Historien om Sofie - og de andre

Hvordan kan problemerne de kæmper med ødelægge en lørdag aften?
Følg med når Sofie og de andre giver dig svaret.

0Likes
2Kommentarer
862Visninger
AA

2. Historien om Mads

Historien om Mads

Efter en hyggelig aften med drengene, var jeg nu på vej hjem. Vi havde besluttet at stoppe aftenen lidt tidligere end planlagt, fordi Johannes havde fået en formiddagsvagt på arbejdet dagen efter, men selvom der var røget en time eller to, havde vi haft en rigtig god aften. Det var lang tid siden, vi alle havde været samlet sidst, så vi havde snakket om en masse, mens Fifa kørte på fjernsynet, og sofabordet var dækket af pizzabakker og dåseøl. Nu glædede jeg mig bare til at komme hjem til Camilla.

Da jeg kom hjem, droppede jeg at tage sko og jakke af, da jeg først ville ind og sige hej til Camilla. Stuen lå øde hen, så jeg valgte at kalde på hende, mens jeg kiggede efter hende i køkkenet. Som i stuen var hun heller ikke til at finde der, så jeg tænkte hun nok var gået i seng. Rigtig nok var hun gået i seng, men synet der mødte mig i soveværelset, var ikke det jeg troede jeg ville møde.

Idet jeg endnu en gang gik blandt gadelygternes lys, takkede jeg mig selv for ikke at have smidt overtøjet, da jeg kom hjem. Mine fødder satte sig hurtigt foran hinanden, mens tårerne også bevægede sig, dog i et noget langsommere tempo. Jeg priste natten for at lade mig være alene med mine tanker, og da jeg var kommet et godt stykke væk fra byen, satte jeg langsomt tempoet en smule ned.

En skikkelse kom slingrende på det modsatte fortov, og da jeg kom en smule tættere på, kunne jeg se, at det var en pige. Hun gik med sine stilletter i hånden, så jeg tænkte, hun nok havde haft en hård nat i byen. Da jeg skulle til at ignorere hende igen for at overgive mig til tankerne, faldt hun sammen med ansigtet vendt mod busken ved hendes side. Uden at kigge efter biler krydsede jeg det stykke der skilte mig fra hende, for efterfølgende at hjælpe hende med at komme af med det, hun skulle af med. Men da hun var færdig, forlod hun mig uden et ord. Siddende alene på fortovet, fuld af spørgsmål. Hvad hed hun? Hvem var hun? Hvorfor forlod hun mig uden så meget som en tak?

Selvom den fremmede pige havde fyldt mig med spørgsmål, overskyggede spørgsmålene om den fremmede dreng dem. Hvordan kunne hun gøre det mod mig? Hvorfor havde hun ikke sagt, at hun ikke ville mig mere? Hvad fik hende til at udføre den form for ondskab, overfor en person hun havde sagt hun elskede og havde tilbragt sit liv med det sidste år?

Hvorfor stillede jeg altid mig selv så mange spørgsmål?
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...