E

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Igang
Kærlighed kan være mange ting. Dette stykke tekst er blot mit bud.
E er ikke en rigtig person - han er dog heller ikke opdigtet. Han er et sted imellem. Hvor imellem aner jeg ikke. Det er helt op til dig.

7Likes
4Kommentarer
1579Visninger
AA

6. Stemmer

 

Følelsesløs ['fø'lelses'løs]

~som ikke kan føle el. mærke noget

***

En forsigtig mumlen spreder sig i dit hoved.

Stemmer af forskellige oprindelser fylder dig, men du gør ikke noget.

Du lader dem blot gennemvæde dig.

Ingen kamp, ingen modstand.

Du ligger der, paralyseret og ude af stand til at gøre en skid.

Du er ikke på din egen side.

Du lytter til stemmerne.

Du lader dem hviske og tiske ting i dine ører.

Ting du ikke vil høre.

 

Når du ikke er følelsesløs, mærker du jag af smerte, der suser igennem dig.

Gang på gang bider du tænderne sammen, og lader smerten gennemsyre dig.

Du har lært at sætte pris på det. 

For det er trods alt bedre end ingenting.

Det er sjovt som folk har en tendens til at se smerte som den værste følelse.

De tager fejl.

Den værste følelse er ikke at kunne føle noget overhovedet.

 

Du har igen været den værste.

Der er ikke en du kender der ikke har overgået dig.

Skolen går helt ad helvedes til, og dit sociale liv er mildest talt gået i opløsning.

Der er ikke noget tilbage.

Gang på gang kalder metallet, men noget siger dig at du ikke bør adlyde.

For du lovede jo.

Du lukker øjnene og smiler.

Han er her.

Du kan mærke det.

Hans tilstedeværelse ruser igennem dine årer.

Hans essens fylder hele rummet.

Hans stemme overdøver alle de andre stemmer.

De lytter alle til hvad han har at sige.

Han får dem til at lukke munden og lytte.

Det er det han altid gør.

En tåre glider ned ad din kind og efterlader en våd stribe efter sig.

E sætter sig på sengen ved siden af dig.

Han tager din hånd og stryger det rodede hår væk fra dit ansigt. 

Han elsker mig.

Han trykker dig ind til ham, og du forsvinder i et kort øjeblik.

 

Roen er det bedste ved det hele.

Du forstår pludselig hvorfor en ensom stofmisbruger vil gøre alt for sit næste fix;

det er det du gør.

Du går i cirkler så snart han forlader dig.

Du vandrer rundt og forsøger at finde en mening med det hele.

Men han er din mening.

Du indser det nu. 

Din vejrtrækning bliver langsommere.

Du kan mærke at du er ved at glide ind i søvnens intethed, men du gør ikke noget for at stoppe det.

Du knuger dig blot ind til ham, og slapper af mens du langsomt glider væk fra dit sind.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...