Kronisk kærlighed

En sonetkrans skrevet over en af livets smukkeste og sværeste ting; kærligheden. Kærligheden er også et af de mest brugte emner at skrive digte over, og at blande en sygdom ind i billedet gør det ikke meget bedre, men det skal da ikke skræmme mig væk. Fra min side af er dette et digt, jeg har lagt en del kræfter i, så jeg håber, I vil nyde det. (Deltager i konkurrence om kærlighed, venskab og ulykke...1. Skriv om det at være i et kæresteforhold, hvor den ene part er/bliver kronisk syg eller kommer ud for/er kommet ud for en livsændrende ulykke.)



2Likes
0Kommentarer
693Visninger
AA

9. Niende sonet

 

Jeg trådte så gerne ind
Selvom du var gjort helt stum
Vi så på den ældgamle lind
Jeg følte mig noget så dum

Jeg brude jo åbne munden
Sige noget til dig
Men min stemme var også forsvunden
Med din samme vej

Og så sad vi begge ordløse
Og nulrede hver vores tommelfinger
Vi var så nervøse

Alle ord var opbrugt
Og stilleheden mørket medbringer
Og jog frygten på flugt

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...