Fremione - A secret

Dette er en historie set fra Hermiones synsvinkel. Hun kæmper med at holde de pludselige følelser for Fred tilbage. Men det er svært, når de i en periode lever under samme tag.
Hun forsøger også at opføre sig normalt overfor Ron, for hun ved hvad han føler for hende. Hun kan dog ikke holde det hemmeligt for evigt.
*
*
*
*
(Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret og sat titel ind)

14Likes
29Kommentarer
4701Visninger
AA

18. 17. kapitel

Jeg var tidligt oppe morgenen efter, og jeg havde ikke sovet meget om natten. Madam Pomfrey havde ikke ladet mig blive hos Fred. Ikke at jeg ikke havde protesteret. Selvom jeg godt vidste at han ikke var kommet alvorligt til skade, var det svært for mig at tænke på noget andet. Jeg havde aldrig før været så sur på Malfoy, Crabbe og Goyle. 
Jeg besøgte ham så meget jeg kunne i løbet af den næste uge. Han havde været i godt humør lige fra det øjeblik han vågnede op. Det var en af de ting, jeg bedst kunne lide ved ham. Det var noget nær umuligt ikke at være glad i hans selskab. Søndagen efter blev han udskrevet. 
Jeg havde haft eftersidning med Malfoy, Crabbe og Goyle lige siden den aften, og Fred sluttede sig til os lige så snart han kom ud fra hospitalet. Til min glæde. Det havde været ulideligt at være til eftersidning med de tre, men det var meget lettere med Fred ved min side. Jeg havde altid en følelse af at når jeg var sammen med ham, kunne jeg klare alt. 

Harry og Ron havde brugt lang til på at more sig over det faktum, at jeg havde fået eftersidning for at være uden for slottet om aftenen. "Hermione Granger brød en regel helt uden vores indflydelse" sagde Ron. Jeg skubbede til ham, så han kom til at vælte blæk ned over hans opgave, men det stoppede ham ikke i at grine. "Hermione Granger brød en regel på grund af en dreng" sagde Harry og det fik dem til at grine endnu mere. Jeg blev rød i kinderne "Gider I godt at tie stille?" spurgte jeg. Jeg kiggede rundt på de andre elever i opholdsstuen, men det virkede ikke som om, at der var nogle som fulgte med i vores samtale. 

En uge efter at han blev udskrevet, var Fred på toppen igen. Vi sad sammen i opholdsstuen og lavede lektier (jeg lavede lektier, han syntes at hans nyeste køb fra Zonkos var mere interessant). Pludselig lagde han det fra sig og kiggede meget alvorligt på mig. "Jeg skal nok få min hævn over dem, skal du vide. Malfoy og dem" jeg blev chokeret over hvad jeg hørte. "Fred det mener du vel ikke? Det synes jeg virkelig ikke er nogen god idé. Du får sikkert bare flere eftersidninger og..." før jeg nåede at færdiggøre min sætning, brød han ud i latter. Jeg kiggede på ham og prøvede at lade hver med selv at grine. Det var altid svært ikke at grine når han gjorde. "Åh Hermione tænk på alle de mange problemer jeg ville være i hvis jeg ikke kendte dig" han grinede fortsat, men nu grinede jeg også. 

Jeg elsker ham

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...