UH 4: Unforgettable Times//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2015
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Calum Hood og Anna Garcia blev et par, og de lever nu sammen med deres søn Mason, på tre år. De lovede hinanden, at alt ville være godt nu, og at det bare var de to. Men nye udfordringer trænger sig på, da resten af bandet hører nyheden, og en af medlemmerne truer med at forlade bandet. Anna ser ingen anden mulighed end at prøve at fixe det hele, men kan hun virkelig det, efter alt hvad hun har været igennem med bandet?
Hun må endnu en gang tage sagen i egen hånd, da en gammel flamme opsøger hende og Calum, og hun lærer for alvor at stå på egne ben. Følg med i 'Unforgettable Times' 4'eren af Unforgettable Holiday.

26Likes
106Kommentarer
17512Visninger
AA

6. Kapitel 5

”Calum?”, min stemme lød mere skrøbelig end jeg havde forudset den ville være. Jeg hostede kort og akavet, mens jeg forsøgte at få mit indre under kontrol. Lol, det lød klamt, men i ved hvad jeg mener.

”Babe, kom med ind. Vi skal lige snakke”, hans stemme var rolig og imponerende neutral. Det gjorde mig nervøs; enten var det ’vi-skal-ikke-være-sammen-mere’ snakke sammen, eller også var det fordi vi skulle løse det. Jeg håbede så inderligt på det sidste, for der var intet jeg hellere ville end at få det til at fungere igen.

Det føltes som et godt tegn, da han tog min hånd, derefter lagde armen om mig, og fik mig med ind til madrasserne i stuen. Dog strejfede tanken mig også, at han ikke havde kysset mig endnu, og det gjorde mig ærligtalt ret nervøs, for venner kunne sagtens holde om hinanden. Og jeg ville ikke være venner med ham.

Vi satte os i tavshed, og han fjernede sin arm. Jeg ville have den skulle blive liggende. Hvis bare han ville holde om mig følte jeg, at det nok skulle kunne løses.

Det føltes akavet at skulle starte en samtale, men det blev heller ikke nødvendigt, da han rakte mig et glas og til min store overraskelse hældte asti op i det. Han vidste jeg elskede asti, så det gjorde mig glad at han havde husket det nu.

Jeg fnes lavt og smilede, hvorefter jeg lavede et taknemmeligt vink med hovedet, og smagte på den søde væske. Det smagte fantastisk, som jeg havde forudset. Det var bare en vinder hver gang, hvis man spurgte mig.

Efter selv at have smagt, tog Calum skålen med frugt og chokolade og satte dem i mellem os. Hans ansigtsudtryk var virkelig svært og tolke, og det var det eneste der plagede mig lige nu – alt andet var perfekt.

”Vi skulle snakke”, konstaterede jeg, for at bryde stilheden. Den var rar nok, men jeg var også nysgerrig efter hvad han mon havde at sige. Jeg håbede han havde noget at sige, for jeg ville virkelig gerne høre hans mening.

”Undskyld fordi jeg reagerede sådan, da du ringede. Vi havde haft en travl dag, og havde misforstået en masse med tider så vi var kommet for sent på scenen, og havde ikke fået varmet ordentligt op. Jeg var lidt frustreret”, forklarede Calum og kørte en hånd i gennem sit hår.

Jeg nikkede forstående. Jeg forstod selvfølgelig godt hans frustration, men det undskyldte ikke helt den måde han havde opført sig. Det fjernede en del af min skuffelse over ham, men vreden var der stadig.

”Du gjorde mig virkelig ked af det”, mumlede jeg. Det var det eneste jeg kunne få frem, helt tom for andre ord. Hvad skulle jeg dog sige? Det hele var så overvældende; blot det faktum at han var her var vildt, og at hanhavde planlagt det her sammen med Sara var utroligt.

Hans udtryk ændrede sig til det triste; han troede jeg var sur på ham – og det var jeg, men han fortjente ikke at jeg skældte ham ud, og jeg måtte bare stille tilgive ham. Slemmere var det jo ikke, for han viste at han rent faktisk ville mig nu. Det var i hvert fald nu han havde chancen for det.

”Jeg er så ked af det. Du fortjener det slet ikke, for du har pauset din karriere for at jeg kan fortsætte min, og så var jeg et røvhul”, det lød mest af alt som om han tænkte højt og selvom jeg gerne ville holde facaden kunne jeg ikke lade være med at lade et smil ryge over mine læber. Kunne ikke holde det tilbage.

”Du har ret, og det var virkelig frustrerende at du ikke kunne se det fra min synsvinkel. Men du fortjener at udleve din drøm, Cal”, svarede jeg, og kunne ikke dy mig for at sende ham et lille smil. Cal, det var det jeg kaldte ham når vi var gode venner og jeg vidste, at det gjorde ham glad.

”Og du fortjener det bedste for, at være sådan en fantastisk mor til Mason, og den mest fantastiske, og tålmodige kæreste”, han dyppede et jordbær i chokolade og rakte det hen mod mig. Jeg åbnede min mund, og tyggede kort efter på det. Jeg blev så glad indvendigt, ikke blot på grund af chokoladen, men på grund af den måde han omtalte mig på. Det føltes så godt.

”Du er en fantastisk far, Calum. Det ved du godt, ikke?”, jeg kiggede undersøgende på ham, for han virkede jævnt utilfreds med sig selv, hvilket jo var rart nok – men han måtte ikke give sig selv dårlig samvittighed, hvilket jeg ellers kendte ham godt nok til at vide, at han kunne finde på.

Han rystede på hovedet; ”jeg er der jo slet ikke nok for Mason, for dig”. Hans blik søgte ned, som om han var skuffet over sig selv. Selvfølgelig var jeg glad for, at han fortrød sin opførsel, men jeg kunne heller ikke lide at se ham ked af det.

”Kig på mig”, beordrede jeg og overraskende nok kiggede han hurtigt op. De brune, sårbare øjne fandt mine og satte gang i alle sommerfuglene. ”Du.Er.En.Fantastisk.Far”, jeg kyssede hans kind og tilføjede derefter; ”Og kæreste”.

”Jeg giver dig ikke ret, men.. Jeg skal nok prøve at komme hjem noget oftere, og holde mere kontakt til jer. Jeg mener det, jeg skal nok gøre det bedre”, han lød så oprigtig at jeg ikke kunne gøre andet end at tro på ham. Kunne ikke gøre andet end at smile til ham. Smile stort, smile rigtig meget. Lidt for meget men glem nu det, jeg var glad for at se ham altså.

”Betyder det smil, at jeg er tilgivet?”, han smilede til mig, og lagde kækt hovedet på skrå. Jeg fniste, og lavede et halvt nik med hovedet; ”Semi”.

”Kan jeg gøre noget sådan lige nu for, at jeg er tilgivet?”, han kiggede spørgende, og en anelse bedende på mig. Jeg elskede at drille ham, når han var i det humør. Det var det sjoveste nogensinde.

”Det ved jeg søreme ikke”, svarede jeg, og forsøgte at lyde en smule sexet mens jeg ’tilfældigvis’ kom til at trække i min trøje så den røg ned og blev nedringet.

”Anne, nej, stop det der”, han fnes, men jeg kunne se i hans øjne hvor meget han mente det. Det var nu det blev aller sjovest. Det sjove var at jeg ikke direkte prøvede på noget udadtil, så jeg kunne altid sige det var noget han bildte sig selv ind.

”Hvad mener du?”, jeg kiggede uskyldigt på ham, i samme toneleje som før. Det var så underholdende at jeg havde svært ved at holde et grin inde, men jeg bed mig hårdt i læben for at holde det inde.

”Du ved udmærket godt hvad jeg mener. Stop det så”, han nikkede mod mine bryster som nærmest blev flashet lidt for meget, og jeg hev uskyldigt op i min trøje. Jeg vidste godt han ikke synes det var lige så sjovt som jeg, når jeg drillede ham på den måde, men ærligt så ville jeg bare lave lidt sjov, og det havde han intet i mod.

I stedet for at svare, tog jeg et jordbær og spiste. De var virkelig gode så hvorfor ikke bare spise? Hihihihi.

Da jeg skulle til at spise endnu et jordbær, lænede han sig frem, helt sikkert for at kysse mig. Jeg besluttede mig for at lave lidt mere sjov med ham, så jeg lænede mig tilbage og lagde min hånd på hans læber med et ; ”Niksen”. Da han satte sig tilbage igen tilføjede jeg; ”Det er stadig lidt tidligt med den slags”. Jeg var ved at bryde sammen af grin, men bed mig i underlæben for at holde det inde.

Det bedste ved det hele var hans ansigtsudtryk; han så virkelig forvirret ud, en smule trist og ja bare virkelig mærkeligt. Det var så sjovt at jeg ikke kunne holde mit grin inde længere, og lagde hovedet bagover af grin. Jeg nåede lige at se Calums forvirrede udtryk, inden hans grin blev blandet med mit.

Jeg fangede hans øjne igen, og lænede mig hen mod ham. Hans læber mødtes med mine i et længe ventet kys, som blev lidt mærkeligt fordi vi begge grinede imens. Vi besluttede os for at grine færdig, før vores læber mødtes igen. Jeg rykkede mig automatisk helt hen til ham, og lagde min ene hånd om i hans nakke, mens det udviklede sig. Hvordan havde jeg kunne være sur på ham? Han var jo fantastisk.

Han puffede mig blidt ned at ligge, og skulle til at lægge sig ind over mig, da jeg mærkede noget varmt på min mave. Jeg trak mig fra ham for, at kigged ned på min mave som nu var dækket af et brunt lag chokolade; skålen var væltet ned over min mave. Jeg grinde og skulle til at rejse mig for, at finde noget papir, da Calum i stedet trak min trøje af mig, og slikkede det op. Selvom denne situation kunne være rimelig seksuel, så var det faktisk bare sjovt og jeg kunne ikke lade være med at fnise af det hele.

”Jamen tak, tror jeg”, jeg kiggede fnisende på Calum som så virkelig ud som om han var ved at flække af grin. Hele situationen var bare utroligt komisk og underholdende hvilket jo var meget rart.

”Altid smukke”, svarede han kækt og blinkede til mig. Jeg satte mig op på ham med et ben på hver side af ham, pressede mine læber mod hans. Intet kunne beskrive hvor glad jeg var lige nu, og hvor heldig jeg følte mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...