Fremione - A secret

Dette er en historie set fra Hermiones synsvinkel. Hun kæmper med at holde de pludselige følelser for Fred tilbage. Men det er svært, når de i en periode lever under samme tag.
Hun forsøger også at opføre sig normalt overfor Ron, for hun ved hvad han føler for hende. Hun kan dog ikke holde det hemmeligt for evigt.
*
*
*
*
(Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret og sat titel ind)

14Likes
29Kommentarer
4676Visninger
AA

19. 18. kapitel - og sidste kapitel

Jeg elsker ham

Ordene summede rundt i mit hovedet de næste mange dage. Jeg vidste at det var sandt. Det havde jeg egentlig vidst i lang tid, men jeg havde aldrig tænkt det på den måde. Så direkte. Men jeg elskede ham, det gjorde jeg virkelig. Jeg ville gerne fortælle ham det, men jeg vidste ikke om det var for tidligt. Og hvad hvis han ikke havde det på samme måde med mig? Tænk hvis han ville synes at det var virkelig underligt... Jeg kunne høre hans stemme i mit hoved. Vi har altså kun været sammen i et par måneder. Rolig nu. Tænk hvis jeg sagde det og han så bare stod og stirrede på mig. 
Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at selvfølgelig ville han ikke det, og selvfølgelig havde han det på samme måde med mig. Der var bare hele tiden en lille irriterende stemme i mit hoved, som afholdte mig fra at sige noget til ham. Og det gjorde jeg også de næste mange dage. Jeg prøvede at være sammen med ham på samme måde som før, men det var svært ikke at tænke på det. 
Harry og Ron var ikke til megen hjælp. De grinede bare lidt og syntes, at det var åndssvagt, at jeg ikke bare sagde det. Ginny mente også, at jeg bare skulle sige det. "Det er jo tydeligt, at han har det på samme måde"

Den næste måned kunne jeg stadigvæk ikke tage mig sammen, og pludselig var det aftenen før, vi skulle rejse hjem på ferie. Vi pakkede alle vores ting, så vi var klar til at tage af sted den næste morgen. Festmiddagen var formidabel som altid. Gryffindor vandt med få point. 

Næste morgen blev vi kørt til Hogsmeade station. Fred og George delte kupé med Harry, Ron og jeg. Måske vidste Fred, at der var noget, som gik mig på. Han opførte sig i hvert fald selv anerledes. Flere timer senere nåede toget platform 9 3/4, og vi løb gennem muren ud på Kings Cross. Mine forældre stod og sludrede med Hr. og Fr. Weasley. Harrys onkel og tante stod et stykke derfra og kiggede surmulende omkring. Harry sukkede da han fik øje på dem. "Kom hjem til os så snart det er muligt" sagde Ron, som også kiggede over på dem "tro mig, det gør jeg" sagde Harry. Han sagde farvel til alle og gik så overmod sin familie. 
Jeg sagde farvel til Ron og han gik over for at sige hej til sine forældre. Jeg sagde farvel til Ginny og George, og så var der kun Fred. Han kom over mod mig, og det gik pludselig op for mig, at hverken mine eller hans forældre vidste noget om os. Jeg blev lidt rød i hovedet, men det lod ikke til at gå ham på.  Han krammede mig. "Lov, at du besøger mig i ferien" sagde han "det skal jeg nok" svarede jeg. Jeg ville så gerne sige det, men af en eller anden grund gjorde jeg det ikke. Hvorfor dog ikke? Han vendte sig om og begyndte at gå over mod sin familie. Jeg følte mig så dum, jeg skulle bare have sagt det. Mine forældre kom over mod mig, og vi begyndte at gå. Jeg havde kun taget få skridt, da der pludselig var en hånd, som greb fat i mig bagfra. Jeg vendte mig rundt, og der stod Fred med et lille grin. Han lænede sig lidt ind mod mig. "Jeg elsker dig" hviskede han "Jeg elsker også dig" han kyssede mig på kinden, og gik så tilbage til familien Weasley med et stort smil. Jeg løb efter mine forældre. 
Det skulle nok blive en skøn sommer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...