Kæmp for din datters mor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2016
  • Status: Færdig
Ida er tre ting: datter af to mennesker, hun ikke kan se i øjnene. Kæreste til en voldlig misbruger og mor til en fem måneder gammel pige. At føle sig alene i en stor by som Odense, hvor skolevennerne er nogen man møder ganske kort på busterminalen, og kæresten bruger de mindste undskyldninger til at skabe drama, kan gøre selv den stærkeste deprimeret. Idas eneste formål med livet er hendes datter, men da hun pludselig møder en gammel bekendt, Andreas, opdager hun langsomt, at hun ikke er helt fortabt. Hun opdager sider af sig selv, som hun havde glemt eksisterer, mens hun kæmper mod den stadigt dårlige selvværd og mangel på tillid til andre. Vil Ida nogensinde kunne frigøre sig og opdage, at hendes loyalitet til barnets far er til skade for dem begge? Kan en ung pige med en baby nogensinde få mulighed for at tage en uddannelse og skabe en fremtid uden en forsørger? (Jeg advarer om ubehagelige scener)

71Likes
147Kommentarer
27486Visninger
AA

13. Advokat

Mor, hvorfor skifter du ble på hende hele tiden?” spørger jeg en dag, jeg opdager, hvor mange bleer der er forsvundet på en enkelt dag. Jeg tror hun elsker at hygge med Nora på badeværelset lidt for meget.  

    ”Fordi hun skal være ren og fin…” siger mor, der meget effektivt har Nora i den ene arm og en karklud i den anden, mens hun tørre spisebordet af. Jeg smiler af at kigge på dem. Nora vil hele tiden have kluden, og mor er virkelig god til at multitaske.

    ”Du ved godt, hun ikke behøver at blive skiftet bare fordi, hun har tisset lidt. Det er spild af bleer.”

    ”Årh Ida. Tiden hvor du skal bekymre dig om blespild er ovre. Sæt dig ned i sofaen og slap af.”

    ”Kan jeg ikke få Nora på skødet, imens du gør rent. Jeg har altså stadig en fri arm.”

    ”Nej det kan jeg ikke lide. Hvis hun falder forover, så kan du ikke gribe hende ligeså hurtigt og…” hun ryster på hovedet. ”Det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på.”

    ”Okay,” sukker jeg. ”Hvornår skal jeg snakke med hende advokaten?” Jeg sætter mig i lædersofaen og læner mig tilbage.

    ”I dag,” siger hun fraværende.

    ”I dag?” udbryder jeg. ”Det kunne i ikke lige have fortalt mig eller hvad?”

    ”Vi snakkede da med dig om advokaten for tre dage siden.”

    ”Ja, men ingen sagde noget om i dag.” Jeg sukker tungt og falder sammen i sofaen. ”Hvad tid.”

    ”Far køre dig derud klokken 14.”

    Jeg kigger på væguret og tager en dyb indånding for ikke at blive irriteret. ”Og klokken er 13.30.”

    ”Gud ja, det er den også. Du må hellere til at gøre dig klar.”

    ”Tak mor,” mumler jeg og går hen til trappen. ”Tak for info.”

    ”Skal du have hjælp?”

    ”Nej.”

 

***

 

    ”Så hvad jeg mener er realistisk at opnå ved denne her retssag…” siger damen med det sorte brillestel, mens hun finder et notat på sin blok. ”…er at han får mindst tre måneder bag tremmer og så tænker jeg samfundstjeneste…” Vi sidder i et gråt kontor, hvor der er persienner for vinduerne og trægulve, der klakker når min advokat Mia går frem og tilbage med kaffekopper til os. Der lugter tykt af kaffe og computerstøv på hendes kontor.

    ”Men hvad med Nora?” spørger jeg. ”Jeg vil ikke have, at han skal have forældremyndighed over hende.”

    ”Hvorfor?” spørger hun roligt. ”Da det her handler om en voldssag omhandlende dig er det urealistisk, at han ikke i det mindste har krag på at være sammen med hende under opsyn.”

    ”Han er stofmisbruger,” svarer jeg hurtigt. Tanken om at Mads har nogen form for krag på Nora er slet ikke til at bære. ”Og han behandlede hende heller ikke ordentligt. Det er ikke noget jeg kan bevise, men hvis jeg ikke var hjemme lod han hende bare skrige, og en dag så…” Jeg tager et øjeblik til at sluge klumpen i min hals. ”Han tog hende og lagde hende hårdt ned i vuggen, så det slog luften ud af hende et kort øjeblik.” Minderne buldrer i min hjerne.

    ”Desværre er det dit ord mod hans, hvad angår Nora, men vi skal selvfølgelig arbejde hen imod, at du får fortalt alle detaljerne for dommeren, så det bliver en fair dom.” Hun er så myndig og nærmest kold, når hun taler. Jeg kan ikke særligt godt lide hende.

    Mia finder en ny side frem på blokken og klikker på kuglepennen. ”Måske kan du fortælle mig lidt om hans adfærd. Var han aggressiv hele tiden?”

    ”Han er dominerende af natur,” mumler jeg ubehageligt til mode og kradser mig i håret. ”Jeg mener, han er god til at få sin vilje.”

    ”Men hvad kunne få ham til at blive voldlig?”

    ”Alkohol og stoffer. Han er meget vred, når han er påvirket.”

    ”Vil det sige, at han bliver en anden, når han er påvirket?”

    ”Nej,” mumler jeg og tænker over det et øjeblik. ”Nej jeg tror hans følelser bliver forstærket, når han er påvirket. Han ledte efter en undskyldning til, at det ikke var hans egen skyld, at han… æh… slog. Han ville på en måde… have at jeg sagde noget forkert, eller gjorde noget forkert, fordi det så ville…” Jeg kigger ned i bordet. ”Give anledning til at slå.” Jeg nikker langsomt og bider tænderne sammen for ikke at lade tårerne trille.

    ”Skal du have et øjeblik?” spørger hun medfølende, men jeg ryster på hovedet og trækker vejret langsomt. ”Nej jeg har det fint.”

    ”Jeg har lige et sidste spørgsmål.”

    Jeg nikker.

    ”Har han nogensinde på en eller anden måde tvunget dig til samleje?”

    Klumpen i min hals bliver ved med at blive større og større, og jeg blinker for ikke at begynde at tude. Det er meget værre, end jeg troede, inden vi tog herhen. Det er som om, hun river alle de sår op, som jeg forsøger at hele.

    ”Mange tror, at hvis man er i et forhold, så er det ikke overgreb, men det er det rent faktisk. Definitionen på seksuelt overgreb er, at den ene part ikke er med frivilligt. Du skal bare svare ja eller nej. Gjorde du det frivilligt?”

    Jeg kan ikke stoppe tårerne der baner sig vej i stride strømme. Far sidder og stryger mig over ryggen, mens jeg græder ned i min hånd og langsomt ryster på hovedet. ”De sidste tre måneder,” snøfter jeg og mærker rystelserne i min hånd.

    ”Der havde du ikke lyst?”

    ”Nej,” siger jeg hæst og tager den serviet, hun giver mig.

    ”Hvor tit skete det?”

    ”Jeg… ved det ikke. Jeg tror… måske tre gange om ugen.”

    ”Mens Nora var i rummet ved siden af og sov?”

    Jeg ryster langsomt på hovedet og hulker videre.

    ”Hun sov ikke?” spørger hun.

    ”Nogen gange græd hun.”

    Mia noterer en hel masse i sin blok og nikker anerkendende. ”Jeg kan i hvert fald sige, at vi har en masse stof her. Du kommer til at fortælle lidt derinde også, men nu har jeg i hvert fald hvad jeg skal bruge. I vil høre nærmere om fastlæggelse af datoen for retten.”

    ”Tak,” siger min far og giver hende hånden.

    Jeg ser op og giver hende hånden bagefter. ”Tak,” mumler jeg og lader min far følge mig ud med armen om min skulder. Jeg kan slet ikke stoppe mig selv, da jeg kommer ud i bilen og bryder sammen ned i en ny serviet som min far giver mig.

    ”Er der noget du har lyst til Ida?” spørger far. ”Skal vi finde et sted at spise?”

    Jeg kan ikke svarer ham. Jeg kan slet ikke tænke på mad eller noget som helst. Det eneste jeg ser er Mads. Hans blik og den måde han ydmygede mig. De mange dage, hvor jeg har gået og bekymret mig om Nora, og hvordan jeg frygter den dag, han kommer ud af fængslet og beslutter at finde mig. Tænk, hvis han tager Nora. Tænk hvis han gør Andreas noget.

    ”Jeg kan love dig en ting Ida, og det er, at den dreng ikke slipper godt fra at røre dig igen.”

    ”Jeg er så bange for, at han gør krag på Nora,” græder jeg.

    ”Det gør han ikke. Han kommer ikke til at røre nogen af jer, og hvis han gør, så skal jeg personligt sørge for, at det bliver sidste gang.”

    ”Du kan ikke gøre en flue fortræd far.” Jeg tørre mine øjne og tager en dyb indånding.

    ”For dig kan jeg, skat. For dig kan jeg.” Han starter bilen og bakker ud af parkeringsbåsen. ”Vil du hjem eller skal vi finde en restaurant.”

    ”Vi kan godt tage noget at spise,” siger jeg stille og stikker ham et taknemligt smil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...