Kronisk kærlighed

En sonetkrans skrevet over en af livets smukkeste og sværeste ting; kærligheden. Kærligheden er også et af de mest brugte emner at skrive digte over, og at blande en sygdom ind i billedet gør det ikke meget bedre, men det skal da ikke skræmme mig væk. Fra min side af er dette et digt, jeg har lagt en del kræfter i, så jeg håber, I vil nyde det. (Deltager i konkurrence om kærlighed, venskab og ulykke...1. Skriv om det at være i et kæresteforhold, hvor den ene part er/bliver kronisk syg eller kommer ud for/er kommet ud for en livsændrende ulykke.)



2Likes
0Kommentarer
684Visninger
AA

15. Femtende og sidste sonet

 

Jeg faldt for øjnene uden lige
Nu er de fade og grå
Og alt hvad de skulle sige
Må nu alene stå

I delene af dit sind
Der ikke længere er fulde af liv
Blev jeg ikke længere lukket ind
Jeg står nu ved døren stiv

Jeg trådte så gerne ind
Og jog frygten på flugt
Men den bor også i mit sind

Roser og solnedgange er rødlige
Mine tåre er for længst opbrugt
For jeg indså at alle er dødelige

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...