Jamen, du!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2015
  • Opdateret: 3 jun. 2015
  • Status: Igang
Nogle mennesker kan ikke selv se, hvad de har gang i. Så må andre træde frem og vise det.
Denne dagbog er skrevet i 2. person det meste af tiden.

5Likes
20Kommentarer
587Visninger
AA

4. Onsdag

Onsdag

 

Det er onsdag i dag. Det ved du hvad betyder. Du skal spille kamp i dag. I skolen ses du ikke. Det undrer alle i klassen, du plejer aldrig at droppe skolen på onsdage, når vi skal til idræt. Jeg aner mistanke. Du vil formentlig spare på energien til din store kamp. Du skal jo kunne løbe rundt i den lille hal. Det står stadig klart i min bevidsthed sidst du havde en stor kamp. Det gik fuldstændig galt. Dagen efter sås du med blåt mærke i panden. Din arm var rød. Du havde rifter. Jeg har aldrig været så ked af at se dig.

Du har samlet hele klassen til at se dig. Vi sidder alle sammen på tribunerne. Du slår det ene slag efter det andet. Den gul-grønne bold flyver frem og tilbage over nettet. Den rød-brune grusflade rammes om og om igen. Publikums spændingsfyldte øjne gynger. Der kommer flere grynt fra banen. Du spænder i hele ansigtet. Dine ben går frem og tilbage i den mest indøvede rytme jeg har set til dato. Pointtavlen kører op. 15, 30, 45. Da pausen lyder er du meget tilfreds. Du knytter næven sammen og kigger glad op i himlen. Jeg er stolt af dig.

Du sidder på din lille bænk. Ved din side har du din træner. Sved drypper fra din pande. Din ånde går tungt. Når du taler hører man dit hjerte dunke. Dine hænder er ekstra svedige. I det du rejser dig går din hals op og ned, som sank du en kæmpe klump. Du beskuer kort banden bagtil og vender derefter hovedet i vejret. Knytnæven kommer frem igen.

Grus flyver over alle sider. Det rød-brune grus er snart fortid. Noget af farven er smittet af på dine knæ og har blandet sig med det blå og gule, der var der i forvejen. Din ansigt deler den blå farve. Scoreboardet viser 5-3 med 3-tallet ud for dit navn. Hele din flok af familie og venner, der er der for at bakke op om dig, sidder med hænderne foran munden. De frygter en gentagelse af sidste gang. De ved alle, hvad der vil ske, hvis det negative resultat fortsætter kampen ud.

Da kampen er fløjtet at drøner du væk. Du smider skoene og ketcheren og løber i bare sokker væk. Hvor du løber hen er ingen klar over. I det du løber bliver småsten kastet i luften omkring. Man ser dig ikke, da du forsvinder længere og længere væk.

Jeg er virkelig ked af det på dine vegne. Jeg ved, hvor meget du har kæmpet for dette øjeblik, og at det så glipper er en seriøst dum ting. Dog vil jeg sige én ting. Du har godt af at tabe. Jeg føler ikke, at du er ligeså rar at være sammen med i øjeblikket, som du førhen har været. Du er blevet alt for kæphøj og overlegen. Jeg håber, du vil tage ved lære af det her og indse, at du ikke er verdens bedste til alt. Når du får den egenskab tilbage vil jeg øjeblikkeligt være sammen med dig i større omfang, præcis som førhen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...