En dag. Alt ændret.

En kærlighedshistorie uden lige, som handler om den forandring der kan ændre ens liv på én dag. Skæbnen kan være usikker, men det tør ingen at tænke på.

0Likes
0Kommentarer
244Visninger
AA

3. En helt almindelig dag

I dag er det bare en helt almindelig onsdag. Jeg er lige vågnet, og jeg er så heldig, fordi igen i dag vågner jeg ved siden af min solstråle, Cecilie. I hverdagen er det ikke så tit, at Cecilie overnatter hos mig. Hverken hendes eller min egen familie synes godt om den idé. Men i går var jeg sammen med drengene, og så hentede jeg Cecilie på vej hjem. Efter nogle timer sammen med drengene havde jeg virkelig brug for hende. Jeg tror ikke, at Cecilie tit bliver jaloux, men det betyder meget for mig at vise hende, at det kun er hende jeg vil have. 

Aftenen sammen med drengene i går var rigtig hyggelig. Vi drak en masse sodavand, spiste en masse chips og spillede en masse computer og playstation. Jeg har altid syntes, at det var hyggeligt bare at bruge tid sammen med drengene, men efterhånden som jeg har brugt mere tid sammen med Cecilie, har jeg modnet mig, og jeg er et helt andet sted end alle de andre drenge i klassen. Jeg kan sagtens snakke med dem, og det gør jeg også tit, men det er bare ikke det samme, som at føre en samtale med Cecilie. Hun lytter, hun forstår mig, og hun giver mig de bedste råd. Så efter nogle timers barnligt selskab med drengene, havde jeg virkelig brug for at være lidt sammen med Cecilie. Vi spiste lidt snacks, snakkede og så en film, og så endte hun med at overnatte hos mig. Vi lagde tæt, hyggede os, og jeg fik den varme følelse, som jeg altid får når Cecilies rene og skinnende hud snitter min. Det er en følelse af kærlighed. En følelse som mange aldrig mærker helt, fordi de lever i en forblindet fantasi. 

Cecilie er lige er lige vågnet. Selvom hun har uglet hår, har den værste morgenånde og hendes ene øje er helt rødt, så ligner hun stadigvæk en helt million. Hun er ligesom en af de der piger fra en amerikansk tv-serie eller film der altid ser godt ud, og kan gå på gaden i alt tøj og stadigvæk ligne en hel million. Jeg er så heldig med at have fået verdens skønhed, Cecilie. Som altid er Cecilies første ord; "jeg har brug for kaffe". Vi gør os klar på badeværelset, går i bad sammen og går nedenunder ned til resten af min familie.

Min lillebror er godt i gang med sin portion cornflakes, min far sidder med sin avis og min mor er ved at bage boller. Det er en helt almindelig morgen i min familie. Cecilie får en skive brød, sin kop kaffe og jeg spiser en stor skål chokopops, selvom Cecilie mener det er for usundt. Men det smager bare så godt!

Cecilie og jeg følges hver dag i skole hånd i hånd. Når vi ikke sover sammen henter jeg hende tyve minutter i otte, fordi så har vi tid til at snakke og hvad vi nu ellers har lyst til! Den bedste følelse er alligevel når vi går på gaden, og andre mennesker giver os et ekstra kig. Jeg kan selv huske da jeg gik og så på alle de søde og romantiske par. Nu er jeg selv et, og jeg elsker når folk kigger på os, eller når nogen går hen til os og siger "hvor ser I da bare søde ude"! 

"Hvordan har du det med vores dansk test i dag? Er du nervøs"?

"Det ved jeg faktisk ikke helt. Jeg synes selv, at jeg har læst rigtig godt op til testen, men jeg synes aldrig, at man kan være helt sikker i dansk! Men du klarer den selvfølgelig super godt og let!"

"Jeg er sikker på, at du nok skal klare dig godt. Og måske har jeg let ved det faglige, men det betyder ikke, at jeg klarer mig godt i dag!"

"Sikkert!"

Hun giver mig hendes hvor-er-du-bare-træls-men-alligevel-sød grin! Det får jeg ret tit. Jeg ved også godt, at jeg vil klare mig godt i dag, men det lyder så dumt, når man lyder selvsikker. Jeg kan ikke lide at give andre indtrykket af, at jeg er bedre end dem, fordi det er jeg ikke. Alle mennesker har en gave og er udstyret med en evne. Nogle har bare lettere ved at se det end andre!

Nu er vi næsten ved skolen. Hun kysser mig på kinden, og jeg smiler. Smiler, som et lille barn der lige har fået en stor slikkepind! 

"Så begynder dagens mareridt!" Jeg giver hendes hånd i klem, fordi jeg ved, at vi nok skal komme igennem skoledagen, det gør vi jo altid! Men jeg får aldrig overbevist hende om, at vi nok skal klare alle dage. Bare så længe vi er sammen, så er det hele godt. Vi kunne leve af kærlighed og kildevand.

Da jeg ser mine drenge og Cecilie ser sine piger, så skilles vi. Men vi ved, at efter skole, så mødes vi igen, hånd i hånd, og så går vi hjem.

Dagen glider lige så stille frem. Cecilie får 4 i dansk, og jeg får 12. Cecilie får mig til at falde i idræt, hvor hun stråler og kører alle ned gennem banen. I hver idrætstime tænker jeg det samme: Gid jeg kunne stoppe tiden, bare sidde fast i det øjeblik. Det øjeblik, hvor pigen med det lange lyse og skinnende hår stråler, som en solstråle og smiler så stort, så man ikke er i tvivl om, at hun ved, at hun kan, og at ingen kan stoppe hende. Det er ligesom, at hun står i et spotlightlys. Og i det øjeblik skulle tiden gå i stå, bare for et øjeblik.

Men tiden går ikke i stå. Jeg kan bare stå og nyde tanken og synet af min engel. Efter idræt stryger vi igennem musik og regner os igennem matematik. Vi har også lidt naturfag og historie, men det er de små øjeblikke og momenter, der tæller. De momenter, hvor vi fanger hinandens blik og smiler, og jeg bliver helt blød i knæene. Eller når vi lige når at klemme hinandens hænder. De ting gør min skoledag god, og jeg ved, at hun har det på samme måde. Det kan jeg mærke. En gang imellem når vi driller hinanden for sjov, og vi holder om hinanden tæt, det er sjovt og helt fantastisk. Vi er bedstevenner samtidig med, at vi er kærester.

Da klokken ringer ud efter sidste time, følges vi med hver vores klike ud til garderoben. Drengene spørger om jeg ikke skal med ned på fodboldbanene eller med hjem til Mulle for at spille computer, men jeg takker pænt nej tak. Jeg ved, hvor min plads er i eftermiddag, og jeg ved hvem der skal være i mit selskab. Helt ærgerligt så orker jeg heller ikke en omgang barnligt pladder lige nu. Cecilie kommer lidt efter mig. Diskret prøver jeg at fange hendes blik, men hun er helt optaget af sin samtale med hendes bedsteveninde Hannah. Det er uden tvivl mest mig der søger Cecilies opmærksomhed. Hun er bedre til at undvære mig, og bare nyde hendes tid med sine veninder. Jeg kan også let nyde tiden sammen med drengene, men mit hjerte skriger kun efter Cecilie, og det skriger hele tiden.

Cecilie og Hannah har hængt sammen lige siden Cecilie startede i vores klasse. Inden Cecilie kom til klassen brugte Hannah rigtig meget tid for sig selv. Hun var ikke typen, der tog kontakt til os andre, hun holdt sig meget for sig selv. Der var en del rygter om hende, men den dag Cecilie begyndte i klassen, fik hun øje på Hannah. Hun har selv fortalt mig om, hvordan hun lagde mærke til den lille og blege pige i hjørnet, det var der hun fandt sin chance. Cecilie er en rigtig god menneskekender, og hun havde spotter Hannah helt rigtigt. Det var hos hende hun havde en chance. Hurtigt blev de to gode veninder, og Julie og Sofia sluttede sig også hurtigt til Cecilie og Hannah. I dag bruger de fire piger rigtig meget tid sammen, men de har alle sammen en kæreste, så det er også begrænset, hvor meget tid de har tilovers i deres fritid, til at dyrke deres venskab. Men det kan man ikke mærke på dem og deres venskaber. Cecilie er "kernen" af de fire piger. Man kan sige, at hun binder dem sammen til en helhed. Det er hende, der tager initiativ til deres pigeaftner, spørger om de andre vil med på shopping- og cafétur, holder pyjamasfester, hun har kort sagt den, der holder liv i deres lille klike.   

I hverdagen arbejder de fire piger meget sammen i gruppearbejde. De har den fordel, at de alle sammen har et eller flere fag, hvor de er de bedste. Til gengæld er de også alle fire i nogle fag de dårligste. Hannah er en af klassens bedste til dansk og tysk. Julie er en af klassens bedste til matematik og fysik, men ikke kemi. Sofia er en af klassens bedste til geografi, biologi, samfundsfag og historie. Cecilie er klassens bedste til idræt, og så er hun den der kæmper mest i engelsk, så derfor klarer hun sig også godt, og hun kan altid hjælpe de andre, fordi hun har læst så godt op på lektien. Hvis jeg har glemt at nævne det så er Cecilie ordblind. Det er tit en god grund til hendes resultater. Det var meningen, at hun skulle have gået på en skole for ordblinde, men hun fik for gode resultater til at komme ind på en ordblindeskole, så derfor blev hun vist hen til vores skole. Og det var jo så min fortjeneste. Derfor føler jeg også, at jeg bliver nødt til at hjælpe hende, så det gør jeg så godt, som jeg nu kan.

I dag snakker Cecilie og Hannah om den store fest for overbygningen på fredag. Selvom Cecilie er kærester med mig, er hun stadigvæk blevet spurgt af fem drenge, om hun vil følges med dem til festen. Jeg bliver ikke desideret jaloux, men det irriterer mig, at selv når en pige er optaget, prøver andre drenge at snige sig ind. Men hun har selvfølgelig sagt pænt nej tak til dem alle sammen, undtagen til Mike fra klassen, ham er hun helt kold overfor, fordi han er så klam overfor hende. Så han er bare blevet helt ignoreret. Cecilie skal selvfølgelig følges med mig, og jeg elsker altid at være med hende til fest. Hun er altid så ekstra smuk, når hun tager sit helt perfekte tøj på, og så smiler jeg, som en lille pige!

Cecilie og Hannah bliver ved med at stå og snakke, som om jeg slet ikke er der. Hannah ved slet ikke, hvem hun skal følges med, eller hvad hun skal tage på. Cecilie er som altid meget forstående, og hun giver Hannah en masse råd. Hvis jeg var en pige, ville jeg helt sikkert også være veninde med Cecilie. Hun er der altid for en, og lige gyldigt, hvor travlt hun har, så har hun altid tid til alle andre før hende selv.

Nu kan jeg heldigvis se, at Cecilie er begyndt at møde mit blik, og hun sender mig hendes små søde og frække smil, som jeg slet ikke kan stå for. Jeg kan se på hende, at hun rigtig gerne vil hjem sammen med mig nu. Hun vil hjem under dynen, hvor vi finder hinanden, mødes, og glider ind i hinanden helt uforstyrret.

Endelig er de to piger færdige, og Hannah forsvinder. Jeg presser Cecilie op mod hendes skab, og jeg kysser hende hårdt. Jeg elsker, når vi er de eneste tilbage på skole, så kan vi gøre, hvad vi vil. Vi går hjem til mig i dag, men Cecilie skal hjem om et par timer, fordi hun skal til fodboldtræning. 

På vejen hjem snakker vi, om alt det vi har lavet i dag. Jeg giver hende respons på hendes prøve, og jeg fortæller hende om, hvordan tiden gik i stå i idræt. Cecilie fortæller veldigt om idræt, og et eller andet spark hun lavede helt perfekt. Jeg virker selvfølgelig begejstret når hun fortæller om sit spark, men jeg forstår ikke lige alt det hun siger. Nogle gange er jeg virkelig bekymret for Cecilie. Hun går så meget op i sin skole, men hun bliver bare ved med at opleve nederlag. Jeg beundrer hende virkelig for, at hun ikke går ned med flaget. Jeg ville ikke kunne blive ved med at kæmpe, hvis jeg oplevede nederlag på nederlag. Men Cecilie hun kæmper, og hendes vilje er så stærk, så man tror det er løgn.

Der er ingen hjemme hos mig, så vi har hele huset for os selv. Det giver en rar følelse. Vi sætter os i sofaen, og så sidder vi bare der. Ingen af os siger noget, men vi ved bare, at vi har hinanden. Vores kærlighed kan mærkes endnu stærkere i stilhed. Men jeg kan også godt mærke på Cecilie, at der er noget, som presser på, men jeg ved ikke, hvad det er. 

Lige pludselig vender Cecilie sig om, og hun kigger mig dybt i øjnene, og jeg falder helt sammen - det samme gør hun selv. Den støtte og gnist vi finder i hinandens øjne er ægte kærlighed. Så siger Cecilie ud af det blå: "Du gør så tit så meget for mig Anton. Uden dig ville jeg slet ikke eksistere. Du er min kilde, den som gør, at jeg er den jeg er. Du lader mig være mig selv, og jeg elsker dig bare så meget". Inden jeg når at få indført et ord, og sige det samme tilbage til hende kysser vi hinanden, intenst, varmt og kærligt. Jeg trækker hende med ind på mit værelse. Min seng er uredt fra i morges, da vi vågnede op ved siden af hinanden, men det er lige meget. Jeg lægger hende stille ned. Hun river min trøje af, og jeg knapper hendes skjorte op. Det hele føles så varmt, så dejligt. Vi kysser, tager fat i hinanden, og Cecilie stønner. Jeg ligger oven på hende, og jeg kysser hele hendes krop. Hun nyder det. Vi bliver ved i ti minutter, og så er vi færdige. Vi er svedige begge to, og vi har det hårdt. Jeg lægger mig alligevel helt ind til hende, og så mødes vi under dynen. Igen er det varmt og dejligt.

Cecilie er lige gået ud ad døren, og jeg savner hende helt vildt. Men det er bare en helt almindelig dag for mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...