Bad Blood ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jennifer og Justin: to ekstreme modsætninger der mødes.
Hun er en smuk pige fra overklassen, der aldrig gør noget forkert.
Han er en slem fyr, der ikke skaber andet end problemer.
Hun tror på kærligheden, mens han aldrig har oplevet at blive elsket af nogen.

(Justin er ikke kendt)
OBS!!!: Jeg vil gerne lige advare om, at denne her historie kan forekomme rimelig barsk og derfor kan der opstå kapitler, der kan virke anstødelige for nogen - bare så I er advaret.

219Likes
696Kommentarer
434713Visninger
AA

22. 21. Flirting

 

21. Flirting

 

Jennifer White.

"Nu skal du ikke rage alt for meget på min søster, vel?", lød det i et lille grin fra Philip henvendt til Ryan, der sad ved siden af mig og skulle til at tage en bodytequila på mig.

Ryan kiggede på Philip med et lumsk blik i øjnene, selvfølgelig kun ment for sjovt, da der ingenting var eller skulle være mellem Ryan og jeg. Hvordan jeg overhovedet var blevet overtalt til at sige ja til idéen om at Ryan skulle tage en bodytequila på mig, var lidt sløret for mig lige nu på grund af den store mængde alkohol jeg havde drukket. Men ja, havde jeg i hvert fald sagt, både til at Ryan måtte tage en på mig og at jeg skulle tage en på Ethan.

Tro det eller ej, det var mig egen idé, at jeg skulle give en til Ethan, kun med et formål: at gøre Justin jaloux. Selvom det nok på ingen måde ville lykkedes mig at gøre ham jaloux, var jeg så fuld og inde i troen lige nu, at jeg havde tænkt mig at fuldføre det.

Justin havde ikke engang sagt hej til mig, han havde bare siddet sammen med dullen de sidste to timer, jeg havde været her. Jeg havde været vidne til en masse kys, kælen og flirt, hvilket gjorde så ondt på mig. Det sårede mig så meget, at han var så ligeglad med mig, når vi var i et offentligt rum. Så jeg havde besluttet mig for at spille det samme "spil" ved at lægge en smule an på Ethan her til aften.

Miles kom tilbage til bordet og satte fire tequilashots på bordet, så vi nu var klar, da salt og citron var hentet. Jeg fjernede mit hår fra min ene skulder, da bodytequilaen på mig skulle tages ved min hals. Ryan puttede salt for enden af min hals og tog derefter tequilashottet i den ene hånd og citronen i den anden. Før jeg vidste af det, mærkede jeg Ryans tunge på mod min hud, hvorefter han drak shottet og sugede citronsaften. Miles tog også et shot tequila uden citron eller salt på samme tid som Ryan. l

"Hvordan fuck kan du drikke det lort rent?", lød det fra Ryan der skar ansigt over smagen han havde i munden.

"Det smager sgu da godt!", svarede Miles, der var vildt påvirket af alkohol og hvis ikke jeg tog meget fejl også andre ting.

Jeg vendte diskret blikket over min ene skulder, så jeg kunne se Justin og pigen nogle meter fra os. Svagt rømmede jeg mig og vendte mit blik mod mit eget tequilashot.

"Nå, min tur", sagde jeg forhastet, da jeg ønskede at Justin skulle se, når jeg gjorde det. Jeg vendte mig mod Ethan, som sad på min anden side og smilede skævt til mig. Da han var en del højere end mig, rejste jeg mig fra stolen og så imens ud af øjenkrogen, at jeg fik Justins opmærksomhed.

"Læn hovedet lidt til siden", hviskede jeg forførende ind i Ethans øre, så han gjorde, som jeg sagde. Jeg havde bevidst flirtet en del med ham hele aftnen, mest for at gøre Justin jaloux, men også fordi han faktisk var ekstra sød lige i dag. Det var sikkert kun på grund af alkoholen, at jeg fandt ham sød og virkelig tiltrækkende lige nu.

Med et skævt smil på læben over Justins blik på mig, hældte jeg salt på Ethans hals. Derefter tog jeg både shottet og citronen i hånden, hvorefter jeg stillede mig klods og ad Ethan. Citronen placerede jeg imellem Ethans læber, så han selv bed svagt fat i skralden, så den forblev der.

Med shotglasset i min venstre hånd, bukkede jeg mig ned til hans hals og slikkede saltet op. Jeg lod min højre hånd blive lagt om i hans hår, imens jeg med vilje gjorde mit slik meget langsomt og langt. Det måtte åbenbart behage Ethan, da han udstødte et svagt støn over det. Men der var jo overhovedet ikke for Ethans skyld, jeg gjorde det. Det var udelukkende på grund af Justin og fordi jeg vidste han sad og kiggede koldt på mig lige nu.

Jeg stoppede mit slik og lod shottet finde vej til min mund, hvorefter jeg forsigtigt bed fast i citronen, der var mellem Ethans læber. Derefter trak jeg mig væk og fjernede citronstykket fra hans mund. Han smilede skævt til mig og jeg gjorde det sammen til ham.

"Det der behøver jeg aldrig at opleve igen", lød det fra Philip, så jeg med et lille grin på læben, satte mig ned på stolen igen. Jeg kiggede mig igen over skulderen, men synet jeg mødte denne gang, var ikke ligefrem det, jeg ønskede at se. Justin sad bogstaveligt talt med sin tunge nede i dullens hals, imens de overberørte hinanden. Jeg havde helt ærligt lyst til at kaste op over synet og min mave begyndte da også at snurre sig en smule sammen.

"Jeg skrider lige på toilettet", lød det fra Ethan, der fik min opmærksomhed.

"Me too", tilføjede Philip, så jeg lod mit blik blive ført over til ham, der var i gang med at rejse sig fra stolen.

"Jeg troede kun, det var tøser, der gik på toilettet sammen", udbrød Ryan i et flabet grin, så Miles og jeg heller ikke kunne lade være med at grine svagt over han udtalelse.

Ethan rystede svagt grinende på hovedet og gav hurtigt Ryan fingeren, før både Philip og Ethan gik mod toiletterne.

"Hvad så, skal vi have mere at drikke?", spurgte Ryan om og kiggede skiftevis på mig og Miles, som stadig stod op. Vi nikkede begge til hans spørgsmål, hvorefter han nikkede bekræftende og rejste sig op. "Det skaffer jeg så", sagde han og smilede ned til mig med et blink med øjet.

Det havde faktisk været utrolig sjovt at hænge ud med drengene i dag. De var virkelig imødekommende og utrolig flinke og sjove at være i selskab med.

Ryan begyndte at gå op til baren, hvorefter Miles satte sig hen på pladsen, Ryan havde siddet på før. Jeg selv sad lidt i mine egne tanker, der omhandlede Justin. Hvordan kunne han få sig selv til at sidde og kysse så intenst med en pige, når han vidste jeg havde følelser for ham? Det viste bare igen, at han var så ligeglad med mig, og at han var en helt anden person, når vi var alene.

"Er det Justin?", lød det i et spørgsmål fra Miles, nok som en hentydning til det, jeg tænkte på. Jeg kiggede opgivende hen på hans ansigt og nikkede svagt. Jeg udbrød et suk og tog min ene hånd og kørte den igennem mit hår.

"Du kan altså ikke gøre ham jaloux. Det bliver han aldrig", sagde Miles med et lille smil gemt i mundvigen, så jeg sendte ham et forvirret blik, da jeg ikke helt forstod, hvad han mente. "Jeg har godt lagt mærke til, hvor meget du har flirtet med Ethan til aften, og jeg ved også godt, at du kun gør det for at gøre Justin jaloux", fortsatte han med en selvsikkerhed i stemmen, der viste hvor meget han troede, han havde ret.

"Det..", var det eneste jeg nåede at sige før Miles sendte mig et mistroisk blik, nok fordi han kunne regne ud, at jeg ville gøre mig uenig i det han sagde. Men det kunne jeg jo ikke, når han havde fuldstændig ret.

Jeg sukkede svagt. "Okay, ja. Du har ret, men det er kun fordi, han sidder sammen med en eller anden pige og har ignoreret mig hele aftnen", svarede jeg med en trist stemme og vendte mit blik ned på mine lår, da jeg kunne mærke, at jeg begyndte at få tårer i øjnene. Jeg hørte et suk fra Miles og mærkede derefter hans arm lægge sig om min skulder, så jeg hvilede mit hoved på hans skulder. Han nussede blidt min overarm, der var længst væk fra ham, imens jeg forsigtigt tørrede en tårer væk fra mit ene øje.

"Hvordan kan han sidde sådan med en anden pige, når han godt ved, at jeg kun sidder få meter fra dem?", sagde jeg lavt som et spørgsmål, jeg egentligt ikke forventede svar på. Igen mærkede jeg nogle tårer samle sig i mine øjne. Miles sukkede igen.

"Fordi Justin er en kæmpe idiot", sagde Miles på en måde, som jeg ikke kunne lade være med at smile lidt af. Jeg vendte mit ansigt op mod ham og så ham smile sødt ned til mig. "Glem ham nu bare i aften, okay? Du har det jo sjovt uden ham, ikke?", fortsatte han med en opmuntrende stemme med det samme smil på læben.

Jeg nikkede til ham som svar, da han jo havde ret i det han sagde. Min aften havde været helt fin uden ham, selvom jeg hele tiden havde ham i baghovedet.

"Tak, Miles", nåede jeg lige at svare før Ryan var kommet tilbage og stillede en bakke med sjusser på bordet. Miles fjernede sin arm fra mig og jeg satte mig ordentligt på stolen igen.

"Hvad er det?", spurgte jeg Ryan om og pegede på sjusserne foran mig.

"Det ved jeg sgu ikke, jeg bad ham bare blande lidt forskelligt", svarede han med et smil og en ligegyldighed i stemmen, så jeg bare nikkede til ham.

Han satte en sjus foran mig og en foran Miles og tog selv en i hånden.

"Skål", sagde han og løftede glasset hen mod os. Miles og jeg tog vores eget glas i hånden og skålede med Ryan, hvorefter jeg lod hele min glide ned, imens de andre bare tog en tår.

"Der er en der er tørstig, hva?", lød det i et grin fra Ryan, der kiggede en smule overrasket på mig efterfølgende. Jeg nikkede bare som svar, da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle svare.

"Nå, nogen der vil med ud og danse?", spurgte jeg med et oplysende smil og kiggede skiftevis på deres ansigter. Miles udbrød et svagt grin imens han rystede på hovedet, hvilket fik mig til at se over på Ryan, der smilende rystede på hovedet også.

"Jeg tror, jeg springer over. Jeg har absolut ingen rytme i kroppen.. og det har Miles heller ikke for den sags skyld", sagde han og begyndte at grine svagt til hans sidste bemærkning.

"Hey!", udbrød Miles småfornærmet, så jeg udbrød et lille grin over ham også.

"Det er sgu da rigtigt", svarede Ryan stadig i et grin, så Miles derefter nikkede sig enig i det, Ryan sagde. Ethan og Philip kom tilbage til bordet og jeg rejste mig straks op og gik hen til Ethan og flettede mine fingre ind i hans. Han så en anelse undrende ned på vores hænder, imens han bare fulgte efter mig, der trak ham med ud på dansegulvet.

Vi standsede op midt ude på dansegulvet, så vi kun var omkring to meter væk fra Justin og hende pigen, han sad med.

"Daaans med mig", sagde jeg småfuldt til Ethan og lagde mine hænder om i hans nakke. Han udbrød et svagt grin over mig og placerede sine hænder på mine hofter.

Jeg fjernede mine hænder fra hans nakke igen, og vendte mig rundt, så jeg stod med ryggen til ham. Ethan havde stadig sine hænder på mine hofter og "hjalp" mig en smule med at bevæge dem fra side til side op ad ham. Alkoholen havde virkelig påvirket mig, siden jeg stod sådan her med Ethan. For jo han var da en flot og venlig fyr, men han var jo ikke Justin, som jeg havde udviklet en masse følelser for.

Selvom jeg virkelig prøvede at undgå at kigge hen på Justin, som kun var få meter fra mig, havde jeg det virkelig svært med det. Han kiggede ikke rigtigt på mig, selvom jeg virkelig ønskede at han ville. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke var på grund af Justin, at jeg stod sammen med Ethan lige nu.

Godt nok havde jeg lige snakket med Miles om ikke at tænke på Justin, men det kunne jeg bare ikke, han havde fuldstændig overtaget min hjerne og var også godt på vej til at overtage mit hjerte.

Da jeg ud af øjenkrogen så, at han rejste sig op og gik mod gangen til toiletterne, vendte jeg fronten mod Ethan igen og placerede min mund ved hans øre.

"Jeg skal lige på toilettet", sagde jeg og smilede derefter til ham, og begyndte så at gå mod gangen.

Jeg stoppede op ved siden af døren til herretoilettet og lænede mig op af væggen. En trang til at snakke med Justin lige netop nu var pludselig opstået inde i mig, og jeg håbede lidt, at det var her, han var gået hen. Efter et par minutter blev døren åbnet og Justin trådte ud. Han så mig ikke stå der, da han bare fortsatte med at gå lige ud.

"Justin!", småråbte jeg, så han stoppede op og vendte sig om mod mig, så jeg fik hans opmærksomhed. Han gik et par skridt mod mig med et undrende ansigtsudtryk og jeg fjernede mig selv fra væggen og stillede mig midt på gangen med fronten mod ham.

"Hvad?", spurgte han med en stemme der lød ligeglad med, hvad jeg ville ham.

"Hvad? Er det virkelig det første ord, du gerne vil sige til mig i dag?", spurgte jeg ham om en smule spydigt og irriteret. Han sukkede opgivende og kiggede også irriteret på mig.

"Hvad vil du, Jennifer?", spurgte han om med en opgivende stemme og stirrede bare ligegyldigt på mig.

"Hvorfor er du så ligeglad med mig?", spurgte jeg såret om og mærkede min krop blive fuld af en enorm trist følelse.

"Jeg synes, vi har været i den her situation før", hviskede han med en irriteret stemme.

"Du har ikke engang sagt hej til mig, Justin. Og det første jeg ser, når jeg kommer ind på klubben, er dig, der flirter og rager på en eller anden dulle. Tror du det er en speciel fed start på aftnen for mig, når du ved, hvad jeg føler for dig?", stillede jeg trist og irriteret som et spørgsmål, hvilket slet ikke så ud til at påvirke ham overhovedet, da hans blik stadig var det samme kolde.

"Det ser da ud til at du hygger dig rimelig godt med dine billige lege med Ethan!", svarede han vrissende og vildt provokerende tilbage. Jeg stod lidt og kiggede på ham med en ubehagelig klump i halsen og prøvede stille at få ind i hovedet, at han lige havde kaldt mig billig. "Hvorfor opfører du dig overhovedet som sådan en jaloux kælling, hva?! Der er forhelvede ingenting mellem dig og mig, så jeg har sgu lov til hygge mig med alle de piger jeg vil! Bare fordi du har følelser for mig, betyder det jo ikke, at jeg ikke må fortsætte med mit eget liv, vel?! Jeg er fucking ligeglad med dine følelser, fatter du det?!", vrissede han højt og utrolig bestemt.

Hans ord ramte mig virkelig utrolig dybt i hjertet. At han overhovedet kunne få sig selv til at sige sådan noget, gjorde virkelig inderligt ondt på mig.

Jeg mærkede stille tårerne presse sig på, men prøvede at holde dem tilbage, så godt jeg kunne, da jeg på ingen måde ønskede, at han skulle se mig græde på grund af ham.

"Ved du hvad, Justin? Fint! Tag bare hjem og hyg dig med din dulle. Du skal ikke ringe eller på nogen måde kontakte mig mere!", svarede jeg hårdt og begyndte derefter at gå forbi ham og tårerne løb straks ned af kinderne på mig. Han var virkelig den største idiot, jeg kendte lige nu. Hvorfor lod han mig tro, at han var interesseret i mig, når det tydeligvis ikke var sandt.

Med tårerne rendende ned af kinderne gik jeg hen til bordet, hvor drengene sad.

"Hey, hvad sker der?", lød det bekymret fra Miles, så de andre drenge kiggede på mig også. Jeg rystede bare på hovedet, da jeg ikke ville snakke om det lige nu. Jeg ville bare hjem og så langt væk fra Justin, som jeg overhovedet kunne komme.

"Hvor er Philip?", spurgte jeg dem om og snøftede svagt derefter, da han ikke sad ved bordet med dem.

"Han gik hen for at snakke med en eller anden. Er du okay?", svarede Ethan, så jeg kiggede hen på ham og rystede på hovedet, for jeg var så langt fra at være okay lige nu.

"Jeg vil bare gerne hjem nu", svarede jeg snøftende.

Ethan nikkede bekræftende til mig og slukkede sin smøg i askebægret, hvorefter han rejste sig fra stolen.

"Jeg kører dig", sagde han med et lille smil og jeg nikkede bare til ham som svar. Ethan havde fortalt mg tidligere på aftnen at han næsten aldrig drak, fordi han altid blev meget aggressiv og negativ, når han gjorde det. Derfor var han hundred procent ædru lige nu, så han kunne trygt køre mig hjem.

"Drenge bare fortæl Philip, at jeg har kørt hende, okay?", sagde han henvendt til de to andre, der nikkede til ham. Derefter begyndte vi at gå ud af klubben og videre hen til hans bil.

 

.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...