Is He The Right ?

Hvad sker der når hele dit liv bliver ændret ?
Det prøver Melanie at finde ud af, da hun bliver gravid med Louis Tomlinsons barn i en alder af 22 år.
Find ud af det ved at læse historien

32Likes
22Kommentarer
41813Visninger
AA

44. Del 44

Den 5. Maj 2016

Jeg vågner fordi min mobil ringer, jeg kigger på klokken den er 03:43, hvem ringer på den tid af natten, det gør Harry åbenbart, jeg tager den og putter min mobil op til øret og siger:
"Det her har bare at være seriøst vigtigt, klokken er kvart i fire, så hvad vil du?"
"Kendall er på hospitalet... hendes vand er gået... skynd jer, please"
"Øhh... Vi skal nok komme så hurtigt vi kan, ses"
Jeg lægger på, sætter mig op i sengen og puffer til Louis, han kigger underligt på mig, jeg siger:
"Vi skal til London nu, Kendall´s vand er lige gået"
Han åbner øjnene noget mere og siger:
"Hvad med Christel?"
"Vi ringer til din mor og for hende til at komme"
"Okay, jeg ringer til hende nu"

__
Vi fik ringet til Louis´ mor og hun kom så hurtigt hun kunne. 
Vi er lige ankommet til hospitalet, vi er på vej op til hendes stue. 
Da vi kommer derop, sætter Louis sig hurtigt ned på en af stolene, jeg når ikke at sætte mig før Harry kommer ud fra stuen og nærmest råber:
"Hun er seks centimeter åben!"
Han vender sig om og går ind igen, jeg sætter mig ned mellem Louis og Liam.

Efter cirka 10 minutter er Louis faldet i søvn, jeg vender mig om mod Liam, han ligner en der ikke har sovet i flere dage, han sidder bare og stirrer ud i luften, så jeg siger:
"Hvornår har du sidst sovet?"
Liam retter sit ansigt mod mig og siger:
"Jeg sov da i nat, indtil Harry ringede"
Hans ansigt vender sig og han kigger ned i gulvet, jeg siger:
"Hvad er der så med dig? Du ser virkelig udmattet ud"
"Det er fordi at... Sophia... Hun..."
"Har hun forladt dig?"
"Nej... Hun har det ikke særligt godt... Har du ikke lagt mærke det til det?"
"Nej, det har jeg ikke, hvad er der sket?"
"Jeg ved det ikke... det begyndte for omkring en måned siden... hun kunne ikke stå ud af sengen om morgnen, hun spiser næsten ikke noget mere, medmindre jeg sidder der i omkring en halv time for bare en bid..."
"Jeg troede det gik godt... hun sagde i havde snakket om at få børn... hvordan er det sket"
"Det troede jeg også, vi havde snakket om det... jeg ved det ikke"
"Hvad har du tænkt dig at gøre... ellers ender det virkelig galt"
"Jeg ved det ikke, jeg har snakket med hende og foreslået at snakke med en psykolog, men jeg kan ikke tvinge hende til noget, vi er jo ikke gift, hun kan forlade mig hvis jeg prøver at tvinge hende, ikke at jeg tror hun rejser sig op fra sengen lige foreløbigt"
"Hun var da med for tre dage siden hjemme ved os..."
"Det tog mig flere timer at overtale hende til at tage med"
"Jeg ringer til hende senere i dag, eller os tager jeg hjem til jer og snakker med hende"

Inden han når at svare kommer Harry ud og siger:
"Kom ind"
Jeg puffer til Louis så han vågner, han rejser sig op og vi går ind. 
Kendall giver babyen til Harry, han vender sig over til os og siger:
"Mød lille Edward Robin Styles"
___________

Vi sad derinde og beundrede lille Eddie, i omkring en time, efter det ville vi egentlig tage hjem, men jeg er nødt til at snakke med Sophia, så Louis satte jeg af ved togstationen, også vil hans mor hente ham i Doncaster sammen med Christel.

Jeg kører ind på parkeringspladsen foran deres lejlighed, Liam blev på hospitalet så jeg kunne snakke med hende alene,så jeg skal bare skrive når jeg kører derfra, så han ikke kommer og forstyrre os.

Jeg når op til døren, jeg banker på døren et par gange, men den bliver ikke åbnet, heldigvis gav Liam mig hans nøgle, i tilfælde af at hun ikke kom ud for at åbne døren. 
Jeg låser døren op og går ind, jeg lukker forsigtigt døren efter mig, jeg går ind i soveværelset. 
Sophia lægger nærmest begravet under hendes dyne, lyset er slukket og gardinerne er trukket for vinduerne, hun begraver sig mere ned i dynen og siger:
"Liam gå, jeg gider ikke, lad mig nu bare sove"
Jeg går hen til sengen, sætter mig på kanten og siger:
"Jeg er ikke Liam og jeg vil ikke lade dig sove"
"Mel?!, hvad laver du her? har du ikke et liv du skal leve"
"Ja det er mig, hvad har du gang i? Kendall og Harry er lige blevet forældre, til den sødeste lille dreng og du kunne ikke tage op på hospitalet for at se ham, det er ikke kun det, Liam siger at du ligger i sengen 24/7 og at du ikke vil spise"
"Måske har jeg ikke løst til at se en `sød´ lille baby, måske har jeg bare løst til at ligge i min seng og ikke lave noget 24/7"
"Hvad så med dit arbejde? Hvad med Liam?"
"Jeg er ligeglad med mit arbejde, du har da heller ikke noget arbejde"
"Jeg er gravid og jeg har ikke ligefrem haft den bedste start på min graviditet, hvad med Liam?"
"Jeg har da arbejdet de første to måneder af min graviditet..."
"Hvad? er du gravid?"
"Er det virkelig vigtigt?"
"Ja det er, hvorfor har du ikke sagt noget til Liam?"
"Fordi det ikke er vigtigt"
"Det er da vigtigt, det er et barn... Så du har gemt dig her under din dyne, i en måned, bare så du kan undgå at fortælle ham det? han er virkelig bekymret for dig"
"Er han? hvorfor er han her så ikke nu?"
"Fordi jeg gerne ville snakke med dig, han sidder og venter på at jeg skriver, så han kan komme hjem til dig, han er virkelig bekymret, han ligner en der ikke har sovet i flere dage og det har han næsten ikke... Du er nødt til at fortælle det til ham... hvorfor spiser du ikke noget, når du nu er gravid? Så er det da meget vigtigere at spise noget"
"Fordi jeg ikke vil være tyk, jeg bliver jo ligesom tykkere når babyen vokser og jeg vil ikke blive tykkere på grund af mad"
"Nå tak, jeg har da også taget på under mine graviditeter, men man kan ikke gøre noget ved det"
"Det var ikke det jeg mente... jeg gider bare ikke blive kæmpe stor hvis jeg kan undgå det"
"Hvis du ikke spiser dør barnet, forstår du det ikke når du sulter dig selv sulter du også barnet, alt den mad barnet for, for den fra dig"
"Jeg.. jeg..."
"Du er nødt til at fortælle det til Liam, så nu skriver jeg til ham og beder ham om at tage noget mad med til os"
"Fint..."

________

En time senere kom Liam med noget mad, vi spiste i nærmest akavet stilhed, efter vi havde spist tog Liam skraldet og gik ud i køkkenet med det.

Så nu sidder Sophia og mig inde i soveværelset, jeg kigger på hende og siger:
"Du er nødt til at sige det til ham, hvis ikke du gør det, gør jeg det"
Inden hun for svaret kommer Liam ind, han sætter sig på en stol overfor sengen, Sophia kigger på ham og siger:
"Jeg... jeg er... jeg er gravid... i tredje måned"
Liam kigger chokeret på hende inden han siger:
"Hvad? er det rigtigt?"
Hun siger:
"Ja..."
Han siger:
"Hvor lang tid har du vidst det?"
Hun siger:
"I... cirka... to og en halv måned"
Han siger:
"Det... det er jo fantastisk"
Hun siger:
"Synes du?"
Han siger:
"Ja, det er virkelig fantastisk"

Efter de har snakket i en halv time beslutter jeg mig for at det er på tide at køre hjem igen, så jeg siger farvel og kører hjem.
______________________________________________________________
Undskyld for den laaaaaaaange ventetid, men har haft virkelig travlt hele ferien, der kommer et kapitel mere i den uge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...