E

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2015
  • Opdateret: 11 dec. 2015
  • Status: Igang
Kærlighed kan være mange ting. Dette stykke tekst er blot mit bud.
E er ikke en rigtig person - han er dog heller ikke opdigtet. Han er et sted imellem. Hvor imellem aner jeg ikke. Det er helt op til dig.

7Likes
4Kommentarer
1584Visninger
AA

4. Kønne ord og solnedgange

 

Ord [o'r]

~en enhed i sproget som har en betydning

***

Han skriver.

Han skriver digte der kunne lukke mundene på endeløse mængder af forskellige mennesker.

Det er en af de ting du elsker højest ved ham.

For der er ingen der kan skrive som ham.

Hans digte maler hele rum med skønne malerier, der efterlader dig mundlam hver gang. 

Han bryder sig ikke selv om det han skriver. 

Om det er fordi at han er perfektionist eller om det er fordi han ikke bryder sig om temaerne i hans digte, aner du ikke.

Du læser blot.

Du sluger det hele råt, fortolker og analyserer hvert eneste ord.

For det er det tætteste du nogensinde vil komme på ham. 

Hans digte er så personlige at de tager pusten fra dig. 

Det er et mirakel at han viser dig dem.

Du sætter pris på det. Du sætter pris på at han lukker dig ind.

Ind i hans indviklede sind, der er fyldt med pletter. 

Du elsker ham.

Det er en besynderlig følelse, men på en eller anden måde ved du det bare. 

 

Du mener hvert et ord du siger til ham. 

Du har så mange ord, kun til ham.

Men det er ikke alle der når ud.

For når han kigger på dig, mister du det hele.

Alle de ord du har gået og gemt, forsvinder.

De glider igennem dine fingre, præcist ligesom en håndfuld tørre sandkorn ville gøre.

Måske er det derfor du kan lide ham.

Du kan ikke helt sætte en finger på hvorfor eller hvordan.

Du ved at det er en af de dummeste ting du nogensinde har rodet dig ud i, men du kan ikke holde dig tilbage.

Du har brug for ham, for der er ikke andre tilbage.

 

Du glor meningsløst ud ad vinduet.

Regnen glider langsomt ned ad vinduet, mens solen går ned.

Det er så besynderligt når solen skinner når det regner.

Det har du altid syntes.

Men der er alligevel noget kønt ved det.

Du har for en gangs skyld mørklægningsgardinerne slået fra, og solens sidste stråler danser på dine vægge.

Du sidder i hjørnet af din seng, begravet i dyner og puder. 

Du har egentlig for mange puder.

Sommetider er du ved at blive mast ud ad sengen af dem.

Men det er okay.

Det hele er okay - det er det du gentagne gange hvisker for dig selv.

For selvom du efterhånden er ude på dybt vand, så har du aldrig følt dig så tryg som du gør i dette øjeblik. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...