Is He The Right ?

Hvad sker der når hele dit liv bliver ændret ?
Det prøver Melanie at finde ud af, da hun bliver gravid med Louis Tomlinsons barn i en alder af 22 år.
Find ud af det ved at læse historien

32Likes
22Kommentarer
41813Visninger
AA

32. Del 32

HLouis´ synsvinkel

Jeg kigger på Melanie, altså det eneste jeg kan er at kigge og blinke. 
Hun tager et eller andet op fra hendes taske, hun holder det op foran mig, hun vender det,

Og siger "Jeg er gravid... igen"

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal reagere, jeg kan jo ligesom ikke bevæge mig. Hvis jeg ikke lagde her, og det hele var normalt ville jeg kysse hende, løfte hende op, men jeg ligger her bundet til en seng.

Det slår mig at det kan være jeg ikke overlever, det kan være hun skal være alene mor.
Jeg begynder at græde, jeg kan mærke tårene der flyder ned af mine kinder, og jeg kan ikke engang fjerne dem. Melanie tager sin hånd, og tørre mine tåre væk.

 

Melanie´s synsvinkel

Han begynder at græde, det er fustrerende, fordi jeg ikke ved hvad han tænker. Er han glad eller er han skuffet? det finder jeg nok ikke ud af lige nu. Han holder op med at græde, jeg tørre de sidste tårer væk fra hans kind, en læge kommer ind, og kigger på mig, som om jeg skal komme med udenfor døren.

Jeg kigger på hende og siger "Hvad nu?"

Hun siger "Altså som du kan se, er begyndt at reagere mere på tingene omkring sig, han er også begyndt at vise følelser, hvilket tyder på at han nok skal overleve... men..."

Jeg kigger på hende og siger "Men hvad?"

Hun siger "Vi ved ikke hvor lang tid der går før hans lunger kan trække vejret selv"

Jeg siger "Hvad er det værste der kan ske?"

Hun siger "Det værste der kan ske, er at han skal have en lungetranplatnation "

Jeg går ind på hans stue igen, jeg sætter mig i en stol, jeg begraver mit hoved i mine hænder, og begynder at græde. Det går op for mig at han kan se mig, jeg løfter mit ansigt, med tåre i øjnene,

Og siger "Du overlever... men du skal måske have en lungetranplatnation..."

...

Der er gået en måned nu, hvilket vil sige at der er en uge til Christels fødselsdag. Hans lunger fungere fint nu, så han skal heldigvis ikke have nye lunger, han kan snakke, han er lidt hæs, men lægen siger det normalt. Christel har været inde og se ham et par gange. 

Jeg kommer ind på hans stue, jeg har lige afleveret Christel ved Louis´ mor.

Jeg sætter mig ned på en stol og siger "Hvordan har du det i dag?"

Han kigger på mig og siger "Det ved jeg ikke... jeg ligger her og er låst fast til en seng, jeg sover alene hver nat... Jeg vil bare gerne hjem... til dig og Christel"

Jeg kan mærke tårene er på vej, "Det ved jeg godt, men der er ikke noget jeg kan gøre, jeg vil også gerne have dig hjem..."
Jeg begynder at græde.

Han kigger på mig, og siger "Hvad er der galt?"

Jeg siger, "Jeg er gravid... Jeg skal passe Christel selv... Du er her... Det er meningen at en graviditet er en lykkelig tid, men jeg skal selv passe vores datter... jeg græder mig selv i søvn, fordi jeg ved du ligger her helt alene..."

Han siger "Hvordan tror du jeg for det nu? du græder dig selv i søvn, og jeg ligger her og kan ikke komme nogen steder, nu kommer jeg til at tænke på dig ligge og græde i sengen", han begynder at græde.

Jeg siger "Det er ikke sin skyld, det hele er bare lidt meget, det var meningen vi skulle giftes om en måned, og du ligger her..."

Han siger "Hey, hey, hey, der er ingen af os der kunne have forudset det her, vi er bare nødt til at komme igennem det her, vi skal nok blive gift, vi skal nok komme videre... men tænk på det sådan her, Christel fylder et om en uge, det kan godt være vi skal holde det her, men det er ligemeget så længe vi er sammen"

Jeg smiler og tager hans hånd.

___________

UNDSKYLD VENTETIDEN

Men håber i har nydt det her kapitel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...