En drage som vogter

Den vente sit lille ansigt mod hende, dens øjne var store og hun blev forbavset over de perle-agtige grønne øjne. Hun rakte hånden ud mod den. Den snusede til den, og kom med nogle mærkelige lyde. Hun rørte den forsigtigt på snuden, dens skel var bløde og varme.


Nanna er en helt normal pige, stædig, fræk og nyskerig... men hendes liv tager en brat drejning, da hun finder en mystisk mørke blå baby drage i skoven... *** Det her er min første historie, og undskyld stavefejl... Kom endelig med Feedback, den kan jeg ikke få nok af :)

2Likes
2Kommentarer
1027Visninger
AA

6. Brevet

Det var tæt på, i dag", sagde Merle. Nanna sad sammen med sin ven uden for skolen, de sad sammen med deres vogtere. Merle var Nannas bedste ven. Han var kommet det andet år på skolen. Han var ikke bange for at tage hende i forsvar. Det var han heller ikke nu. Hans har ildrøde hår, blæste i vinden der. Hans "sande skikkelse" var en ræv. Han var modig, og ikke bange for at være sig selv.

"Jeg sov over mig..." mumlede Nanna. "Glem det nu. Bare prøv at huske det." sagde Merle, og så op imod trækronerne. "Ja", sukkede Nanna.

       Nemo kom hen til dem. Han var blevet meget støre, siden hun fandt ham. Han var nok på størrelse med en stor hund. Men med vingerne foldet ud, er han pludselig omkring 4 meter. "Hej Nemo," sagde Nanna, Nemo gned sig kærligt op af hendes ben, og hun kløede ham under hagen. "Han er ved at blive stor nu." sagde Merle, og smilede halvt.

"Ja og han vokser stadig," smilede Nanna. Merles vogter kom også hen til dem, det var en ulv. Merle fandt ham ude i en grøft med et brækket ben. Han fik ham med hjem, og efter et par måneder var han rask. Ulven hed Ravi.

"Der er brev, til Nanna" sagde en stemme bag ved dem dem, de vendte sig forskrækket om. Deres favoritlærer, professor Leo, stod lige bag dem. Han undervidste i idræt, og han var altid god til at bakke andre op. Men han tolerere ikke snyd eller dårskab, som han tit havde fanget Anita, og hendes slæng i at gøre. "Jeg får da aldrig breve..." mumlede Nanna, med brændende kinder, forlegen over at hun var blevet forskrækket.

"Det her er da ellers fra din mormor" smillede Leo, og rakte Nanna et lille brev. Hun tog forundret brevet, og begyndte at åbne det.

"Kære Nanna det er lang tid siden, at du har besøgt din gamle bedstemor. Vil du komme hjem til mig nogle uger i sommerferien? Ps, du må gerne tage en ven med..."

Nanna kune se på skriften, at hendes mormor havde gjordt sig umage med at skrive brevet. Der var omhyggeligt tegnet et lille hjerte til sidst. Hun mærkede, hvordan hun blev hed i kinderne, det var typisk hendes mormor...

"Det lyder da hyggeligt," smilede Leo. "Ja...", sagde Nanna og smilede. "Må jeg komme med?" Spurgte Merle. Nanna så på ham. "Ja selvfølgelig, du er jo min bedste ven." sagde hun. Nemo lavede en trist lyd, og lavede store nuttede øjne mod hende. "Nemo, Merle er min bedste menneske ven, selvfølgelig elsker jeg dig!" Sagde hun, og gav ham et blødt kram. ”Det bliver godt at få ferie et par uger,” sukkede hun drømmende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...