Mælkebøtte

Jeg gentager vel, som jeg sagde det, vrængende. Vel. Vel. Lev vel.

11Likes
7Kommentarer
541Visninger

1. ~

 

Det regner. Mine bukser er blevet så våde, at jeg slet ikke gider tage mig af det længere. Gaden er våd, og min jakke er begyndt at blive våd indeni, selvom den gerne skulle være vandtæt. Det er sådan en dag, hvor jeg burde være blevet hjemme. Men hvordan skulle jeg vide det, når det var strålende solskin, da jeg forlod huset. Hvem skulle desuden give mig lov til at droppe skole. Jeg har droppet at tage i skole alligevel nu. Jeg kan ikke overskue at træde ind i klasseværelset og komme op at skændes med min lærer om, hvor vidt jeg har tilladelse til at sidde op ad radiatoren for at tørre eller ej.

Der kommer en dreng på min alder gående hen imod mig. Han går ind i mig, det er vist ikke med vilje.
- Undskyld, siger han og hans øjne spærret så meget op, at det ser helt karikeret ud.
- Det er fint, siger jeg.
Jeg prøver at gå videre, men han stopper mig. Han spørger, om jeg ikke skal i skole, jeg siger hvad med dig selv.
- Nej tak, siger han, vil du ind under min paraply?

Det siger jeg ja tak til, det kan jeg ligeså godt, nu hvor han ikke virker til at gå lige foreløbig. Han prøver at starte en samtale, mens jeg iagttager noget vand, der kommer op ad en kloak, boblende, man kan egentlig ikke se, at det er kloakvand. Det er det sikkert heller ikke, det er nok bare regnvand, der er på vej op igen, fordi der ikke er mere plads. Jeg har engang set en film, hvor en klog mand sagde, at vi mennesker dør, fordi der ikke er plads nok til alle. Så bliver der valgt nogle uheldige ud, som vi så skiller os af med.

- Hey, siger drengen, hvilken skole går du så på?
- Friskolen, den der, siger jeg og peger. Man kan ikke se den, men alle ved, hvilken skole man mener, når man bor i området.
- Ah, siger han. Vi er stille i lang tid. Normalt ville jeg prøve at finde på noget at sige, måske at det da var helt utroligt med al den regn, der bare blev ved med at strømme ned fra himlen, men i stedet accepterer jeg bare tavsheden. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er ligeglad med om han går, eller om det er fordi, det er rart at lytte til regnen spille klaver. Normalt plejer jeg ellers ikke at bryde mig om musik.


Der løber nogle drenge rundt foran rådhuset.
De bor i lejlighederne ude foran byen, siger drengen mens vi betragter dem, - jeg har set dem. Der bor kun perkere der.
- Hvor ved du fra, at de er perkere? siger jeg. Den ene dreng har nogle sko på, der blinker når han bevæger sig. Jeg havde aldrig selv sådan nogle, da jeg var lille.
- Det er bare den måde, de opfører sig på. Urolige, aldrig indenfor.
- Nå.
- Det er noget rod. Bare fordi man er perker, behøver man ikke opføre sig som en.
- Sagde du ikke lige, at det var det man gjorde?
- Man behøver ikke opføre sig som en, men de gør det alligevel. Det er noget værre noget.
- Hvis man ikke opfører sig som en perker, er man vel ikke en perker, siger jeg og piller ved med mit hår, - og man er vel en perker, hvis man er fra Persien.
- Det er vel, hvordan man ser på det.
- Så kan det vel også være lige meget. Jeg vrænger på vel.

Drengen beder mig om at vente på ham. Han løber over til en gruppe af drenge og piger på vores alder, krammer dem alle sammen, griner. Hans paraply er pludselig tung, når han ikke hjælper til med at holde den, måske også fordi regnen tager til. Det føles som om jeg står der i lang tid, det gør jeg også. Jeg gentager vel, som jeg sagde det, vrængende. Vel. Vel. Lev vel. Så går jeg, han ser det nok ikke.


Mellem fliserne er der en mælkebøtte i blomst. En gammel mand stopper op og ser indgående på den. Jeg er nysgerrig og stiller mig ved siden af ham, lader som om jeg ikke ser på ham med på lyskurven. Han løfter sin stok og svinger den mod mælkebøtten, så den bliver helt fladtryk. Han gør det igen og igen, det går hurtigere og hurtigere. Da blomsten er helt ødelagt, går han videre. Jeg plukker den og sætter den i mit hår og tænker på, at jeg vil have et koldt bad, når jeg kommer hjem. Så vrider jeg min trøje.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...