Bad Blood ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jennifer og Justin: to ekstreme modsætninger der mødes.
Hun er en smuk pige fra overklassen, der aldrig gør noget forkert.
Han er en slem fyr, der ikke skaber andet end problemer.
Hun tror på kærligheden, mens han aldrig har oplevet at blive elsket af nogen.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Jeg vil gerne lige advare om, at denne her historie kan forekomme rimelig barsk og derfor kan der opstå kapitler, der kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret.

219Likes
696Kommentarer
434703Visninger
AA

6. 5. Sleepover

 

5. Sleepover

 

Justin Bieber.

"Nu kan du godt vejen hjem til dig selv, ikke?", spurgte jeg henvendt til hende, der kiggede forvirret omkring sig, imens vi gik hen ad fortovet. Vi havde kun gået i omkring 10 minutter og allerede nu, så hun totalt forvirret ud, som om hun ikke vidste, hvor vi var på vej hen.

Hun rømmede sig og kiggede hen mod mig, der endelig havde fået styr på mit lorte næseblod, så det var stoppet med at bløde. Det var fandme derfor, jeg normalt ikke tog coke. Der skete altid et eller andet pisse irriterende, hver gang!

"Jo.. Selvfølgelig", svarede hun usikkert, så jeg igen kunne læse på hendes ansigt og stemme at hun løj. Jeg sukkede dybt og standsede brat op, hvorefter hun gjorde det samme, imens hun så undrende på mig. "Hvad er der?", spurgte hun med et forvirret blik, imens hun krydsede armene og begyndte at køre sine håndflader op og ned af hendes overarme. Mit gæt var, at hun frøs, da det også var blevet rimelig koldt.

"Du burde stoppe med at lyve.. eller i det mindste prøve at arbejde lidt på at virke mere troværdig", svarede jeg bestemt, så hun så chokeret på mig.

"Jamen.. jeg lyver da ik..", startede hun ud med at sige, men afbrød sig selv, da hun nok kunne læse mit mistroiske blik på hende. Hun lukkede øjnene og sukkede opgivende. "Fint, jeg kender ikke vejen", svarede hun med en opgivende stemme og åbnede derefter øjnene igen, så hendes uskyldige blå øjne blinkede hen mod mig.

"Havde du så bare tænkt dig at følge en eller anden tilfældig vej, og så håbe på, at det måske var den rigtige, eller hvad?", spurgte jeg en anelse hårdt, da jeg ikke helt forstod, hvorfor hun ikke bare fortalte til at starte med, at hun ikke kunne vejen. Som svar trak hun bare på skuldrene.

"Great", udbrød jeg og tog min hånd op til mit hoved. "Har du ikke nogen du kan ringe til, som kan komme og hente dig?", spurgte jeg, og opgav ligesom planen med at skulle score hende, da jeg egentlig ikke rigtig havde lyst til det. Hun irriterede mig faktisk en smule, fordi der var noget anderledes over hende. Hvorfor jeg lige fandt det irriterende, vidste jeg ikke, men well, det gjorde jeg bare.

Hun rystede på hovedet. "Min mor ligger nok og sover, og min far er på arbejde", svarede hun stille, så jeg sukkede dybt.

"Hvis det er, så bor jeg kun fem minutter fra klubben", sagde jeg opgivende, da jeg ikke kunne se andre muligheder lige nu end at tilbyde hende at sove hos mig. Jeg kunne jo forhelvede ikke bare lade hende stå herude hele natten, vel?

"Så.. så jeg skal sove.. hos dig", spurgte hun med en smule nervøsitet i stemmen, hvilket jeg nikkede til. "Jamen.. jeg kender dig jo overhovedet ikke?", stillede hun som et spørgsmål, så jeg sukkede en anelse frustreret.

"I know, det var også bare et tilbud, fordi du ikke har andre muligheder!", svarede jeg bestemt og trak mine smøger op ad lommen, for derefter at tænde en. Hun betragtede mig nervøst imens, og sank derefter en klump i halsen.

"Okay", svarede hun imens hun nikkede stille. Jeg pustede røgen ud og jeg nikkede bekræftende tilbage.

"Så følg med", svarede jeg og begyndte derefter at gå med hende i hælene af mig.

~

Der var ikke blevet sagt specielt meget på vejen hjem til mig. Det var tydeligt for mig, at hun tænkte en masse ting igennem og var rimelig usikker på, om hun kunne stole på mig. Men altså jeg forstod hende egentlig godt. Det var nok sjældent hun tilbragte tid i sådan et miljø her og desuden så virkede hun ikke som typen, der bare tog med fremmede mennesker hjem og sov. Hun var pæn, ren og fucking irriterende uskyldig. Ja, det var sgu nok det der irriterede mig ved hende: hendes uskyldige udstråling.

Da vi trådte ind i lejligheden, stoppede hun op midt i det hele og kiggede rundt. Hun var nok ikke vant til at være i sådan en lille lejlighed, da der kun var to rum. Et stort rum som bestod af et åbent køkken i den ene ende og min dobbeltseng og tøjskab i den anden, og så var det selvfølgelig også et badeværelse. Jeg vidste jo, at hun kom fra samme familie som Philip, så hun var jo nok vant til noget mere luksus end det her.

Hun rømmede sig svagt efter at have betragtet rummet, og så derefter hen på mig, der havde sat mig på sengekanten.

"Hvor.. skal jeg sove?", spurgte hun usikkert og kiggede spørgende på mig. Noget sagde mig, at hun nok godt kunne regne ud, hvad mit svar ville være, da der ligesom kun stod en seng i rummet. Med mindre hun selvfølgelig gerne ville sove på et hårdt gulv.

"Her", sagde jeg imens jeg klappede min hånd på sengen, for derefter at rejse mig op og fiske min cigaretpakke og lighter op ad lommen og smide begge ting ned i sengen.

"Hvor skal du så sove?", spurgte hun med et nervøst blik på mig.

"Samme sted", svarede jeg og tog derefter fat i bunden af min t-shirt og trak den over hovedet. Hun betragtede kort min overkrop med store øjne, imens hun igen sank en klump i halsen. Noget sagde mig, at jeg gjorde hende rimelig meget nervøs og utilpas, men altså det kunne jeg sgu ikke gøre så meget ved.

Jeg satte mig ned på sengen igen, og tog en smøg fra pakken og tændte den. Imens kunne jeg fornemme hendes stirren på mig, og hun havde slet ikke rykket sig en meter, siden vi trådte ind i lejligheden. Jeg pustede røgen ud, og bøjede overkroppen forover og lod mine underarme hvile på mine lår.

"Hvad øh.. har du tænkt dig at stå og glo der hele natten eller?", spurgte jeg nok en anelse flabet, hvilket fik hende til at rødme svagt, imens hun rømmede sig. Hun tog et par skridt frem og stillede sig ved sengekanten og jeg kunne fornemme ud af øjenkrogen, at hun kiggede ned på mig.

"Sover du inderst eller.. eller yderst", fremstammede hun. Ja, min seng stod helt op ad væggen, da der egentlig ikke var plads til, at den kunne stå lidt væk fra.

"Bare læg dig inderst", svarede jeg uden at se på hende, hvorefter jeg tog endnu et hvæs af min smøg. Et par sekunder efter mærkede jeg sengen rykke lidt på sig, hvilket fik mig at vende overkroppen og hoved lidt til siden, så jeg kunne se hvad der skete bag mig. Hun havde lagt sig på ryggen i sengen, stadig iført sin kjole og med hendes taske liggende ind mod væggen ved siden af hende.

"Skal du sove med alt det tøj på?", spurgte jeg undrende med et løftet øjenbryn, så hun kiggede hen på mig.

"Mmh.. det er fordi jeg sådan.. fryser meget om natten", svarede hun med en stille stemme og vendte sit blik op i loftet derefter.

"Hvis det er fordi du er bange for, at jeg piller ved dig, så kan du bare være rolig. Jeg skal nok holde fingrene for mig selv", svarede jeg, da jeg godt kunne høre på hende, at hendes grund ikke var den rigtige grund til, at hun beholdt kjolen på.

Hun udbrød et svagt grin og rystede på hovedet. "Tænk at jeg virkelig gør det her. Du kunne jo i realiteten være en syg voldsmand. Jeg ved jo ingenting om dig", svarede hun og fjernede imens sit blik fra loftet og kiggede hen på mig.

Jeg rejste mig fra sengen og gik hen til vasken, hvor jeg tændte for vandet for at slukke min cigaret, hvorefter jeg smed den i skraldespanden. Derefter gik jeg tilbage til sengen, stoppede op ved sengekanten og åbnede mine bukser, så de gled ned af mine ben. Igen sank hun en klump i halsen, da jeg lagde mig ned under dynen ved siden af hende.

"Jeg hedder Justin, er 21 år og så bruger jeg størstedelen af min tid på boksning", svarede jeg i forhold til hendes sidste kommentar, imens jeg kiggede op i loftet.

Jeg fornemmede at hun kort kiggede på mig, hvorefter hun rømmede sig svagt og kiggede op i loftet også.

"Jeg hedder Jennifer og jeg er 18 år gammel, og jeg bruger det meste af min tid på at gå i skole og shoppe", svarede hun. 18 år. Ikke underligt at hun så så uskyldig ud. Hun var jo nærmest stadig et barn.

Der opstod en kort akavet stilhed. "Han er god din bror.. til at bokse", udbrød jeg for at bryde stilheden i rummet.

"Jeg har aldrig rigtig set ham bokse", svarede hun stille.

"Virkelig? Det burde du ellers, han har sgu talent", svarede jeg og drejede mit hoved til siden, så jeg kiggede på hende. Hun bed sig selv i underlæben, af en grund jeg ikke vidste.

"Hvad med dig..", begyndte hun og drejede også sit hoved mod mig, så vi nu kiggede hinanden i øjnene. ".. jeg har hørt, at du også skulle have et rimelig stort talent", fortsatte hun.

"Nå.. så du har hørt om mig?", svarede jeg med et skævt smil, så hun straks fik en anelse røde kinder.

"Nej.. eller jo altså bare fra min bror", svarede hun rødmende, så jeg ikke kunne lade være med at smile lidt over det.

"Wauw..", lød det fra hende, imens hendes blå øjne kiggede ihærdigt på mit ansigt.

"Hvad?", spurgte jeg uforstående om, da det ikke lige gav mening for mig, at hun skulle udbryde det.

"Det er bare første gang, du har smilt i løbet af aftnen", svarede hun og sendte mig et svagt smil. Jeg rømmede mig kort og fjernede smilet fra mine læber, hvorefter jeg vendte mig om på siden, så jeg lå med ryggen til hende. Det blev simpelthen en anelse for mærkeligt det der.

"Justin..?", sagde hun lavt.

"Hmm?", mumlende jeg.

"Du burde smile noget oftere", svarede hun med en stemme jeg ikke helt forstod, derefter rykkede sengen på sig, og så blev der helt stille i lokalet. Hvordan hendes sidste sætning skulle forstås, vidste jeg ikke helt. Faktisk syntes jeg det var en pænt mærkelig udtalelse at komme med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...