Bad Blood ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jennifer og Justin: to ekstreme modsætninger der mødes.
Hun er en smuk pige fra overklassen, der aldrig gør noget forkert.
Han er en slem fyr, der ikke skaber andet end problemer.
Hun tror på kærligheden, mens han aldrig har oplevet at blive elsket af nogen.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Jeg vil gerne lige advare om, at denne her historie kan forekomme rimelig barsk og derfor kan der opstå kapitler, der kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret.

219Likes
696Kommentarer
434800Visninger
AA

5. 4. Innocent

 

4. Innocent

 

Jennifer White.

"Skal du have en mere, Jen?", spurgte Toby, som sad ved siden af mig, med et skævt smil og hentydede til min kakao, jeg havde drukket færdig for to minutter siden. Jeg gengældte kort hans smil og rystede derefter på hovedet.

"Nej, ellers tak", svarede jeg høfligt, så han nikkede.

Jeg kiggede frem for mig, hvor Jamie og Brittany sad åbenlyst og kyssede hinanden, hvilket de havde gjort stort set alt tiden, vi havde været her. Utrolig akavet for mig, når jeg ikke følte, jeg havde noget som helst at snakke med Toby om. Det var virkelig bare så overfladisk, det der kom ud af hans mund, det var faktisk helt imponerende, at man kunne være som ham.

Der gik et sæt igennem min krop, da jeg mærkede en hånd lægge sig på mit bare lår, så jeg med det samme kiggede ned på det med store øjne.

"Du ser vildt godt ud i den kjole der", hviskede Toby ind i mit øre, så en ubehagelig kuldegysning løb igennem min krop, og jeg tydeligt kunne mærke hårene rejse sig på mine arme.

Kjolen jeg havde på, var den hvide Chanel, som Brittany og jeg kiggede på tidligere. Ja, jeg besluttede mig for at købe den, da Brittany fik mig overtalt til det.

Han begyndte at køre sin hånd frem og tilbage på mit lår, men jeg stoppede ham ved at ligge min hånd oven på hans og fjerne den fra mig.

"Ved du hvad klokken er?", spurgte jeg med en kølig stemme for at vise ham, at jeg ikke var interesseret i, at han skulle røre mig på den måde. Han sukkede svagt og kiggede derefter på sit Rolex ur.

"19.15", svarede han, så jeg straks spilede øjnene op og vendte ansigtet mod ham.

"Hvad?!", småråbte jeg.

"Den er kvart over syv", sagde han og kiggede undrende på mig, da han tydeligvis ikke forstod hvorfor jeg reagerede sådan her.

"Britt!", sagde jeg højt og bestemt, imens jeg vendte hovedet mod hende.

Hun drejede hovedet mod mig imens Jamie bare fortsatte med at kysse hende på halsen, og gramse på hendes krop. Seriøst, hvis jeg var en fremmede kunde og havde set dem, ville jeg føle mig utrolig krænket. Der var da også et par ældre fine mennesker, der sendte forargede øjne, hvilket var fuldt ud forståeligt.

"Hvad er der?", spurgte hun småirriteret om, nok fordi hun ønskede at fortsætte sit kæleri med sin kæreste.

"Vi skal afsted nu. Min brors kamp begyndte for 15 minutter siden!", svarede jeg bestemt og så hende seriøst i øjnene, da jeg jo vidste, hvor meget Philip gerne ville have, jeg kom og så hans vigtige kamp.

Brittany sukkede irriteret og himlede med øjnene af mig derefter.

"Kan du ikke tage en taxa, skat. Jeg er lige midt i noget andet", svarede hun og begyndte at nusse Jamie i håret. Kunne de seriøst ikke bare stoppe det der i fem minutter? Der var vildt distraherende at snakke med en, der blev overfaldet af en anden.

"Du lovede, at du ville køre mig, Britt! Jeg havde jo kun de kontanter min far gav mig tidligere, og dem har jeg brugt på kjolen", sagde jeg bestemt med en skuffet stemme, da det ville gøre mig utrolig irriteret, hvis hun valgte at være sammen med ham, fremfor at hjælpe sin bedste veninde.

"Kan du ikke køre hende, Toby?", spurgte hun og kiggede hen på ham, så jeg straks gav hende dræberøjnene, imens jeg rystede på hovedet. Det der gjorde hun bare ikke imod mig! Hun vidste hvordan jeg havde det med ham.

"Jo, det kan jeg da sagtens", svarede han med en stemme, der lød utrolig glad, så jeg sukkede svagt.

"Fint, så lad os køre. Men jeg har virkelig travlt, så det skal gå hurtigt!", sagde jeg henvendt til Toby, der straks efter nikkede. Derefter rejste vi os op og gik ud til hans bil, der var parkeret næsten lige foran.

~

"Nå, men.. Det har været hyggeligt at se dig i dag", sagde Toby, da vi holdt ude foran en meget slidt og utrolig grim bygning. Philip havde godt nok sagt, at det var en boksekamp imod nogen fra underklassen, men jeg havde da forestillet mig, at stedet var en lille smule pænere.

Jeg nikkede bare svagt som svar. Toby begyndte at læne sig hen i mod mig, men jeg åbnede bare døren og trådte ud.

"Vi ses en anden dag, Toby", sagde jeg og så hans ansigt blive fyldt med skuffelse over, at jeg afviste ham, igen. Derefter smækkede jeg døren i, og Toby kørte væk.

Jeg vendte mig om mod bygningen og betragtede den. Der stod en masse folk ude foran og røg. At dømme på deres tøj, kunne jeg tydeligt se, at jeg havde taget lidt for fint tøj på til sådan et sted her.

Det var virkelig mærkeligt for mig, da jeg gik ind af en indgang, for jeg havde aldrig befundet mig sådan et sted her før. Man kunne i hvert fald roligt sige at stedet her trængte til en kærlig hånd.

Da jeg var trådt ind, kom jeg til en form for reception, eller der var i hvert fald en trænet mand med tatoveringer bag en skranke, som jeg gik hen til.

"Undskyld? Kan du fortælle mig hvor boksekampen mellem Phillip White og Justin Bieber foregår?", spurgte jeg venligt, men manden begyndte straks at grine, hvilket jeg ikke forstod særlig meget af.

"Den kamp er slut", svarede han, da han var færdig med at grine.

Jeg tog mig til hovedet med et irriteret suk. "Det er løgn", sagde jeg irriteret over mig selv. "Ved du så hvor Phil White befinder sig lige nu?", spurgte jeg og fjernede hånden fra mit hovedet.

"Han er højest sandsynlig inde i baren for at få en lille en. Det plejer alle boksere at gøre efter en kamp", svarede han med sin mørke og faktisk ret skræmmende stemme. Han var virkelig ikke typen, jeg havde lyst til at møde ude på gaden midt om natten.

"Og hvor er baren?", spurgte jeg hvorefter han straks pegede til højre. Jeg skulle lige til at gå, men blev afbrudt af at manden rømmede sig, så jeg kiggede på ham.

"Du skal betale her for at komme ind", sagde han bestemt.

"Kan jeg er bare få lov til at hente min bror? Jeg har ingen penge med mig, og jeg har heller ikke tænkt mig at blive", spurgte jeg i en bedende tone, og faktisk var det også sandheden. Jeg havde ikke specielt meget lyst til at være her.

Manden kiggede på mig i noget tid, hvorefter han til sidst nikkede. "Lad gå. Du får 15 minutter til at finde ham", svarede han og pegede igen hen til højre.

"Tak", svarede jeg og begyndte derefter at gå hen mod baren.

 

Justins Bieber.

Allerede efter en halvtime var drengene og jeg godt kørende. En masse alkohol var indtaget, og det var da også blevet til en enkelt streg coke, hvilket var ret sjældent for mit vedkommende. Jeg havde næsten altid coke på mig, men jeg tog det kun, hvis jeg virkelig havde lyst, og den lyst var der i dag. Endelig havde jeg haft en modstander, som faktisk havde noget at give igen.

"Damn, prøv lige at se hende der", lød det fra Cameron, hvilket fik alle os drenge til at kigge i retningen, hvor Cameron pegede.

En tøs med mørkeblond hår og i ført en hvid kjole, stod og så uskyldig ud, imens hun kiggede forvirret rundt i baren.

"Hun er lækker, men hvem fuck tager sådan noget tøj på til en boksekamp her?", lød det fra Ryan, så de andre begyndte at grine. Ja, man måtte da sige hun skilte sig enormt meget ud. Hun var ikke som de andre piger her, der gik med enormt meget make-up og ekstremt sexet og udfordrende tøj. Hende der, hun var smuk, det var hun virkelig, men hun så alt for uskyldig ud og lignede slet ikke typen, der passede ind her.

"Hvad siger du, Justin? Skal du ikke prøve at score hende", spurgte Cameron, så jeg kiggede væk fra hende og hen på ham. Jeg tog et hvæs af min smøg imens jeg rystede på hovedet. Derefter pustede jeg røgen ud.

"Hvorfor ikke? Er du bange for, at du ikke kan eller hvad?", lød det fra min højre side af, hvor Ryan sad. Jeg drejede hovedet mod ham og sendte ham et seriøst blik.

"Prøv at hør, både du og jeg ved, at jeg kan!", svarede jeg bestemt, så Ryan grinede svagt.

"Jamen hvis du er så sikker, så bevis det", svarede han med en provokerende tone i stemme. Jeg kiggede over på hende igen og så, at hun stod med sin mobil op til øret. Derefter tog jeg en dyb indånding, og rejste mig op.

"Fint! Watch and learn guys", udbrød jeg og gik derefter hurtigt hen mod hende, nåede hende til hende og stillede mig foran hende, der stod og kiggede ned i jorden, stadig med mobilen oppe ved sit øre.

"Ihhh..", udbrød hun og fjernede mobilen og vendte derefter blikket op igen, men fik vidst noget af et chok, da hun så mig.

"Du ser lidt lost ud?", stillede jeg som et spørgsmål, så hun tog en dyb indånding og svagt nikkede.

"Jeg kan ikke finde min bror, og han tager ikke sin mobil", svarede hun med en irriteret stemme og kiggede kort ned på sin mobil, men vendte hurtigt blikket tilbage til mit.

"Måske kan jeg hjælpe? Hvad hedder han?", spurgte jeg og kiggede hende dybt ind i hende uskyldige blå øjne. Jeg vidste ikke lige hvorfor, jeg så hende som uskyldig, det var nok bare noget ved hendes udstråling.

"Philip.. Philip White", svarede hun stille.

"Ahh du er Philips søster. Så du kampen?", spurgte jeg. Hun kløede sig svagt i håret og rømmede sig derefter.

"Øh ja.. det gjorde jeg", svarede hun usikkert så det stod klart for mig at hun løj. Jeg kunne næsten altid se på folk, om de talte sandt, og det var tydeligt, at hun ikke gjorde, da hendes kropssprog var alt for nervøst. Hvorfor hun valgte at lyve, anede jeg dog ikke.

"Det var fedt, at han vandt så, hva? Altså din bror", svarede jeg og ville nu prøve på at buste hende i hendes løgn. Hun vidste sikkert heller ikke, at det var mig han havde bokset i mod.

"Mhm", svarede hun usikkert og nikkede svagt.

"Du så ikke kampen, vel?", spurgte jeg seriøst, så hun kiggede på mig med et mærkeligt blik.

"Hvad snakker du om? Selvfølgelig gjorde jeg det? Han er min bror.. og jeg havde jo lovet ham det.. Hvem er du overhovedet?!", spurgte hun vrissende og gik totalt i forsvarsposition, hvilket bare gjorde det tydeligere, at hun løj.

"Et; din bror tabte kampen. To; mit navn er Justin Bieber", svarede jeg så hun blev fuldstændig målløs, og kiggede på mig med store øjne.

"Pinligt..", hviskede hun meget lavt for sig selv, dog hørte jeg det alligevel.

"Hvorfor lyver du omkring det?", spurgte jeg undrende, da jeg ikke kunne se meningen med det. Hun sukkede svagt og kløede sig i håret.

"Jeg havde lovet ham at komme, og det var virkelig også meningen, at jeg ville. Men så blev jeg distraheret af en irriterende type ved navn Toby, og så ville min bedste veninde Brittany lige pludselig ikke køre mig, fordi hendes kæreste havde sin tunge langt ned i hal.. og du er mega ligeglad, sorry". Det hele fløj bare ud af munden på hende uden nogen former for pause.

Hun stoppede dog sig selv, da hun nok kunne læse på mit ansigt, at jeg ikke var interesset i en lang forklaring om en masse personer, jeg ikke kendte.

Hun sukkede opgivende. "Ved du, hvor han er?", spurgte hun og kiggede træt på mig.

"Han er taget hjem for lidt over en halv time siden", svarede jeg hvilket ikke just hjalp på hendes trættende blik på mig.

"Fedt! Hvordan skal jeg nu komme hjem", udbrød hun sarkastisk og tog sig til hovedet og lukkede øjnene.

Jeg kom i tanke om meningen med, at jeg overhovedet snakkede med hende lige nu; hun skulle scores. "Jeg kender jo din bror, så jeg kan godt følge di..""Du bløder", afbrød hun mig med, da hun havde åbnet sine øjne igen. Hun pegede under sin næse og kiggede med store øjne på mig. Jeg tog mig til næsen, og så, at der kom blod på mine fingre. Fucking lorte coke!

Hun rodede i sin taske, og tog en pakke lommetørklæder op og rakte mig et, som jeg straks tog imod og lagde op til min næse.

"Mener du, at du gerne vil følge mig hjem?", spurgte hun imens jeg kunne fornemme at hun kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede.

"Men det bliver en gåtur, jeg er rimelig meget påvirket af alkohol lige nu, så jeg kan ikke køre bil", sagde jeg med en mærkelig stemme, da jeg jo holdt mig for næsen. Hun fandt det i hvert fald utrolig morsomt, da hun begyndte at grine af det.

"Det er så i orden", svarede hun med en venlig stemme.

Derefter begyndte vi at gå mod udgangen. Dog sendte jeg lige hurtigt et hvad-sagde-jeg-blik til drengen, inden vi trådte ud. Godt nok var den slet ikke hjemme endnu, men det der med at score damer havde altid været en af mine enormt stærke sider. Så jeg var sikker på, at det nok skulle lykkes. 

_____________________________________________________________________________________________

Note: Undskyld for manglende aktivitet, jeg har ikke været hjemme hele weekenden. 

Dette kapitel er ikke rettet igennem, så hvis der er fejl er det derfor. Jeg vil selvfølgelig rette det igennem på et senere tidspunkt :)

Tusind tak for jeres støtte og fordi i gider at læse med. Det betyder alt <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...