En drage som vogter

Den vente sit lille ansigt mod hende, dens øjne var store og hun blev forbavset over de perle-agtige grønne øjne. Hun rakte hånden ud mod den. Den snusede til den, og kom med nogle mærkelige lyde. Hun rørte den forsigtigt på snuden, dens skel var bløde og varme.


Nanna er en helt normal pige, stædig, fræk og nyskerig... men hendes liv tager en brat drejning, da hun finder en mystisk mørke blå baby drage i skoven... *** Det her er min første historie, og undskyld stavefejl... Kom endelig med Feedback, den kan jeg ikke få nok af :)

2Likes
2Kommentarer
1035Visninger
AA

5. 2 år senere

Solen faldt på Nannas ansigt, hun slog øjnende op. Åh nej, nu kommer jeg for sent igen, tænkte hun. Det var 3. gang i den uge, hun var kommet forsendt op. I de 2 år hun havde været her, havde der ikke været en måned, hvor hun ikke var kommet for sent til time mindst en gang!

Hun fløj ud af sengen, og på 0,5 havde hun fået skoleuniform på. Hun greb sin børste, men nåede at ombestemme sig. hun styrtede af sted og rev skoletasken med i forbifarten. Ud af gangen, ned af alle trapperne, forbi kantinen, ud på skole gangen. Og hen til klassedøren. Der var larm på den anden side. Pyha læren var forsinket igen, hun sukkede lettet. Så hørte hun fodtrin på gangen, hun skyndte sig ind, og satte sig på sin plads ved siden af sin bedste ven Merle. Anita skulede til hende, hun var sikkert skuffet over, at Nanna ikke kom forsendt. Anita havde altid været efter Nanna, hun vidste ikke hvorfor.

      Efter Nanna var kommet hjem med dragen, som hun gav navnet Nemo, begyndte hun i skole, det gør man først, når man får en vogter. Det første år var svært, hun kunne ikke finde rundt, og Nemo var stadig en babydrage, der ikke ydede så meget beskyttelse... Anita havde hadet hende fra første færd. Nanna hadede alt ved hende, hun var smuk, og populær. Og hun var grim og upopulær.

Nanna havde kedeligt brunt hår, der næsten altid strittede i alle retninger, og det gjorde det ikke bedre at have morgenhår... Anitas hår var glat og langt. Hun havde et fint lille ansigt med lange øjenvipper... Hendes sande dyr var en svane, hun var stadig lidt grå i det, men hun blærede sig totalt, og sagde at svaner var de smukkeste og renestsindede af alle dyr... Nanna havde en helt anden mening: Engang var hun ude og fodre ænder. Kom der også et par svaner, de hapsede alt brødet, og skræmte ænderne væk. Hun så dem som fise fornemme og de værste snobber man kunne tænke sig...

       Så kom lærerinden ind, hun kom heldigvis for sent. Hun var gammel og gråhåret, og hendes ynglings elev var selvfølgelig Anita. Nanna vidste ikke hvor mange gange Anita havde sladret om at hun ikke havde lavet lektier... hun ville meget hellere være sammen med Nemo, end at lave lektier. "Find jeres bøger og slå op på side 213", knirkede læren med sin monotone stemme. Nanna håbede ikke, at hun kunne høre hendes hurtige vejrtrækning. Men læren så ikke ud til at have opdaget det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...