Fremione - A secret

Dette er en historie set fra Hermiones synsvinkel. Hun kæmper med at holde de pludselige følelser for Fred tilbage. Men det er svært, når de i en periode lever under samme tag.
Hun forsøger også at opføre sig normalt overfor Ron, for hun ved hvad han føler for hende. Hun kan dog ikke holde det hemmeligt for evigt.
*
*
*
*
(Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret og sat titel ind)

14Likes
29Kommentarer
4705Visninger
AA

4. 4. kapitel

Det var helt mørkt udenfor da toget standsede ved Hogsmeade station. Straks var der kaos ude på gangen, da alle elever massede for at komme ud på perronen. Jeg fulgtes med Harry og Ron og måtte to gange stoppe mig selv fra at spejde efter Fred. Vi gik over mod en vogn og Harry steg først op i den. Jeg hørte ham tale, hvilket altså betød at der allerede var nogen. Ron kravlede ind og bagefter gjorde jeg det samme Til min store overraskelse og glæde var det Fred og George der sad der. Fred sendte et hurtigt smil til mig, men vendte hurtigt blikket mod George igen. "Hvor er Lee?" spurgte Harry "Han tog en vogn sammen med nogle piger" sagde George og Fred grinede lidt for sig selv. Jeg kunne ikke undgå at bemærke hvor charmerende han var. Der blev helt stille i vognen da den begyndte at køre. Jeg kunne ikke slide blikket fra Fred, før jeg pludselig mærkede en smerte i siden. Harry havde skubbet til mig med albuen og rømmede sig højlydt. Han havde set mig stirre på Fred og kiggede nu spørgende på mig. Jeg rystede bare på hovedet og håbede inderligt at han ville lade det ligge. Det gjorde han heldigvis. Jeg skævede igen til Fred som nu smilede smørret. Havde han mærket mit blik? Jeg mærkede at jeg blev helt rød i hovedet og glædede mig nu gevaldigt til vognen nåede op til skolen.

Vores vogn var en af de sidste, og storsalen var derfor allerede godt fyldt op da vi trådte ind gennem de store dobbelt døre. Vi gik ned langs langbordene og satte os ved Gryffindor bordet. Fred satte sig ved siden af mig, og vi sad så tæt t jeg under hele middagen kunne mærke hans skulder mod min. Jeg bemærkede at Harry nu og da skævede over til mig, men jeg forsøgte at ignorere ham. Jeg fulgtes med Harry og Ron op til opholdsstuen og gik direkte op på sovesalen. Som sædvanlig var mine ting allerede deroppe og jeg gik direkte i seng.

Jeg vågnede tidligt morgenen efter og gik ned i storsalen. Der var kun få elever ved Gryffindor bordet, men til min store glæde var Fred der. Og selvfølgelig også George og Lee Jordan. Fred stod med ryggen til mig da jeg nåede hen til dem og lige i det jeg skulle til at sætte mig vendte han sig om så vi stødte ind i hinanden. Jeg blev helt rød i hovedet, men han tog mig bare på skulderen og sagde "undskyld". Så forlod de tre storsalen og efterlod mig alene og rødmende tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...