Forever ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Færdig
Kan kærlighed virkelig overvinde alt?

(Dette er en fortsættelse af historien Eventually, så det vil være en god idé at læse den, før man begynder på denne)


- Justin er ikke kendt -

207Likes
398Kommentarer
128747Visninger
AA

16. 15. Ring

 

15. Ring

| Justins synsvinkel |

 

"Hvor er hun?!", spurgte jeg forpustet efter at have spurtet op ad samtlige trapper i opgangen. "Hun ligger og sover lige nu", svarede Matt roligt imens han åbnede hoveddøren lidt mere. "Men bare kom ind", fortsatte han og jeg gjorde præcis som han sagde. Jeg smed mine sko i gangen og fortsatte derefter ind i køkkenet for at tage noget vand.

Jeg tog et glas fra skabet og hældte derefter vand i fra vandhanen. "Hun har det altså fint nok nu, Justin", sagde Matt, der havde stillet sig i køkkenet ved siden af mig, nok for at berolige mig grundet min dybe vejrtrækning og mit chokerede ansigtsudtryk. Jeg åndede lettet op, da det egentlig havde været min store bekymring hele vejen hjem.

Jeg satte mig ned på en af stolene ved siden af spisebordet og Matt gjorde det samme. "Hvad skete der i torsdags?", spurgte jeg ham, da jeg godt lige ville have helt på plads, hvad der var foregået. Matt sukkede svagt. "Jeg ved det ikke præcist og Leah kan heller ikke helt huske det. Men jeg vågnede ved at en flaske smadrede og fandt så Leah siddende herude i køkkenet med et tomt pilleglas ved siden af hende.. Hun sagde, at hun gjorde det fordi du havde fundet en anden", svarede han hvilket fik mig til at sukke svagt og placere min albuer på spisebordet og køre mine hænder gennem mit hår.

Hun havde prøvet at begå selvmord, fordi hun troede, at Nicole og jeg var sammen. Det var min skyld der hele. Jeg fjernede mine arme fra bordet og kiggede hen på Matt. "Det har jeg ikke.. Jeg elsker jo Leah og den her tid væk fra hinanden, var jo bare for at se om vi skulle være samme eller ikke", svarede jeg med en trist stemme, da det overhovedet ikke var meningen at det skulle komme her til. Jeg blev også endnu mere irriteret over at det havde taget mig så lang tid at indse, at det Leah og jeg havde sammen var stærkere end alt andet.

"Har du sagt det til hende, Justin? For hun ligger seriøst derinde og tror, at du hader hende og ikke vil have noget med hende at gøre", spurgte Matt mig undrende og en smule irriteret stemme. "Hader hende?", stillede jeg lavt som et spørgsmål faktisk mest henvendt til mig selv. "Hvordan kan hun overhovedet tro det?", fortsatte jeg imens jeg rystede trist på hovedet.

Mine egne spørgsmål fik mig til at indse, at jeg jo overhovedet ikke havde informeret Leah omkring min mening med vores midlertidige pause. Jeg havde været mega egoistisk og kun tænkt på mig selv uden faktisk at se situationen fra hendes side.

"Fuck, hvor er jeg været dum", sagde jeg lavt, imens jeg rystede hovedet af mig selv. "Godt du selv kan se det", svarede Matt da han jo nok havde fået hele historien at vide fra Leahs synsvinkel. "Gå nu bare ind til hende og snak med hende. Så smutter jeg ned og handler ind til mad", fortsatte Matt med et svagt smil.

"Sov hun ikke?", spurgte jeg undrende, hvilket Matt nikkede svagt til imens han rejste sig. "Jo.. men jeg ved at hun ikke ville have noget imod, hvis lige netop du vækkede hende", svarede han svagt smilende, hvorefter han bevægede sig ud af køkkenet.

Jeg tog en dyb indånding, hvorefter jeg rejste mig op fra stolen og bevægede mig langsomt hen til soveværelset. Forsigtigt åbnede jeg døren og trådte et skridt ind, hvor jeg med det samme så Leah ligge ned i sengen, med hovedet lidt oppe på grund af en stor hovedpude.

"Hvem var det du snakkede med, Ma.." hun stoppede sin sætning, lige da hun havde vendt blikket mod mig og så, at jeg ikke var Matt.

 

 

| Leahs synsvinkel |

 

Med en hjertebanken der ræsede ustyrligt afsted inden i mig, mødte mine øjne Justins øjne i et kort øjeblik. Jeg vendte dog hurtigt blikket væk fra ham, så jeg i stedet kiggede frem for mig, da det var en smule smertefuldt at kigge ham i øjnene lige nu. Tænk at Matt havde ringet efter ham, selvom jeg havde bedt ham lade være.

Justin gik tættere på sengen og jeg kunne fornemme ud af øjenkrogen, at han satte sig ned på den stol, Matt havde siddet på de sidste mange timer.

Bare af at have set ham så kort i øjnene, fik mig virkelig til at skulle kæmpe med at holde tårerne inde. Jeg bed mig så hårdt, jeg kunne i underlæben, for at holde dem tilbage, men det var alt for svært, så allerede efter et par sekunder, forlod den første tåre mit øje. Det var heldigvis det øje, der var længst væk fra Justin, så han kunne ikke se det.

Han rømmede sig kort. "Jeg har snakket med Matt", begyndte han med en stille stemme, imens jeg kunne fornemme, at han kiggede på mig. Jeg havde savnet lyden af hans stemme så meget, så at høre den igen gjorde mig helt blød indvendigt. Men samtidig så knuste den mig om igen. "Han sagde, at du tror, at jeg hader dig", fortsatte han med den samme stille stemme som før. Jeg svarede ikke på det han sagde, da der gjorde alt for ondt på mig at skulle snakke til ham lige nu. Mit blik var også fortsat lige ud i luften.

"Jeg hader dig ikke. Det ville jeg aldrig kunne", fortsatte han igen stille, hvorefter han sukkede svagt. Selvom det lettede mit hjerte en smule at høre, at han ikke hadede mig, kunne jeg stadig ikke få mig selv til at se på ham.

"Leah.. hende, du så hjemme hos mig i torsdags, er bare en pige, der går i min klasse. Intet andet", fortsatte han nærmest undskyldende, hvilket jeg ikke forstod så meget af. Jeg lukkede svagt mine øjne i og tog en dyb indånding igennem min næse, for at holde alle mine mange tårer inde Derefter åbnede jeg mine øjne igen og kiggede på det samme sted som før. Det var så overvældende for mig, at han sad i samme rum som mig lige nu.

"Vil du ikke nok se på mig, Leah?", bad han med en forsigtig stemme. Mit hjerte begyndte at banke ubehageligt stærkt mod mit bryst, imens jeg rystede svagt på hovedet. Jeg kunne ikke se ham i øjnene lige nu, det gjorde virkelig alt for ondt.

En tårer forlod stille mit ene øjne og igen bed jeg mig selv i underlæben så hårdt jeg kunne. Han sukkede svagt og jeg kunne svagt skimte ud af øjenkrogen, at han lagde sine hænder op foran sit ansigt, men fjernede dem hurtigt igen bagefter.

"Matt fortalte mig også at.. at du har taget nogle piller", sagde han med et knæk i stemmen og lød slet ikke glad for at sige den sætning til mig. Hans sætning fik også mig til at få et ubehageligt sug i maven, hvorefter jeg ikke længere kunne holde de mange tårer inde.

Der lød et kort snøft ovre fra Justin. "Det gør du aldrig igen, okay?", sagde han lavt og snøftede igen derefter, hvilket fik mig til at vende mit ansigt mod ham. Han sad og kiggede trist på mig med helt røde øjne og med tårer rendende ned af hans kinder. Et syn der virkelig overraskede mig og på samme tid knækkede mig fuldstændigt indvendigt.

Han lagde sine hænder op foran sit ansigt, imens han græd. "Justin..", hviskede jeg trist og så samtidig at han bøjede sin overkrop og placerede sine albuer på sine lår. Han bukkede sit hoved lidt mere, så hans hænder nu var i hans hår i stedet for foran hans ansigt.

"Undskyld.. Men tanken om at jeg kunne have mistet dig for altid.. ", begyndte han snøftende, hvorefter han fjernede sine hænder fra sit hår og kiggede derefter ind i mine øjne med sine blanke. ".. den kan jeg slet ikke holde ud", afsluttede han imens en tåre forlod hans smukke brune øjne.

"Jeg elsker dig så højt, Leah.. og jeg er så ked af..""Hva.. Hvad sagde du?", afbrød jeg en anelse chokeret og mærkede at min hjertebanken og puls steg voldsomt inden i mig, over de ord jeg troede, jeg hørte. Han kiggede først uforstående på mig, hvorefter han tog en dyb indånding og rejste sig op fra stolen og lagde sig oven på mig.

Og før jeg nåede at tænke eller reagere på hans handling, placerede han sine skønne læber på mine læber, så den dejligste kildrende strøm løb igennem min krop. "Jeg elsker dig", gentog han, efter at han havde trukket sig lidt væk fra mine læber og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg følte pludseligt at alt min luft blev suget ud af mig af ren glæde og lettelse over at høre ham sige de ord.

Mine øjne der efterhånden var overfyldt med glædestårer, kunne ikke længere holde dem tilbage, så de begyndte forsigtigt at rende ned af mine kinder. "Jeg elsker også dig", hviskede jeg, hvorefter han lagde sine læber på mine igen.

Det kunne ikke beskrives med ord, hvor meget jeg havde savnet hans læber mod mine. Det var som om at det her øjeblik fik alle brikker til at falde på plads. Som om at alt igen gav mening. Han hev lidt ned i dynen, jeg havde om mig og borede begge sine arme rundt om min ryg, så jeg min krop blev presset helt mod hans. Jeg lagde selv mine arme om hans hals, så han stoppede kysset og placerede sit hoved side om side med min, så vi bare lå og krammede og knugede os tæt ind til hinanden.

At mærke hans hjerte banke mod mit bryst igen, fik alt til at blive varmt inden i min krop. Tårerne rendte stadig ned af mine kinder, på grund af den voldsomme glæde, der lige pludselig var opstået inden i mig. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen, så jeg kunne dufte hans dejlige duft, som jeg virkelig ikke kunne får nok af. Det var så surrealistisk for mig, at han var her sammen med mig lige nu.

"Jeg har savnet dig så ubeskrivelig meget", hviskede han så en kildrende følelse gik igennem min krop. Jeg snøftede svagt, hvilket fik ham til at løfte sit hoved lidt, så mit greb om hans hals blev svagere. Han kiggede mig derefter i øjnene. "Jeg har også virkelig savnet dig", svarede jeg stille hvilket han nikkede svagt til.

Han kiggede kort over til siden og gav slip om mig med sin ene arm, som han i stedet rakte hen mod mit natbord. Han tog armen til sig igen og kiggede på noget han havde i sin hånd. Jeg gav slip om hans hals og lod selv mit blik glide ned på hans hånd og så at det var min forlovelsesring, han holdt.

Jeg lod mit blik kigge hen på hans ansigt igen og så at han med et svagt smil, placerede ringen imellem sin tommelfinger og pegefinger, hvorefter han kiggede mig dybt i øjnene. "Vil du stadig gerne giftes med mig?", spurgte han med et lille smil på læben, hvilket fik sommerfuglene til at flyve rundt i min mave.

"Ja.. meget gerne", svarede jeg og fik også selv et smil på læben, hvilket Justin smilede stort over imens han nikkede. "Men vi bliver nødt til at snakke om alt ting og ikke flere hemmelige følelser, okay?", svarede han med et mere seriøst ansigtsudtryk, hvilket jeg nikkede bekræftende til.

"Godt", svarede han i en lettet udånding imens hans stadig kiggede mig i øjnene. Han fjernede den anden arm fra min ryg, så alt hans vægt, var på mig, så det faktisk gjorde en lille smule ondt. Men lige nu gjorde den smerte overhovedet ikke spor, da glæden over at han var hos mig var meget større.

Han lagde ringen over i sin højre hånd, og tog derefter fat i min højre hånd med hans venstre og placerede den ved siden af vores ansigter. "Når jeg placerer den her ring på din finger, så betyder det dig og mig forevigt.. resten af vores liv..", sagde han seriøst, imens han lod sin højre hånd, som holdt ringen, stille komme tættere på min ringefinger. Jeg snøftede svagt og nikkede til ham med et smil "Du slipper ikke af med mig igen..", sagde han advarende med et lille skævt smil på læben.

Jeg smilede bare til ham, hvorefter jeg kiggede på vores hænder, og langsomt både mærkede og så, at ringen gled ned ad min ringefinger. Følelsen jeg fik indvendigt over det, var ubeskrivelig skøn. Da han havde fået den helt på, lod han sin venstre hånd føre min højre hånd op til hans mund og imens vi kiggede hinanden i øjnene, kyssede han den blidt.

Derefter flettede han sine fingre ind i mine uden at fjerne sit blik fra mit. "Jeg elsker dig, smukke", sagde han seriøst med et forelsket blik i sine røde øjne, så både min hjertebanken og sommerfuglene gik fuldstændig amok hos mig indvendigt. Jeg troede at jeg havde mistet ham for altid, men nu var han hos mig igen. Min grund til at leve og mit livs kærlighed.

"Jeg elsker også dig", svarede jeg og hurtigt derefter placerede han sine dejlige fyldige læber på mine igen. Hans helt igennem fantastiske læber der passede perfekt på mine og som fik mig til at forsvinde væk til en helt anden verden. Alt gik endnu mere amok inden i mig, da jeg mærkede hans tunge finde vej ind i min mund og forsigtigt strejfede min. Den følelse var noget nær den bedste i verden og jeg følte mig mere tryg nu end jeg nogensinde havde været før. I armene hos min Justin igen.

_____________________________________________________________________________________________

Note. I ER DE SØDESTE SERIØST!!! TUSIND TAK <3 som lovet får I dette kapitel 

(undskyld for stavefejl - de vil blive rettet senere) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...