UH 4: Unforgettable Times//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2015
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Calum Hood og Anna Garcia blev et par, og de lever nu sammen med deres søn Mason, på tre år. De lovede hinanden, at alt ville være godt nu, og at det bare var de to. Men nye udfordringer trænger sig på, da resten af bandet hører nyheden, og en af medlemmerne truer med at forlade bandet. Anna ser ingen anden mulighed end at prøve at fixe det hele, men kan hun virkelig det, efter alt hvad hun har været igennem med bandet?
Hun må endnu en gang tage sagen i egen hånd, da en gammel flamme opsøger hende og Calum, og hun lærer for alvor at stå på egne ben. Følg med i 'Unforgettable Times' 4'eren af Unforgettable Holiday.

26Likes
106Kommentarer
17543Visninger
AA

13. Kapitel 12

”Du bliver nødt til at melde ham, Anna”, Sara kiggede seriøst på mig.

Vi var alle, undtagen Mason, samlet ved vores spisebord til et såkaldt krise-møde. De andre havde fået det med Dylan, eller Aaron som han åbenbart hed, afvide.

”Det er over tre år siden. Det gider politiet da ikke gøre noget ved”, forklarede jeg. Tvivlede stærkt på, at de ville anholde ham når der var gået så lang tid. De havde nok meget andet at give sig til.

”Derfor skal han sku da stadig have en røvfuld”, Sara himlede lidt med øjnene, som hun tit gjorde når hun snakkede om nogle hun ikke brød sig om.

Jeg trak på skuldrene. Det var sku så lang tid siden, og han havde jo ikke så meget som mødt mig siden, så der var vel ikke noget problem nu.

”Mener du det der Anna? Han kan sku da ikke få lov til at slippe afsted med det! Prøv lige og tænk hvor mange andre piger han kan have gjort det ved?”, Sara virkede rimelig frustreret. Jeg ville da også elske at se ham blive dømt, men jeg måtte også bare være realistisk.

”Så er der beviserne?”, jeg kiggede på hende med et løftet øjenbryn. Jeg kunne sagtens anklage ham for at have voldtaget mig, men jeg skulle jo have nogle beviser på at han havde gjort det, før det blev en god sag.

Sara pegede hurtigt på papirerne, hvor der stod Aaron Bright på.

Jeg trak på skuldrene; ”det kan stadig godt se ud som om, vi var enige om det”.

Ja der var bevis på, at vi havde været ’sammen’ – jeg ville ikke kalde det at have sex. Han havde sex med mig, men jeg havde sku ikke sex med ham.

”Calum så det jo!”, forsøgte Sara, og ja han var nok et vidne, men ville det ikke være ret pudsigt at min kæreste havde set det? Det kunne nemt ses som et trick.

”Han er jo min kæreste”, sukkede jeg, da jeg ligesom ikke synes vi kom nogle vejne. Vi havde ikke nok beviser til det, slet ikke tre år efter.

”Derfor så han det jo stadig”, svarede Sara. Hun gav ikke op den pige, og jeg ville faktisk håbe hun kom med et eller andet om lidt, som var et fantastisk bevis. Selvfølgelig ville jeg gerne have Dyl-Aaron spæret inde, mest fordi han kunne gøre det mod andre piger.

”Ja, men den kommer ikke til at virke i retten. Han er min kæreste, så han kunne jo sagtens stille sig op og sige det, selvom han ikke havde set det”, forklarede jeg, og det så endelig ud som om Sara forstod det.

”Er der ikke nogle der kan have hørt dig?”, spurgte hun. Hun forsøgte virkelig, og jeg satte faktisk pris på det – hun var jo bekymret for mig.

”Til en fest? Jeg tvivler”, svarede jeg. Der var da ikke nogle der hørte efter en råbende pige, specielt fordi det sagtens kunne løde som om nogle prøvede at høre hinanden når der var så høj musik.

”Der var en der så det. Men jeg har ingen idé om hvem det var, han er nok over alle bjerge nu”, forklarede jeg, da jeg kom i tanke om ham der havde opdaget Aaron og jeg før Calum kom.

”Siger du, at der var en som så en pige blive voldtaget, og han gjorde ikke en skid?”, nu var det Calum der brød ind i samtalen. Jeg kiggede på ham, og nikkede. Han så overrasket ud, og en smule vred.

”Kan vi ikke få fat i ham på en eller anden måde?”, spurgte Sara.

Jeg trak på skuldrene; ”Det tror jeg er meget svært, eftersom jeg ikke engang ved hvad han hedder”.

”Men, diskotekerne må jo have styr på hvem der kommer ind, også hvis du kan udpege ham, så ved vi hvem det er”, Sara kiggede på mig som om hun havde fået den bedste idé nogensinde.

”Vi kunne også sætte en annonce i avisen”, foreslog jeg sarkastisk, uheldigvis forstod Sara den ikke, og var bare sådan helt ’ja det er en god idé’. Jeg lagde hovedet på skrå og kiggede seriøst på hende, så hun endelig forstod at det var sarkastisk ment.

”Jeg prøver bare at hjælpe dig”, sukkede hun, og lænede sig tilbage mod Michael, som hun (selvfølgelig) sad med. De var simpelthen det værste klister-par, men lad nu dem om det. Jeg håbede ikke Calum og jeg var ligeså slemme.

”Det ved jeg godt, undskyld”, sagde jeg og sendte hende et smil. Jeg ville jo ikke være tarvelig over for hende.

Samtalen var hermed slut.

 

”Skal jeg hjælpe med noget?”, jeg vendte mig rundt og mødte Ashtons smilende ansigt. Jeg smilede tilbage til ham; ”Hvis du gider”.

”Selvfølgelig”, han smilede venligt og tog i mod den kniv jeg gav ham. Han begyndte at snitte nogle gulerødder.

”Det er godt nok lang tid siden vi har snakket sammen”, startede han ud, og jeg var faktisk ret glad for at han startede samtalen, for jeg ville ikke have gjort det. Ikke fordi jeg ikke ville, jeg ville faktisk meget gerne snakke med ham, men jeg vidste ikke hvad der var passende at sige.

”Alt for lang tid”, svarede jeg, og fnes lidt. Det var helt utrolig lang tid siden faktisk, og hvorfor?

”Jeg håber vi er okay”, han stoppede med at snitte og kiggede mig i øjnene. Nu kom det seriøse emne, men vi blev jo nødt til at snakke om det.

”Det håber jeg også. Det er jo så lang tid siden, vi er vel begge over det”, svarede jeg, og Ashton nikkede enigt.

”Ja klart, men jeg ville bare lige sige, at jeg er altså stadig ked af det jeg gjorde dengang. Det var dumt”, han kiggede seriøst på mig, og jeg stoppede med at snitte agurk så jeg kunne kigge ham i øjnene.

”Jeg er virkelig også ked af det cirkus jeg kørte dig rundt i. Jeg har så dårlig samvittighed”, mumlede jeg, selvom jeg ikke ville have sagt det med samvittigheden. Det skulle jeg have holdt inde.

”Hvorfor har du dårlig samvittighed over det?”, han kiggede undrende på mig. Jeg troede det var ret indlysende, men åbenbart ikke.

”Jeg føler, at jeg efterlod dig, og jeg havde ikke engang nosser til, at sige det til dig selv”, forklarede jeg, og så hvordan Ashton nikkede let.

”Det var jeg også lidt skuffet over, men jeg forstod dig jo også godt”, hans svar pverraskede mig lidt. Han forstod hvorfor jeg havde valgt Calum og opført mig som en idiot? Great.

”Jeg håber ikke, det ødelægger vores venskab?”, jeg lagde kniven og agurken fra mig, så jeg kunne kigge Ashton helt i øjnene. Han gjorde det samme, og lod sine øjne ramme mine. Det var rart at se ham igen.

”Selvfølgelig ikke”, han smilede til mig, så hans smilehuller trådte tydeligt frem.

Jeg smilede, og gik tættere på ham; ”krammeeer!”. Han grinede og lagde sine arme om mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...