Caught In Lies ((LOaL 3 One Direction))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2015
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Jackie skal til at kæmpe sin sidste kamp. Kampen for at finde sandheden, kampen for kærligheden, og kampen imod alle hendes glemte løgne, som nu er vendet tilbage.
Men vil Jackie kunne holde styr på alle disse hvide løgne som flyver omkring, og kan en glemt person hjælpe hende med at finde sig selv?
Dette er den afsluttende bog i 'Live On A Lie' trilogien.

11Likes
7Kommentarer
4543Visninger
AA

10. Kapitel 8 ♣♠♣Shake It Out♣♠♣


Klokken er nær midnat, og Harry lader mig knap ude af hans syn. Han holder min hånd konstant, og vil hele tiden gør alting sammen, sådan har det været de sidste to dage.

Da vi endelig fik snakket ordentlig sammen i foregås, har han været sådan her.

Men nu, er han endelig gået i seng, hele hans dag er gået med at være i studiet, og ved ethvert øjeblik har han enten ringet eller skrevet til mig, det som om han prøver for meget, og tager al mit frirum, men han prøver, og det sødt, han viser hvor meget han holder af mig efter de her lange uger fra hinanden.

Jeg kan hører hans stille snorken fra soveværelset af da jeg træder ud fra badeværelset, efter at havet fjernet min makeup og fået skiftet ind til mit nat tøj, men det at være tilbage her er så, mærkeligt…

Jeg har ikke været her i noget tid, og at være tilbage, hvor den store diskussion foregik mærkeligt. Vi har haft mange små diskussioner ærligtalt, det som om at vi efter noget tid bliver trætte af hinanden, skændes og så putter i sengen.

Måske ikke et sund forhold, men vi holder da…

Jeg går imod stuen, da jeg går forbi Harrys musik værelse, eller hans ”arbejdsværelse” som han kalder det, men jeg ser ikke hans job, som noget der kræver et arbejdsrum, men et musiklokale. 

Døren står på klem, og lyset er tændt der inde. Er han faldet i søvn herinde? Men jeg hørte da hans snorken fra soveværelset? Har jeg hørt syner?

Jeg åbner døren lidt og kigger ind, og rigtigt nok, så ligger han der med hovedet på armen og en blyant i hånden. Hans hår dækker meget af hans ansigt, og små snorke lyde forlader hans mund.

Jeg ser på hans bord de forskellige noder papirer flyder rundt, og mange ligger krøllet sammen på gulvet.

Jeg tager den frem som ligger under hans blyant, og kigger ned på ham for at sikre mig han ikke vågner, og snupper noderne tilbage før jeg ser hvad det er.

”I want to write you a song?” hvisker jeg til mig selv.

“I want to write you a song, One as beautiful as you are sweet, Just a hint of pain, For the feeling that I get when you are gone, I want to write you a song!” læser jeg højt, i en lav tone. Harry rykker på sig, og jeg smiler til ham som han åbner et øje og kigger på mig.

”Har du skrevet den her?” spørg  jeg ham. Han sukker og rejser sig ordentlig op, før han gnider sine øjne. Han tager papiret tilbage og ser på teksten, før han nikker.

”Ja. Jeg skrev den her for nogle dage siden nu…” siger han og ligger den ned på bordet med alle de andre sange.

”Er det til et nyt album?” spørg jeg ham.

Han gaber før han bare nikker igen. Han rejser sig langsomt op og lægger sine arme omkring mig, mens jeg stadig kigger igennem de forskellige tekster som flyder omkring.

”Dem alle?” spørg jeg ham, og vender mig om. Jeg ser ham i øjne, men han lægger bare sit hovedet på min skulder og giver et lavt ’mmh’ lyd fra sig.

”Virkelig? Er det… Er jeg inspirationen?” griner jeg, og giver ham et kys på kinden.

”Det vil du altid være” smiler han, og tager min hånd.

Han smiler, ”men nu skal vi i seng, jeg er træt” siger han og hiver mig med ind i soveværelset.

Selvom hans mening var god, kan jeg ikke tænke.  

Just a hint of pain. For the feeling that I get when you are gone”.


Hvorfor skulle han lige sige det…

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣


 

Jackie har været usædvanligt stille i de sidste par dage. Jeg ved jeg har været irriterende, og alt for intimiderende de sidste par dage med alle mine opkald, sms og omfavn. Men efter hun fandt mig på mit kontor, har hun ikke opført sig særlig til ’stede’.

Var det noget jeg sagde? Noget jeg skrev? Er det en af sangene måske? Fuck, hvad nu hvis alle mine nedskrevne følelser har skræmt hende? Burde jeg snakke med hende, spørge hende om hun har det fint med at jeg forslår sangen til de andre?

Jeg kan mærke hun begynder at bevæge sig langsomt ved siden af mig i den store seng. Hun strækker sig kort før hun vender sig om og kigger med hal åbne øjne på mig. Hendes brune rammer mine grønne hurtigt, og jeg kan mærke gåsehuden rejse på arme og ben, bare fra det blik som hun giver mig.

”Godmorgen” siger hun til mig, med den rustne stemme man får efter en lang nats søvn.

”Godmorgen” siger jeg til hende, med en lige så rustne stemme. Hun rykker dynen længere op ad sig for at dække hendes skuldre, jeg smiler til hende før jeg rejser mig op, og finder mine bukser på gulvet.

”Hvad skal vi i dag?” spørg hun mig, efter jeg har fået mine bukser på, og lukket mit bælte.

”Jeg har en studie session senere i eftermiddag, og du, har et møde med Simon, her klokken tolv” siger jeg til hende, fordi hun ikke kan huske sådanne ting selv. Så jeg er hendes kalender.

”Så har vi massere af tid” siger hun før hun putter sig ned i dynen, og imellem de tre store puder. ”Hey, du må ikke sove, klokken er næsten elleve” siger jeg til hende, og rykker i hende. Mens hun bliver som forstenet, laver jeg et hval fald på hende, og lander lige på hende mave.

”Aw, for fucks sake Harry” råber hun og skubber mig fra hendes mave. Jeg griner bare, og vender mig til at jeg kan se hendes ansigt, hvad jeg så var en gnaven Jackie.

”hey, ligthen up. Du skal diskutere din første single i dag” siger jeg til hende. Langsomt kommer et smil på hendes bløde læber. ”Du squ da rigtigt” griner hun med et fjovet grin.

”Så må jeg hellere komme i gang hvis jeg skal kunne nå at se præsentabel ud.” siger hun glad, og rejser sig op og løber næsten hen til skabet, i kun trusser og en trøje.

”Godt syn, jeg får her” griner jeg, ”det må jeg give dig” siger jeg og rækker en tumbs up til hende, mens hun bare rækker tunge til mig, før hun graver i sin del af skabet.

Jeg rejser mig fra sengen, og finder en skjorte i skabet, og knapper den før jeg ser Jackie glo på en skjorte. En hvid skjorte.
”Ejer du en skjorte” griner jeg, og tager fat i det ene ærme og strejker trøjen ud.

”Åbenbart. Det stensikkert Perries ide det her” siger hun og peger på flæserne på kraven.
”Jeg tror du vil se sød ud i den” smiler jeg til hende, hun ser bare på mig med et ’det mener du ik’ blik, før hun kaster den tilbage i skabet. Jeg griner bare før jeg går ud i køkkenet, og begynder at lave morgenmad til os.

Efter næsten en halv time, er jeg for længst færdig med morgenmaden, men venter på Jackie.  Hvor bliver hun dog af?

Jeg skal lige til at rejse mig op og trække hende ud for at spise med mig, da jeg ser hende komme gående imod mig, i den hvide skjorte, med min halskæde om sin hals. Den skinner mod hendes blege hud, og hun blidt til mig. Hun sætter sig over for mig, og rykker stolen frem til bordet, jeg ser på halskæden i et øjeblik.

”Hey, er det ikke min?” griner jeg, og tager fat om papirflyver halskæden jeg har haft siden før mine xfaktor dage.

”Jo. Men må jeg ikke låne den? Den var så sød, jeg så den ligge og kede sig på dit natbord” smiler hun til mig. Hun tager den op og kigger på den i et øjeblik, og smiler som hun lader som om den flyver rundt.

Jeg ser på hende et øjeblik, og den sidder faktisk rigtigt godt på hende, den komplimenterer hendes ansigt nærmest. Jeg kan ikke stoppe med at grine som hun bliver ved med flyvemaskine lydene,

”Jo” siger jeg bare og stirrer videre på hende som hun sætter sig ned overfor mig, og gør sig klar til at spise.

”Hvad nu?” spørg hun, og lægger bestikket ned som hun skulle til at spise med.

”Ikke noget” griner jeg bare før jeg graver ned i den dejlige mad jeg har lavet til os.

Men i det øjeblik smadrer døren op, og en blodig Nate kommer tumelende ind ad døren, og falder på gulvet.

Jackie er hurtigt til at rejse sig og går hen til ham men jeg bliver siddende i chok, som på under en minut er det gået fra et idyllisk morgenmad hygge med kæresten til hendes blodige bror kommer væltende ind af døren.
”Nate? Er du ok? Hvad er der sket? Hvem gjorde det?” spørg hun hurtigt, mens hun trækker ham hen til sofaen for at lægge ham ned.

"Aner det ikke, jeg sad midt i trafikken da jeg lagde mærke til den samme bil fulgte efter mig, og jeg endte med at kører ind til siden, da jeg fandt ud af det var en fra Death Angeles." fortæller han som han stønner i smerte, blod strømmer fra hans mave, og arm. Han læbe er revet op, og er blodig, hans næse er blå, og ser ud til at være brækket.

"Hvad gør mest ondt?" spørg hun ham. 

Han krammer sin mave og puster ud. "Min mave," siger han, og Jackie henter vores førstehjælpskasse på toilettet.

Hun finder noget desinficerende, og hælder det på noget vat og hiver hans hænder fik, og løftet hans trøje.

”Harry, du bliver nok nødt til hans hænder, så han ikke giver mig en i kæben” griner hun,og ser op på mig med et bedende blik, jeg flyver nærmest hen ved Nates hovedet og tager fat i hans hænder.

Da jeg nikker klar, lægger hun vattet på såret, så det desinficerende breder sig over såret. Han vrider sig i smerte et øjeblik, før han bare ligger og tager dybe indåndinger. Jeg siger nogle beroligende ord så han kan tage den midlertidige smerte, efter den har taget det meste af blodet, og derefter finder hun gazebindet, og padsene som ligger under. Hun ligger det på såret og løfter hans ryg nok til at hun kan få en arm under, og begynder langsomt at rulle båndet omkring hans mave.

Han begynder langsomt at komme til sig selv, og svedet fra hans pande er væk.

Jeg fjerner førstehjælpskassen, og finder et glas vand, og nogle smertestillende.

Jeg ligger det ved hans side før jeg forsvinder ind i soveværelset.

Hvad fuck skete der lige der?

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣


Den samme sorte dogde har fulgt mig den sidste halve time. Føreren har solbriller på, og et blond skægt. Han er tydeligvis med i en bande. Måske er det en stereotype, men mærket på hans jakke siger noget helt andet, jeg ser en resteplads på vejen, og vælger at holde ind og få dem af vejen som de irriterer mig, eller måske fordi jeg ikke vil afslører nogle lokalitioner.

Han følger trop, og vi står pludselig ansigt til ansigt.

Han fjerne solbrillerne, og han er i hvert ifald ikke min alder, hans ansigt er slidt, og ser tomt ud. Han griner.

”Du sku da en lille knægt” griner han. ”Som om, den her knægt har stjålet flere penge og biler end du kunne drømme om” siger jeg, han begynder at grine.

”Ja vel, hvem er du knægt? Joakim von and?” griner han.

”Nate Hill. Del af The Furious” siger jeg bare med krydsede arme.

”Nå så jeg har den rigtige” griner han og lægger sin hånd i sin baglomme.

”Hvorfor følger du efter mig” spørg jeg ham, og er mere end glad for at slippe for denne samtale.

”Jeg har en besked fra bossen, han mangler nogle penge, og han vil gerne have dem snart, så kom med nogle af de såkaldte ’stjålne penge’” griner han.  ”Han siger 3 uger. Konsekvenserne er ikke til at forhandle.”

”De sku da brugt for længst med alle vores gemmesteder, og biler som skal repareres” griner jeg. Han skuler til mig, før han hiver en kniv, en hobby kniv, op af lommen og fægter med den…

Jeg vågner op i en sofa. Rummet er mørkt, ligeså himmelen udenfor. Det må være nat.

Jeg er i Jackies lejlighed, eller Harrys. Det ved jeg sku ikke med dem.

Jeg tager glasset på bordet, men vandet er blevet lunt, og jeg sukker. Jeg rejser mig langsomt op, fra sofaen. Min mave gør ondt, og jeg bander i mit hoved som jeg bider smerten i mig. Jeg fjerner tæppet fra mig, og lægger først mærke til gazebindet omkring min mave nu, det sikkert Jackie, hun har altid været mit hospital.

Jeg formår at komme op på mine ben, og bevæge mig ud i køkkenet, jeg får fyldt glasset op med frisk vand og drikker alt vandet hurtigt. Jeg stiler glasset på bordet ved siden af vasken og vender på om for at støtte mig op ad køkkenbordet. Skridt fra gangen fanger hurtigt min opmærksomhed, og frem kommer Harry i en trøje, og boxers, tydelig vis lige vågnet.

”Larmer jeg?” spørg jeg grinende. Harry smiler og tager et nyt glas, og hælder vand i.

”Næ, men Jackie skubber og taler i søvne igen, så det svært at sove” siger han og griner, og tager en tår af sin vand.

”Så slemt huh?” siger jeg. Jeg ved når hun snakker i søvne så det for det meste fordi hun er stresset, eller ikke kan holde sin mund fordi hun gør ikke andet når hun er vågen. Hun fortæller intet, men når hun bliver træt og stresset nok fortæller hun alting. Når hun også bliver frustreret så ligger hun ikke særlig stille.

”Så slemt” siger han og drikker resten af glasset.

”Nogle tips?” spørg han mig. Så vi er så tætte nu? Det er så mærkeligt, jeg er venner med ham, min søsters kæreste, især fordi det bare plejede at Jackie og Nate, nu er det Jackie(Natalie) og Harry Styles, og Nate fra bilgruppen.

Jeg er lidt kastet til siden, men jeg har også rigeligt at se til med Haley tilbage i spillet.

Hvilket stadig ikke er virkelighed for mig.

”Bare kram hende, så plejer hun i hvert ifald ikke spjætte, men snakke? Det kan du ikke gøre noget ved… Kun lytte” siger jeg, og begynder at huske alle de hemmeligheder hun delte i sin søvn da vi var yngre, selvom hun er min tvilling, er jeg stadig minutter ældre, og som hendes storebror skulle jeg jo beskytte min lille søster fra den fæle verden… Sikke et job jeg har gjort.

”Tja. Lad os prøve?” griner Harry, og stiller glasset i vasken, og vender sig for at gå tilbage i seng, han sagde en lavt godnat før han forsvandt ud i gangen, og tanken om han lå og holdte min lillesøster tæt, og lyttede til hendes mørke bekymringer og hemmeligheder, foruroligede mig, men jeg må kun vænne mig til det, for jeg tror det sådan det bliver fra nu af. Jeg har det fint med hende have kærester og sådan, men når det sådanne punkter jeg bliver gjort opmærksom på, og så forestiller det, bliver jeg vred. Jeg aner ikke hvorfor, jeg tror bare jeg skal huske at vi nu er 21 og hun kan passe på sig selv… Sådan da.

 

♣♠♣ ♣♠♣ ♣♠♣

Ikke rettet

uhm, ups?
Har haft dårlig internet, og været syg, så glemte totalt at jeg skulle have udgivet kapitlet igår xD Jeg døsede om på sofaen før klokken var 8, og vågnede op da den var 3, så ups? XD

MEEN! Nyt kapitlet! Hvad siger i så?! Ret stolt selv, fordi jeg har en vildt irriterende skriveblokade de sidste par uger, så da det her kapitel bare flød ud af mine hænder til keyboarded var det ren bliss... Talking about bliss, er ret addicted til the Cab(Cash Colligan følger mig på twitter!!) Så yap. It kinda inspired me to write again.

Undskyld hvis jeg blabber, og så bare skifter sprog. But that's life...

 

- Mad Hatress

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...