Det 'perfekte' liv...

Alises liv er perfekt. Kæresten inviterer på date. Karaktererne er i top, men der er dog altid plads til forbedring. Man kan med andre ord beskrive det som et idylisk teenageliv. Men et cheerleader stævne vender hendes liv på hovedet.

1Likes
0Kommentarer
235Visninger

1. Kapitel 1

“Kører nu, mor!” Råber jeg, mens jeg løber ned ad trapperne.

“Kør forsigtigt, skat.” Hun er kommet ud i entreen og står i dørkarmen ind til køkkenet med korslagte arme. Jeg kysser hendes pande, da jeg går forbi. 

“Selvfølgelig gør jeg det.” Siger jeg beroligende og tager min jakke fra knagen. Jeg går ud ad døren og har retning mod min bil. Jeg når lige at låse den op, inden Tracie kommer gående fra fortovet og ind i garagen hvor jeg står.

“Nå, skatter. Er du klar til at høste endnu et 12-tal?” Siger hun og giver mig et kæmpe knus. Og så selvfølgelig også min latte.

“Det håber jeg! Men jeg har næsten ikke fået læst denne gang. Du ved, alt det der cheerleading fylder ret meget.” Jeg tager en tår af min latte. Min røde læbestift farver plastiklåget. Vi sætter os begge ind i bilen. Jeg drejer nøglen og kører mod skolen.

 

Da vi kører ind på skolen parkeringsplads, er det første jeg lægger mærke til Lukas. Og det første jeg gør, når jeg kommer ud af bilen, er at give ham et kæmpe kram. Han svarer tilbage med et kys på kinden.

“Hej, søde. Hvordan går det?” Spørger han, mens jeg kigger ind i hans havblå øjne. I mine højhælede sandaler går min pande ligenøjagtig til de smukke øjne.

“Godt som altid, når du er i nærheden, skat.” Jeg flirter lidt, da det er hele fire dage siden vi sidst sås. Vi plejer, at mødes til kaffe stort set hver dag efter skole, men med afgangseksamenerne har det været meget svært.

Vi går hånd i hånd over parkeringspladsen og forbi det store egetræ foran skolen, som er døbt ‘Det Store Træ’. Det er et virkeligt dårligt navn. Han kysser mig farvel og vi vores veje skilles.

Jeg klarer mig igennem matematikprøven og aflevere en historisk stil en uge før, den skulle være afleveret. Jeg lyder måske som en stræber. Og det er jeg egentlig også. Jeg vil gerne have et godt job og en kærne familie. Med andre ord et normalt liv. Klokken ringer. Frokost. Vi: Tracie, Lukas, Tracies kæreste Stefan og jeg sidder sammen ved bordet længst ud mod det store glas vindue. Lukas og Stefan spiller begge på skolens football hold. Lukas quarterback. Og Stefan forsvar. De er begge bedstevenner ligesom Tracie og jeg.

“Hvordan gik prøven, skat?” Spørger Lukas, mens han lægger armen omkring mine tynde skuldre. Jeg er ret spinkelt bygget. Perfekt til en cheerleader.

“Godt. Jeg fik 12. Men jeg ville allerhelst have sprunget over, hvis det stod til mig.” Siger jeg og sukker.

“Du fik 12. Vær’ glad!” Siger Tracie som rækker en hånd over bordet og giver min skulder et klem.

“Ja, men hvad ved du om 12-taller?” Stefan kigger drillende på Tracie, mens han siger det.

“Hold kæft!” Tracie giver ham en ordentligt dask lige på skulderen. Stefan svarer igen med ved at slå armene om Tracie og klemme til. Hun slår febrilsk med armene.

“Okay, nu har der været nok kæreste slås kamp for i dag.” Lukas kigger Stefan dybt i øjnene og de bryder ud i latter.

“Nå så I synes, det er sjovt?” Spørger Tracie muggent. Jeg kigger på Tracie og insinuerer, at hun skal tage sin taske, ved først at kigge på hende og så kigge på hendes taske. Vi er gode til at forstå hinanden uden at bruge ord. Hun tager sin taske over skulderen. Imens har jeg åbnet min drikkedunk, og er i færd med at vende den på hovedet. Alt indholdet, som jo selvfølgelig kun er vand, plasker ned over Lukas og han bliver våd. Ikke så våd som jeg havde håbet men våd. 

“Synes I stadig, det er sjovt?” Jeg kan ikke holde latteren inde. Det var det værste der kunne ske. Jeg når nemlig kun lige at sætte af inden Lukas tager fat om mit liv og bærer mig ud til ‘Det Store Træ’. 2 minutter efter kommer Stefan slæbende med Tracie. Uden hendes taske. Hun brokker sig.

“Stop. Det var hendes idé. Det her kan du ikke gøre mod mig!”

“Tusind tak for den holdånd!” Siger jeg, da hun dumper ned ved siden af mig. En lille flok elever er samlet rundt omkring ‘Det Store Træ’. Dog har de en hvis sikkerhedsafstand til os og drengene.

“Nå, vi er så samlet her i dag for at afgøre en meget alvorlig sag. Disse piger har krænket min smukke yndlings T-shirt. Og derfor vil min mandighed meget gerne have hævn!” Lukas siger det henvendt til den førnævnte forsamling.

“Nurgh, skat. Vil du have en tude kiks?” Han ser nu egentlig meget godt ud med våd T-shirt.

“Så er det nok!” Han peger på mig, og et lille smil glider over hans læber for at forsvinde igen. Stefan kommer ud gennem de store døre ind til skolen. Jeg havde slet ikke opdaget, at han var væk. På slæb har han to senior elever. Den ene har en rød kasket, ham kan jeg kende fra kemi. Den anden har joggingbukser på, ham kan jeg ikke lige pladserer, men jeg er ret sikker på, at jeg har set ham før.

De kommer begge to gående med de to store spande som football holdet bruger til drikkevand, når de træner eller spiller kamp.

“Hvad sker der, Lukas?” Jeg kigger op på ham. Panikken må stå malet i mine øjne. 

Han gider ikke en gang at svare. Men det behøver han heller ikke, jeg ved hvad der kommer til at ske. De to senior drenge, Rød Kasket og Joggingbukser, kommer hen imod Tracie og jeg. Man kan se på deres spændte arme, at spandene er tunge.

“Har I nogle værdigenstande på jer?” Spørger Stefan meget formelt. Vi ryster begge på hovedet. Stefan vifter med hånden af Rød Kasket og Joggingbukser. De kommer over med spandene, og Lukas og Stefan tager over. De står lidt og smiler til os. Der er ingen vej udenom. Jeg kigger rundt og kan se at forsamlingen rundt om os er blevet større. Mere når jeg ikke at se inden det kolde vand der var i spandene er held ud over os. Vi skriger begge to. 

“Drenge!!” Råber vi det i kor. Drengene står bare og fryder sig over at se os helt våde.

Jeg rejser mig og har kurs mod Lukas. Han når ikke, at se mig før det er for sent. Jeg tager min våde krop og omfavner Lukas. Ham bliver så forskrækket, at han hopper to meter op i luften. Nu er det min tur til at grine. Jeg griner så meget at jeg til sidst ligger nede på jorden og ruller rundt.

“Okay, så var det heller ikke sjovere.” Han lyder lidt muggen.

“Så så du i hvert fald ikke hvad vi så!” Siger jeg og griner videre. Mellem mine grin ser jeg at forsamlingen af elever også griner, men det bliver ikke ved meget længere. Klokken ringer. Heldigvis skal Tracie og jeg have gymnastik. Vi kysser drengene farvel, på trods af hvad de lige har gjort. Mere når vi ikke at se til dem inden klokken ringer ud.

 

Vi sidder allesammen på Starbucks og drikker kaffe. Tracie: mocca med jordbær. Lukas: cappuccino. Stefan: almindelig kaffe med kanel, jeg fatter simpelhen ikke hvordan han kan drikke det. Jeg smagte det én gang, som også blev den sidste. Og så mig og min latte. Vi snakker og hygger os, og aftaler samme tid i morgen. Tracie og jeg fik også at vide, at de faktisk havde planlagt at hælde vand ud over os, før jeg hældte vand ud over Lukas. Det blev vi lidt overraskede over at høre. Jeg kører alene hjem, da Tracie får et lift af Stefan.

 

Jeg spiser aftensmad med min familie som består af: min lillebror Gabriel, 14 år, min storebror Cody, 19 år, min mor, 49 år og min far, 52 år. Jeg har også en storesøster Rebekka, 21 år, men hun bor hos hendes kæreste Michael, 21 år. 

Vi snakker lidt, om hvad vi har lavet i dag, og jeg fortæller om Lukas´ og Stefans nummer. Mere sker der ikke til aftensmad.

 

Jeg sidder på mit værelse med min MacBook og laver lektier. Når jeg er færdig, skriver jeg lidt med Lukas og Tracie.

Derefter går jeg i seng. 

En helt normal dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...