet ikke på det han sagde, i stedet fortsatte jeg bare med at samle mine ting op.

"Skulle du ikke først komme hjem fra dine forældre i morgen?", fortsatte han i det samme undrende toneleje som før og igen lod jeg bare som om, jeg ikke havde hørt hans spørgsmål. "Hallo?", udbrød han med en smule irritation i stemmen. Jeg vendte mig om mod ham, dog ikke for at svare ham, men for at gå direkte forbi ham og ud på toilettet, hvor jeg havde et par enkelte ting stående. Jeg fik sendt ham et enkelt koldt blik på min vej forbi ham, hvilket han hurtigt registrerede, da han begyndte at følge efter mig ud til badeværelset.

"Er du sur på mig eller hvad?", lød det forvirret fra ham og jeg hørte ham standse op næsten lige bag mig. Sur? Det var overhovedet ikke et stærkt nok ord til at beskrive den følelse jeg havde indvendigt i forhold til ham. Med et par enkelte ting i hånden, vendte jeg mig mod ham og kiggede koldt og knapt så venligt på ham.

"Sur?!", udbrød jeg hårdt som et spørgsmål. "Jeg er ikke bare sur, Nate! Jeg er vred og skuffet!", vrissede jeg og begyndte derefter at gå tilbage til stuen, og igen fulgte Nate efter mig.

"Øh.. hvad fanden har jeg gjort?", spurgte han og lød virkelig som om han ikke havde den fjerneste idé om, hvad det her kunne dreje sig om. Jeg lagde tingene ned i posen, tog derefter posen op i hånden og drejede min krop mod Nate, der lignede det største spørgsmålstegn nogensinde.

"Vidste du, at Leah lå på hospitalet, da jeg tog afsted? Og dermed undlod at fortælle mig omkring det?", spurgte jeg vredt imens jeg borede mine øjne hårdt ind i hans, hvilket fik ham til at se helt mundlam på mig. Egentlig kendte jeg godt svaret til mine spørgsmål, men at se ham se så chokeret uden at svare mig, fik det for alvor til at gå op for mig, at han virkelig havde holdt det hemmeligt for mig.

Jeg sukkede hårdt, imens jeg rystede på hovedet af ham. "Fuck en god ven du er hva?!", udbrød jeg surt og ironisk, hvorefter jeg med posen i hånden gik direkte forbi ham og fortsatte mod gangen. "Justin.. vent lige!", råbte han efter mig og småløb hen til mig, der var stoppet op i gangen og havde vendt mig mod ham. Han stoppede op et par meter væk fra mig og så virkelig ud til at være fyldt med dårlig samvittighed.

"Du fablede jo selv om, at du virkelig havde brug for at komme hjem til din familie og tænke på noget andet end hende Leah.. så jeg troede at jeg hjalp dig ved ikke at fortælle..""Hjalp mig?!", afbrød jeg ham hårdt og virkelig uforstående. "Hvordan i alverden skulle det kunne hjælpe mig, at pigen, som du udemærket godt ved jeg stadig elsker, ligger på hospitalet, uden jeg fucking ved noget om det, Nate?! Hva?!", råbte jeg højt og surt.

Nate så en smule målløs på mig og lignede en der slet ikke vidste, hvad han skulle sige. "Undskyld", fik han dog fremsagt med et ansigtsudtryk, der virkede meget oprigtigt. "Tsh..", udbrød jeg lavt imens jeg rystede på hovedet af ham, da hans undskyldning overhovedet intet betød for mig lige nu.

Han kiggede ned på posen i mine hånd, hvorefter han kiggede på mit ansigt igen. "Hvor skal du hen?", spurgte han undrende. Jeg tog en dyb indånding. "Ikke at det på nogen måde kommer dig ved.. men jeg flytter hjem til pigen i mit liv igen", svarede jeg en anelse flabet, hvilket fik Nate til at smile svagt.

"I er sammen igen? Fedt, tillykke!", udbrød han med en glad tone i stemmen, hvilket jeg på ingen måde forstod. Nate havde den sidste månedstid forsøgt at sætte mig sammen med Nicole og få mig til at glemme Leah, så at han pludselig var glad over at vi var sammen igen, fandt jeg ekstremt underligt.

"Ja, det er du sikkert ellevild med", svarede jeg sarkastisk med et flabet og surt blik, hvorefter jeg vendte mig om, og begav mig ud af lejligheden uden at sige et eneste ord mere til Nate.

~

"Tak for mad.. det var fedt du lige sørgede for det", sagde jeg henvendt til Matt, der lige havde rejst sig og båret sin tallerken hen til vasken. "Velbekomme og ingen årsag", svarede han venligt tilbage. Det var kune Matt og jeg der havde spist aftensmad sammen. Leah lå og sov da jeg kom hjem fra Nate, og både Matt og jeg syntes det ville være synd at vække hende, nu når hun sov så sødt.

"Du kan bare gå ind til hende, jeg skal nok ordne opvasken", sagde han idet han havde vendt sig hen mod mig, der stadig sad ved spisebordet med min tomme tallerken foran mig. "Jeg kan altså sagtens hjælpe, hvis..""Jeg klarer den", svarede han med et venligt smil, hvilket fik mig til at smile svagt tilbage og derefter rejse mig op med min tallerken i hånden, for derefter at stille den hen til vasken.

Jeg var faktisk enormt positivt overrasket over Matt og hvor god en ven han egentlig var over for mig, selvom vi faktisk ikke kendte hinanden specielt godt. Han havde jo været Leahs bedste ven siden starten af High School, og jeg havde altid synes om ham, men det var egentlig ikke fordi Matt og jeg nogensinde havde tilbragt tid sammen alene. Altså lige indtil nu, og det var virkelig gået op for mig, hvor godt et menneske han egentlig var.

"Jamen.. så godnat", sagde jeg, hvorefter jeg begyndte at bevæge mig ud af køkkenet. "Godnat.. Jeg ved godt i har savnet hinanden, men nu skal I ikke larme alt for meget, så jeg ikke kan sove hele natten, vel?", sagde han med en kæk stemme, hvilket fik mig til at stoppe op, imens jeg udbrød et svagt grin og vendte mit hoved mod ham, der smilede lidt flabet til mig. Okay, at dømme på hans ansigtsudtryk, havde jeg forstået hans hentydning rigtigt. Dog havde jeg ingen planer om, at der skulle foregå noget seksuelt mellem Leah og jeg nu. Jeg glædede mig bare til at komme ind i sengen til hende, og sove med hende i mine arme igen.

Jeg rystede svagt grinende på hovedet af ham. "Sov godt, Matt", sagde jeg i mit grin, hvorefter jeg igen begyndte at gå ud af køkkenet og derefter videre hen til soveværelset. Forsigtigt åbnede jeg døren, trådte ind i værelset og lukkede derefter stille døren i efter mig igen. Så lydløst jeg overhovedet kunne, begyndte jeg at smide alt mit tøj bortset fra mine boxers, hvorefter jeg lagde mig forsigtigt ned i sengen ved siden af Leah under den samme dyne, som hun havde om sig.

Hun lå lige nu på ryggen og sov sødt, så jeg rykkede mig forsigtigt hen til hende og gav hende et blidt kys på kinden. Derefter lukkede jeg mine øjne og lagde mig på maven med mit hoved placeret på hendes ene skulder og førte min ene arm over hendes mave, og begyndte forsigtigt at nusse hende på siden af hendes mave, der var længst væk fra mig.

Min handling fik et sæt til at gå igennem hendes krop, så jeg kunne regne ud, at jeg havde vækket hende med mine kærtegn. Jeg åbnede mine øjne og kiggede derefter op på hende, der kiggede ned på mig. "Undskyld, jeg vækkede dig", sagde jeg stille. Hun tog en dyb indånding og smilede derefter svagt til mig, hvorefter hun førte sin hånd op i mit hår, hvor hun begyndte at nusse min hovedbund.

"Det gør ikke noget", svarede hun stille med en småhæs stemme. Jeg lagde mig igen til rette på hendes skulder og lukkede øjnene imens jeg nød hendes nusseri i mit hår. At ligge sådan her med hende igen, gav mig følelser indvendigt jeg slet ikke kunne beskrive.

"Justin..?", sagde hun nærmest hviskende efter noget tid. "Mhm?", mumlede jeg imens jeg stadig bare nød hendes berøring og varmen fra hendes krop. "Er du sikker på, at du vil os igen? Altså.. er du sikker på, at du kan tilgive mig?", spurgte hun stille med en anelse tristhed i stemmen.

Hendes spørgsmål overraskede mig en hel del, da jeg mindes at jeg tidligere fortalte hende, at jeg gerne ville være sammen med hende. Ja, jeg havde endda "friet" til hende igen, hvis man kunne sige det sådan, så at hun overhovedet var i tvivl, undrede mig utrolig meget.

Jeg åbnede straks mine øjne og kiggede forvirret op på hende, der sad og kiggede lige ud i luften. "Jeg er mere hundred procent sikker", begyndte jeg stille, hvilket fik hende til at vende sit blik ned på mig, så hendes smukke blå øjne kiggede direkte ind i mine. "Jeg har altid været sikker. Det har altid været dig og mig, og det vil det også altid være. Det tog mig bare lidt for lang tid at indse", fortsatte jeg og sendte hende derefter et svagt smil.

Hun nikkede svagt bekræftende til mig, men så ikke ligefrem glad ud. "Hvad er der galt?", spurgte jeg hende stille. Hun lukkede forsigtigt sine øjne i, og bed sig svagt i underlæben. "Jeg er bare virkelig ked af alt det, der er sket det seneste stykke tid..", startede hun ud med at sige, hvorefter hun åbnede øjnene og kiggede ind i mine igen. ".. undskyld for de ting jeg sagde, da jeg så dig sammen med hende brunetten. Jeg mente det ikke", afsluttede hun, hvorefter en enkelt tårer forlod hendes øje.

Jeg sukkede svagt imens jeg nikkede. "Jo, det gjorde du.. og jeg ved jo godt selv, at det der skete dengang, jeg ikke kunne huske noget, ødelagde dig. Jeg var jo decideret modbydelig mod dig", svarede jeg og mærkede efterfølgende et stik i mit hjerte, bare ved tanken om de ting jeg udsatte hende for dengang.

Forsigtigt lagde hun sin frie hånd hen på min kind, hvorefter hun bukkede sig lidt ned og kyssede mine læber blidt. "Måske.. måske mente jeg det, da jeg sagde at du ødelagde mig, men.. du er samtidig også den eneste i hele verden, der kan hele mig igen", svarede hun med et seriøst blik i hendes øjne efter hun havde trukket sig væk fra kysset.

Denne gang var det mig, der strakte mig en smule for at lade mine læber blive smeltet sammen med hendes. I de mest dejlige bevægelser begyndte vi at bevæge vores læber imod hinandens, hvilket fik savnet til at dukke op inden i mig. Jeg havde savnet hende mere end alt og jeg kunne slet ikke begribe, at jeg ikke havde indset tidligere at intet ville kunne stoppe mig i at finde tilbage til hende. Jeg ville aldrig kunne elske et andet menneske så højt, som jeg elskede Leah. Hun var grunden til, at jeg var her på jorden.

Hun fjernede hånden fra min kind, hvorefter hun tog fat i dynen og fjernede den fra vores kroppe, helt uden at lade hendes læber blive adskilt fra mine. Forsigtigt skubbede hun lidt til min ene skulder, så jeg lagde mig om på ryggen med hende liggende oven på mig. Først nu rykkede hun sit ansigt væk fra mit, så vi dermed stoppede vores kys.

Imens vi havde intens øjenkontakt, placerede jeg mine hænder på hendes nøgne ryg, som jeg stille begyndte at nusse. Hun lagde begge sine hænder i mit hår, som hun også nussede imens hun sendte mig det dejligste blik i verden. Det her var den bedste følelse, jeg længe havde haft i min krop, og jeg ville virkelig gerne kunne fryse tiden i denne øjeblik.

"Der er ingen andre steder, jeg hellere vil være end samme med dig", hviskede jeg og de ord kom lige fra hjertet, imens jeg så ind i hendes strålende krystalblå øjne. Hun smilede svagt over mine ord og rykkede sit ansigt tættere på mit. "Jeg elsker dig", hviskede hun lige inden hun placerede sine dejlige læber på mine, så vi begyndte et dejligt kys, som hun efterfulgt udviklede til et fantastisk tungekys.

Jeg førte mine hænder op ad hendes ryg, så jeg til sidst stødte på hendes bh, som jeg derefter åbnede. Der var tydeligt at mærke på at begge to, at vi havde utrolig meget lyst til hinanden. Hun førte sine ben ud til hver side, så hun havde et på hver side af mine. Derefter trak hun sig fra tungekysset og satte hun sig op, for at få hendes bh helt af, efterfulgt af at hun smed den ned på gulvet.

Med et skønt bid i underlæben, som sendte en masse dejlige følelser igennem min krop, lænede hun sig forover igen, og tog mig ind i endnu et dejligt tungekys. Jeg kunne virkelig godt mærke på min krop, at jeg virkelig havde savnet at være i nærkontakt med hendes krop. Jeg havde bare savnet alt ved hende.

_____________________________________________________________________________________________

Note: Jeg er tilbage :)

Sorry for det her ikke så gode kapitel, men jeg er blevet syg (det er hvad, der kan ske, når man er på festival  i en uge, desværre), men jeg vil jo selvfølgelig gerne udgive kapitler til jer alligevel, så jeg håber lige, at det går. Dog er kapitlet på ingen måde rettet, da jeg virkelig ikke kan overskue det lige nu, haha :) men håber, at det er tilfredsstillende nok alligevel

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...