Romantik I Luften IV

Der er gået et år siden Mia fik Abbigale med hjem igen. Det vil sige at de befinder sig i år 2017. Mia er nu 26 år, Harry er 23 år og Abbigale er 7 år. Hvad tror i der sker??

Læs med i "Romantik I Luften IV," og find ud af det

Knus Mrs.Payne......

Jeg anbefaler at have læse de tidligere historier af Romantik i Luften, for ikke at gå glip af noget der kunne være vigtigt. :)

1Likes
12Kommentarer
1713Visninger
AA

11. Kapitel 11

En måned senere

Mia's POV

Jeg er nu i 9. måned og jeg kan faktisk føde når som helst nu. Harry er ved at pakke sine ting til koncerterne i New York. Jeg vil have været med, men jeg må desværre ikke flyve, når jeg er højgravid. Både Harry og jeg er bage for at jeg kommer til at skulle føde, mens han er i New York, men kan lover dog at tage det første fly hjem, når hans koncerter er overstået. Det heldige er at det er to dage i trek. Min mor har lovet mig at ringe til Harry, hvis jeg får veer mens han ikke er hjemme. Det var i aften Harry skulle med flyet. Louis og Zayn er allerede der over. Liam, Niall og Harry rejser sammen der over. De flyver med et almindeligt fly, da der ikke har været så lang tid til at planlægge det hele. Jeg håber bare at Harry når hjem i tide.

Min mor er hos mig, mens Harry er i New York, for at sikre sig at der er nogen til at køre mig når det sker. Harry har lovet mig at han vil være tilbage når jeg skal føde, men jeg tror ikke helt at han kan love det, for hvis nu jeg føder i aften? Han kan jo ikke bare lige hoppe af flyet og droppe koncerterne. På en måde burde jeg ikke være sur over at han måske ikke når det, da han jo ikke selv har planlagt det. Men på den anden side, kunne han jo vælge og spørge om det kunne flyttes til næste måned, eller at han kunne vælge at sige at hun absolut skulle være med til fødslen, og kunne spørge de andre drenge om at afløse hans vers.

 

Vi kørte hen til lufthaven. Jeg havde valgt at Abbi skulle være over hos Maria, så hun ikke skulle gå i panik eller bliver nervøs på mine vegne, når jeg får veer. Vi gik med Harry ind i lufthavnen, og efterlod ham ved gate 27. Vi vinkede farvel, og gik så da flyet lettede. Lige der kunne jeg mærke det! Jeg kunne mærke det. "Mor! Det er nu!" Sagde jeg til hende. Hun gav mig et lidt bekymrende nik, og tog fat i min arm og hjalp mig ud i bilen. Min mor skyndte sig at køre hen til det nærmeste hospital, og hjalp mig så ind i receptionen. Vi blev hurtigt hentet af min jordmor, og blev ført hen til føde stuen. Jeg fik hurtig mine bukser af, så vi kunne gå i gang med fødslen. Min mor gik ud af stuen i et øjeblik for at ringe til Harry. Hun kom ind igen da hun var færdig med at snakke. Hun holdte min hånd så jeg havde noget at holde fast i. Jeg havde helt glemt hvor forfærdeligt det var at føde. Jeg kunne så småt høre nogle sygeplejesker sige, "Hun er ved at forbløde skynd jer at finde....," mere hørte jeg ikke før det blev helt hvidt for mine øjne....

 

Harry's POV

Jeg fik et opkald mere fra Mia's mor. Vi var lige blevet færdige med første koncert, og jeg var taget et smut i byen med Liam, for at fejre jeg skulle være far lige om lidt. Jeg blev måske lidt fuld, og jeg kan ikke rigtig huske hvad jeg lige har lavet, men tilbage til Mia's mor. "Hallo? Er børnene fine?" Spurgte jeg hende. "Øh ja...De har det fint, men jeg ringer angående Mia!" Sagde hun, og jeg kunne høre hende så småt begynde at græde. "Hvad er der med Mia?" Spurgte jeg desperat, da det ikke tegner godt at hun græder. "Mia mistede meget blod unde fødslen, så hun var faldet hen. Lægerne er i fuld gang med at give hende noget nyt blod, og prøver på at vågne," svarede hun mig. Jeg begyndte selv at græde, og gik ud af klubben. Vi havde endt vores samtale, og jeg gik direkte hen til min maneger og spurgte om jeg ikke godt måtte tage hjem, fordi Mia var bevidstløs, men han sagde nej, fordi han sagde at der ikke gik nogle fly lige nu, og at jeg havde en koncert mere i morgen. Det gjorde mig bare så sur, at jeg smækkede med døren til mit hotel værelse, og smadrede en vase. Jeg vil bare gerne hjem og se Mia, og mine to fine små børn! Jeg er ligeglad med om jeg bliver nødt til at svømme, jeg VIL tilbage til dem.

Da jeg havde ligget og grædt i min seng i ca. 3 timer, ringede min mobil igen. "Hallo?" Sagde jeg meget trist. "Hej det er mig igen, altså Mia's mor. Hun overlevede! Hun er i live! Hun er netop lige vågnet, men lige nu husker hun ikke så meget. Bare du tager det første fly hjem når koncerterne er overstået, så tror jeg hun bliver glad, også tror jeg også at det er en ide at huske nogle blomster til hende. Hun elsker røde roser," sagde hun. Jeg blev helt glad og lettet da jeg hørte hun var i live. Prøv at tænk på hvordan Abbigale ville have det, hvis hendes mor var død, når hendes far sidder i fængsel. Hun ser måske mig som sin far, men det ville ikke undre mig at hun gerne lige ville sige hej til ham, når han kommer ud igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...