Is He The Right ?

Hvad sker der når hele dit liv bliver ændret ?
Det prøver Melanie at finde ud af, da hun bliver gravid med Louis Tomlinsons barn i en alder af 22 år.
Find ud af det ved at læse historien

32Likes
22Kommentarer
41782Visninger
AA

39. Del 39

Den 2. Januar 2016

Jeg vågner endelig, mit hoved ligger på hans brystkasse og hans arm ligger på min ryg. Det er virkelig lang tid siden vi bare har kunne lægge i sengen i så lang tid, uden at en af os skal op fordi Christel græder, eller bare er stået op. 
Jeg lægger sådan i et par minutter, indtil jeg mærker Louis der kysser mig i håret, han sætter sig op og jeg drejer mig så mit hoved lægger på hans skød. Vi lægger sådan i nogle minutter hvor ingen af os siger noget, lige indtil Louis siger:
"Jeg går lige i bad... alene"
"Okay, bare skynd dig"
Han rejser sig fra sengen og går ud på badeværelset.

Da jeg hører vandet bliver tændt, tager jeg min mobil bare for at tjekke hvad der sker ude i verden, inden jeg kan nå at tjekke noget, ringer Sophia, hun siger:
"Hey, ved du hvad Kendall og Harry har besluttet sig for at gøre, eller nok mere hvad Harry har tænkt sig at gøre?
"Øhh, godmorgen til dig os, jeg har ikke hørt noget, har du heller ikke hørt noget fra dem?"
"Nej, det er som om Harry er gået i tænke tilstand, både Liam og Niall har prøvet at ringe til ham, men han svarer ikke"
"Altså jeg kan godt forstå det er meget info at få på en gang, også tror jeg heller ikke det bare er barnet han tænker på, deres forhold endte uden de egentlig fik sagt hvad de følte for hinanden, men jeg er nødt til at smutte nu"
"Ja okay, vi ses senere"

Jeg lægger telefonen tilbage på natbordet, da Louis kommer ind og siger:
"Hvem var det?"
"Det var bare Sophia, der er vidst ingen der kan få fat på Harry, han har lukket alt og alle ude"
"Ja okay, jeg kan da godt forstå ham, det er da lidt meget at få i hovedet på en gang, han skal bare ikke lukke Kendall ude, når vi kommer hjem igen tager jeg hen til ham for at få ham til at fatte at det her er seriøst"
"Det tror jeg godt han ved, jeg tror det er derfor han lukker alle andre ude... Men jeg gider ikke diskutere det her, det her er ikke vores diskussion, kan vi ikke bare glemme det for nu?"
"Jo, selvfølgelig"

Han kommer hen og lægger sig i sengen igen, jeg siger:
"Nå så var det et godt bad?"
"Ja det var et godt bad, men jeg kunne nu bedre lide vores bad i går"
"Synd for di at du ikke for flere af sådan nogle bade imens vi er her"
"Nu må vi se... Jeg fik jo ret sidste gang"
"Det for du ikke den her gang, fordi jeg gider ikke gå i bad på det her hotel igen, så du må vente..."
"Vente... Hmm så må jeg jo få ret når vi kommer hjem"
"Det må du jo så..."
Han skal lige til at kysse mig, da jeg for den værste kvalme, jeg skynder mig ud på toilettet og læner mig ind over toilettet, jeg begynder at kaste op, før jeg ved af det sidder Louis på hug ved siden af, han tager fat i mit hår, så jeg ikke for bræk i det.

Da jeg endelig er færdig og for sat mig op, kigger Louis underligt på mig, så jeg siger:
"Hvad er der?"
"Du... Mel..."
"Hvad?"
"Mel, du bløder"
"Hvad?"
Jeg kigger panisk ned af mig selv og opdager at jeg bløder, jeg skriger nærmest:
"Nej... Hvorfor?... Jeg vil ikke igen"
Jeg begynder at græde, ikke bare lidt, jeg hulker sådan virkelig meget, Louis griber ud efter sin telefon, han ringer et nummer op og siger:
"Jeg har brug for en ambulance til... Fordi min kæreste bløder... Nej hun har ikke skåret sig på noget... Hun er gravid... Nej det ved jeg ikke... Vi fandt ud af det for lidt over en uge siden... Fem minutter... Mange tak... Ja vi ses"

Han lægger telefonen på gulvet, jeg hulker:
"Ikke... Igen... Jeg... Vil... Ikke"
"Slap af, det skal nok gå, stol på mig"
"Hvordan ved du det?"
"Det ved jeg bare... Det er sikkert ikke så alvorligt"
"Ikke så alvorligt?... Jeg bløder..."
Jeg kan ikke engang være sur på ham, jeg kan og må ikke miste det her barn.
To minutter senere banker det på vores dør, Louis går ud for at åbne, der kommer to reddere ind. De for løftet mig op en båre og kørt mig ud i ambulancen.

_____________

Vi er ankommet til hospitalet, de har selvfølgelig indlagt mig, der har dog ikke været nogen forbi mig for at sige hvad der er galt elle om barnet er okay, altså de har undersøgt mig en del, men ikke givet mig et svar på hvad der er galt. Louis sidder i en stol ved siden af mig og holder min hånd, han har ikke sagt noget, det er der faktisk ikke nogen af os der har sagt noget siden ambulancen kom, jeg tror lidt det er fordi vi begge to er bange for at jeg har mistet barnet.

En halv time senere kommer der en læge ind, han kigger ret alvorligt på mig og siger:
"Du har ikke mistet barnet, hvis der var gået en time mere havde du nok mistet det, vi har givet dig en masse medicin lige nu, så der kommer en sygeplejerske med noget til dig som du kan få kan få med hjem, også skal du bare have det fornyet når du løber ud. Jeg kan se du har en tid planlagt til en scanning om en uge, så jeg ville bare spørge om du vil have den nu, også du kan få noget mere ro på"
Jeg kigger over på Louis der nikker, så jeg siger:
"Det vil jeg meget gerne"
Lægen siger:
"Okay godt, så for jeg en af sygeplejerskerne til at komme ind og scanne dig, hov en anden ting der også er virkelig vigtig er at du slapper meget af og ikke anstrenger dig for meget"
Jeg kigger på ham og siger:
"Prøv du at slappe af, når du har en på et år derhjemme"
Lægen siger så:
"Hvis du fortsætter, sådan som du gør lige nu vil du med 90% sikkerhed miste barnet inden for en måned"
Jeg siger så:
"Okay"
Lægen går ud for at finde en der kan scanne mig, Louis kigger på mig og siger:
"Hvad gør vi? Altså med Christel og graviditeten"
"Vi er nødt til at planlægge det sådan at du er mere hjemme og kan passe hende"
"Det bliver svært, men jeg vil gøre alt for at du ikke mister det barn fordi jeg elsker dig så højt"
"Jeg elsker også dig"

To minutter efter det kommer der en anden læge ind, hun hælder det der kolde gelé på min mave og tager den der dims, hun kører den lidt rundt på min mave, indtil hun siger:
"Kig op på skærmen, her jeres lille bab... (hun kigger en ekstra gang på skærmen) her er jeres små babyer"
Jeg siger:
"Babyer?"
Hun siger:
"Ja, det ser ud til at i skal have tvillinger... (hun printer et billede ud) Vil i have det?"
Jeg siger:
"Det vil vi meget gerne"

Hun giver os billedet, tager hendes ting og går ud fra stuen igen.
Jeg smiler og siger så:
"Nå... Tvillinger"
"Ja, det skal nok blive spændende"
"Ja..."

Lige nu kunne tingene ikke blive bedre...

_____________________________

Her et mere :)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...