Like You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2015
  • Opdateret: 22 maj 2015
  • Status: Igang
Jiyoung er trainee under SM entertainment. Hun bliver valgt ud som et ud af 5 medlemmer af den nye gruppe A.G.U (All Girls Unite) efter flere måneders træning og auditions.
Som en del af A.G.Us comeback skal de optræde sammen med en af de største grupper inden for SM entertainment: SHINee.
Jiyoung møder dem første gang, da de sammen skal lære dansen til A.G.Us debutsang ”Like You” samt SHINees kæmpehit ”Hello”.
Jiyoung falder for Minho, og Minho falder for hende, men deres kærlighed er forbudt...

*Deltager i fandomkonkurrencen under K-pop*

4Likes
0Kommentarer
429Visninger
AA

3. Kapitel 1

Et stort spejl går fra gulv til loft på den ene væg, og får dermed det næsten tomme rum til at se dobbelt så stort ud. 
Jeg går først indenfor efterfulgt af resten af A.G.U. Vi skal i dag lære koreografien til vores nye sang "Like You". Sangen indspillede vi i sidste uge, og selvom alting går lidt stærkt, så føler jeg mig godt tilpas, og jeg glæder mig hver dag til at stå op og arbejde videre. 
Yumin stiller sig op ved siden af mig, da jeg stopper midt på det blanke gulv. Hun står med hænderne i siderne og studere lokalet. 
"Det burde ikke blive så svært, vel?" spørger hun, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal svare. Jeg har store erfaringer med dans, og har gjort det siden jeg var helt lille, men SM entertainment er kendt for at have nogle af de mest avancerede koreografier i branchen, så det er svært for mig at vide, hvad jeg skal forvente. 

Så snart alle er på plads, går vi igang, og det er spændende, men samtidig også ekstremt krævende, og jeg bliver nødt til konstant at koncentrere mig, hvis jeg vil følge med. 
Da vi har øvet på den nye dans i et stykke tid, samler vores manager os i en lille rundkreds. 
"Jeg har en utrolig glædelig nyhed til jer, piger," siger han med et stort smil. "Vi har hentet nogle særlige gæster ind, som I skal øve sammen med i dag."
Mit hoved går straks igang med at tænke over mulige personer eller måske ligefrem andre grupper, som vi kunne få chancen for at arbejde sammen med, men ingen speciel springer mig i øjnene. 
"Hvor meget kender I til SHINee?" spørger han, og chokket står med det samme malet i vores ansigter. SHINee er verdensstjerner, og vi er blot en lille ny gruppe, som endnu ikke er debuteret. Jeg når slet ikke at udtrykke min begejstring, inden vores manager fortsætter. 
"SHINee skal optræde sammen med jer efter jeres debut om nogle uger. I skal derfor sammen med dem øve koreografien til deres kæmpehit 'Hello'." 
Hjertet hopper afsted i mit bryst. "Hello" er en fantastisk sang, men at skulle danse til den sammen med SHINee er noget af en udfordring. De er jo nærmest kongerne af synkrone danse. Det skal nok blive noget af en udfordring. 

Bag os hører jeg døren klikke i det den går op, og jeg vender mig rundt til synet af selveste SHINee mindre end tre meter fra hvor jeg står. 
Onew er den første i rækken. Han er som altid ét stort smil, og han hilser pænt på os og vores manager, inden han stiller sig ud til siden. 
Dernæst kommer Key og Jonghyun. De går og griner sammen, men da de ser os, bukker de også pænt og siger goddag. 
Taemin er lidt mere stille, og han virker faktisk lidt genert, men han får et klap på skulderen af Minho, der som den sidste hilser os med strålende øjne og et blændende smil. 

"Piger, her har I SHINee. De vil selv forsøge at lære jer koreografien til 'Hello'. Derved får jeg mig også en velfortjent pause." Vores manager bevæger sig hen mod døren med et lille grin, og efterlader os derved alene sammen med SHINee. 
Onew viser tydeligt, at han er leder af gruppen, da han deler os alle op to og to. 
Ally og Key. Jonghyun og Nina. Taemin og Soojin. Ham selv og Yumin. Minho og jeg. 
"Jiyoung" præsenterer jeg mig for Minho, da vi har trukket os lidt væk fra de andre. 
"Minho" siger han, som om jeg ikke vidste det i forvejen. 
Jeg sender ham et nervøst smil, og han fortæller mig lidt om koreografien, inden vi går i gang. 
"Er du nervøs," spørger han. Jeg nikker stille. 
"Det skal du ikke være." Han smiler, og jeg kan mærke, hvordan mine kinder langsomt bliver rødere. "Jeg skal nok vise dig det hele." 
Vi stiller os op ved siden af hinanden, så han kan guide mig igennem det, og når først vi er gået i gang, er det slet ikke så svært. Minhos nærvær virker beroligende på mig, og jeg kan slet ikke stoppe med at smile. 
Tiden går alt for hurtigt, og da vores manager stikker hovedet ind af døråbningen og fortæller os, at vi holder for i dag, bliver jeg næsten skuffet. 
Minho vender sig mod mig, mens de andre langsomt forlader lokalet. 
"Så ses vi jo igen snart" siger han og smiler selvsikkert. Jeg smiler og nikker. 
Der er noget over ham, som jeg slet ikke kan stå for, og jeg kan slet ikke vente til vi ses igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...