Life as Alexis.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2015
  • Opdateret: 18 aug. 2015
  • Status: Igang
Alexis Blake flytter til en hel ny by med sin nye plejemor. På den nye skole møder hun Tristan, som hurtig bliver interesseret i Alixis. Tristan Collins er skolens 'bad boy', som alle piger falder pladask for. Vil Alexis være en af dem? Eller kan hun modstå hans charme og hans frække smil?

1Likes
0Kommentarer
474Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Klokken ringede og afbrød læreren, som forresten hed John Griffen, midt i en sætning. 

Endelig, det var sku' også på tide. 

Det havde været den kedeligste time nogensinde. Hvertfald en af kedeligste. 

John var en af de typer af lærer, der bare stod og snakkede og snakkede og snakkede. Også ind imellem skrev han noget på tavlen, som vi så skulle skrive ned i vores hæfte.

Alle elever fik pludselig travlt med at pakke deres ting sammen. De skyndte sig hen til kantinen. Man skulle tro der var hungersnød. 

Jeg samlede roligt mine ting sammen. 

Pludselig skramlede stolen ved siden af mig. Jeg vendte mig om. Tristan havde sat sig overskrævs på stolen. "HVad var dit navn nu?"

Jeg svarede ham ikke man fortsatte blot med at pakke mine ting sammen. 

"Er du altid så sur?" Jeg kunne mærke hans blik i nakken. 

"Er du altid så irreterende?" spurgte jeg og vendte mig om så vi stod face-to-face. 

Jeg stirrede ondt ind i hans mørkeblåøjne. 

Han smilede smørret og åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt af en sukkersød stemme. 

"Tristan? Kommer du?"

Vi kiggede begge over mod døren, hvor der stod en pige med lysebrunt hår, og store brune dådyr øjne. 

Hun så virkelig godt ud, hørte absolut til skolens populære. Hendes hud var lys fersken farvet, og det brune hår gik ned over hendes skuldre i bløde, perfekte krøller og havde et næsten unaturligt skær. 

"Kan du ikke bare gå i forvejen? Så kommer jeg når jeg er færdig her." Han kastede et blik på mig i det han sagde det. 

Hun så på mig og gav mig elevatorblikket. Okay, hende her kan jeg helt sikkert ikke lide. 

"Ej kom nu Tristan, alle de andre venter kun på os." lød det igen utålmodigt fra hende. 

Tristan rystede opgivende på hovedet. "Jeg kommer." 

Han sprang op fra stolen, og gik hen mod pigen.

I dethan skulle til at gå ud af døren vendte han sig om. "Vi to er ikke færdige endnu. "Sagde han og sendte mig et smørret smil. 

Pigen stak sin arm und under hans, og blinkede med sine lange, åbenlyst falske, øjenvipper.

"Rart at møde dig." sagde hun med en stemme der lyder liiidt for høj, og liiidt for venlig. Jeg kunne ikke undgå at høre en undetone af foragt. 

Også var de væk. 

"Det var da noget nyt." Jeg gispede forskrækket og vendte mig om. Jeg troede Tristan og jeg havde været de sidste. 

Pigen fra i morges stod ved sit bord.

"Hvad?" mumler jeg, stadig i chok. Det er da livsfarligt sådan noget der. Jeg kunne have fået hjertestop eller noget. 

"Det ser ikke ud til at du er særlig vild med Tristan." grinede hun.

Jeg så undrende på hende. "Skulle jeg da være det?" 

Hun trak på skuldrene. "Næ.. Men det er alle pigerne her bare. And i dont blame them. Har du set ham? Han er skide lækker."

Nu var det min tur til at trække på skuldrene. 

Hun har ret, Tristan er lækker, men ikke rigtig min type. 

"Jeg er forresten Trix." Hun smilede stort og gav mig hånden. 

Jeg trykked ehendes hånd uden at tøve. "Alex." 

Sådan Alex, du har allerede fået en ven efter den første time. Ny rekord! 

 

Heej! 

Undskyld for at kapitlet kommer så sent, har bare ikke rigtig haft tid til at skrive, men lover de kommer lidt oftere. Og hvis i har noget til Movellaen, så skriv i kommentar! :D

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...