Elementbetvingeren // Harry Potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2015
  • Opdateret: 27 apr. 2016
  • Status: Igang
Paisha Falantine kunne hurtig kalde sig selv speciel. Hun var en af de 4 elementbetvingere i hele det magiske univers, og at hun så også finder sin rigtige bror, det kan man kalde held i uheld. Paisha kan som en elementbetvinger betvinge de 4 elementer uden en tryllestav, men det er ikke kun en gave at få. Mennesker kan nemlig udnytte hende, og dødsgardisterne kan nemt bruge hende til Lord Voldemorts genopståelse. Paisha har dog ikke tænkt sig bare at give op uden en kamp, men hun må også indse at ikke alle, hun møder er venner. Hun må vælge én vej, og følge den trofast, og så håbe at hun stoler på de rigtige. Hun kan nemlig hurtigt tage det forkerte valg. *PÅ PAUSE*

34Likes
23Kommentarer
10137Visninger
AA

7. Kapitel 6 // Draco Malfoy

Kapitel 6 // Draco Malfoy

Draco stod foran hans familiehus, og ledte desperat efter Grabbe og Paisha. Han var lige kommet dertil med susenetværket, og hurtigt gik han hen mod indgangen. Han vidste ikke hvad hans far ville gøre, men han håbede, at det ikke var noget slemt. Paisha var jo hans datter af kød og blod. 

Draco buldrede ind igennem døren til huset, og opdagede til sin forskrækkelse, at Paisha allerede stod foran hans far. Han kiggede hende an, og Crabbe og Goyle stod med et slesk smil. Paisha så bange ud, og Draco forstod hende godt. Hans far kunne godt være rimelig intimiderende. 

”Det var meget dumt af dig Crabbe, og også rimelig naivt. Tror du ikke jeg kendte til hendes kræfter? Nu fjerner jeg jeres hukommelse om Paisha, og så blander i jer aldrig nogensinde ind i det igen,” formanede Lucius koldt, og Grabbe og Goyle sank en klump i halsen. 

”Obliviate,” sagde han, mens han pegede sin stav mod Grabbe og Goyle. De kiggede paf på hinanden, og så rundt på omgivelserne. De forstod ikke, hvordan de var havnet der. Lucius teleporterede dem tilbage til skolen, hvorefter han lod sin opmærksomhed glide over på Draco og Paisha.

”Du har aldrig fortalt mig om Paisha, og jeg er forvirret - Hvorfor reddede du Paisha?” spurgte Draco, og Lucius gav ham et lynende blik. Draco huskede, at hans far hadede spørgsmål, men han ville alligevel ikke give op, før han havde fået et svar.

”Hun er mit kød og blod ligesom dig, og uanset om jeg kender hende eller ej, så giver man aldrig op på sin familie. Nej jeg fortalte dig ikke om hende, både på grund af jeg var Narcissa utro, men også for at beskytte Paisha. Onde kræfter kan med lethed udnytte hendes kræfter, og det ønsker jeg ikke. Godt nok skal mørkets herre genoplives, men ikke på bekostning af familie,” forklarede Lucius, som om det gav sig selv. 

Paisha var målløs, men Draco var ikke overrasket. Han vidste hvor meget, hans far faktisk bekymrede sig om sin familie. Enhver mand har et svagt punkt, og hans far hans kærlighed til familien. Det var de færreste, der vidste det.

”Lad dog være med at være så chokeret,” fnøs Lucius fornærmet, og de kiggede hurtigt over på ham. Draco nikkede til ham, og smilede forsikrende til Paisha.

”I må heller se at komme tilbage til skolen, inden nogen opdager i har været væk,” mumlede Lucius, nu med sin normale kolde tone, og de nikkede sig enig med ham De gad ikke noget ballade, og Grabbe og Goyle ville ikke ane hvor Draco var. 

De fik udleveret noget susepulver, og derefter vejledte Lucius dem over til en kakkelovn. De gik derind sammen, og med tydelige ord fik de sagt deres destination, Hogwarts. 

En grøn flamme opslugte dem, og Draco holdte beskyttende fat i Paisha. Han ville ikke næsten miste hende igen. Flammen førte dem tilbage til Slytherin, og han åndende lettet op, da han så, at Crabbe og Goyle ikke var der. 

Han kunne ikke bare stoppe deres venskab, for det ville virke alt for underligt. Han ville nok aldrig igen, betro dem med noget som helst, da de slet ikke kunne stoles på. Det var nogle perfekte dødsgardister for mørkets herre, modsat Draco som stadig vidste, at han følte.

”Tak Draco. Jeg troede næsten, at jeg skulle dø, men jeg forstår mig ikke på din far?” mumlede Paisha forsigtigt, og Draco kiggede hurtigt over på hende. Han kunne tydeligt se, at hun var bange for hans reaktion på det. Lucius var jo trods alt hans far. 

”Jeg havde ærligt heller ikke forventet det. Min far har jo aldrig kendt dig, så du er kun familie i slægt,” sagde Draco uden at tænke sig om, og Paisha kiggede chokeret på ham. Han forstod godt, at han havde sagt noget forkert. Selvfølgelig var hun mere end bare familie i slægt for ham, men det var hun ikke for hans far. 

”Det var ikke det jeg mente-” ”Jo det var. Bare indse at du kun udnytter mig!” afbrød Paisha ham, og løb ud af Slytherin kollegiet, med tårer hængende faretruende i sin øjenkrog. Draco kiggede hjælpeløst efter hende, og vidste hun havde brug for lidt alene tid. Piger havde altid brug for alene tid, og Draco forstod sig absolut ikke på dem. 

Han besluttede sig i stedet, at konfrontere Crabbe og Goyle, og få snakket ud med dem. Godt nok huskede de intet, men han ville bare fortælle om et skænderi, som de havde tidligere. Det havde de ikke haft, men Crabbe og Goyle havde et helt tidshul, hvor de ikke anede, hvor de havde været.

Draco trak hurtigt sine hænder igennem håret, og han satte dem med præcision. Derefter listede han sig ud af kollegiet, og ledte efter hvor Grabbe og Goyle var. Han havde en svag anelse om, at de var til spisning i storsalen, da det jo var den tid på aftenen, så han gik beslutsomt derned. 

Der var halloween ting overalt, og Draco indså at mens de havde været væk, så havde pedellen Filch pyntet Hogwarts helt op. Draco elskede festligheder, men han oplevede dem sjældent derhjemme. Lucius havde for travlt med alt. 

Draco gik ind af de kæmpemæssige døre til storsalen, og også derinde var bordene spækket op med lækkerier. Folk sad og snakkede højlydt, og rigtigt nok sad Grabbe og Goyle ved Slytherin bordet. De proppede sig med en masse mad, og Draco syntes det så modbydeligt ud. De havde aldrig haft spisemanér, og de åd hele tiden. 

Han satte sig imellem dem, og kiggede på hver og en af dem. Derefter trak han noget mad over på sin tallerken, selvom sulten ikke rigtig meldte sig. Han besluttede sig, først at snakke med dem efter maden, da han ikke ville vække postyr midt i storsalen. 

Hans øjne ledte febrilsk efter Paisha, men der var ingen spor efter hende. Derefter kiggede han over på Gryffindor bordet, i håb om at se hende derovre. Hun var der heller ikke, og Draco opdagede, at Hermione heller ikke var der. Han kunne se at Ron og Harry så skyldige ud, og vidste de havde noget med det at gøre.

Pludselig sprang storsalens døre op, og ind kom den stammende Professor Quirrel, som havde dem i Forsvar Mod Mørkets Kræfter. Hans blik så rædselslagent ud, og han løb op ad midtergangen, og stoppede foran Dumbledore. 

”Troooold i kælderen!” råbte han, og alle begyndte at blive paniske. Trolde var noget af det modbydeligste og farligste af mørke væsner, måske ikke det farligste, men farlige var de alligevel. De var også rimelig store i størrelse. 

”Syntes bare i skulle vide det,” mumlede Professor Quirrel, og besvimede midt på gulvet. Alle rejste sig panisk op fra bordene og fór rundt, selv Draco havde rejst sig bange op. Men det var mere på Paisha's vegne, at han var bange. Hun var derude et sted. 

”STOOOOOP!” brølede Dumbledore, og alle stivnede i et split sekund. Man kunne dog stadigvæk se, at de var pisse ræd, og nogen begyndte endda at græde. Alligevel var alles blik rettet op mod Dumbledore, som kiggede ud over forsamlingen. 

”Vejledere fører deres kollegier op til sovesalene, og lærerne følger med mig ned i kælderen,” forklarede Dumbledore, og alle gik hen til deres vejleder. Draco vidste, at han måtte snige sig ud fra sin gruppe, da han skulle finde Paisha. 

Da Slytherin vejleder førte dem mod Slytherin, kravlede Draco ud fra menneskemængden, og ledte febrilsk efter Paisha. Han stødte hurtigt på Harry og Ron, der kiggede mærkeligt på ham. De standsede op, og spurgte ham hvad han lavede der. 

”Det kunne jeg da også spørge jer om Potter og Weasley, men nu er det sådan at Paisha er forsvundet, og jeg vil finde hende, inden hun bliver til troldemos,” hvislede Draco, og kiggede afskyeligt på dem. Et hårdt blik kom op i deres øjne, men de blev også lidt bekymrede for Paisha. 

”Hermione er også forsvundet. Hun gik ned til pigetoilettet. Måske er Paisha der sammen med hende?” udbrød Ron pludselig, selvom han normalt ikke ville hjælpe Draco. Alligevel vidste Ron, hvor meget Draco ville hjælpe Paisha, og hun betød også noget for dem, så derfor fulgtes de alle ned til pigetoiletterne. 

Da de gik ind af døren til pigetoiletterne, mødte de en forfærdelig stank af trold. De kunne også tydeligt se trolden, som havde opfanget snerten af Paisha og Hermione. De kunne se dem inde bag toiletboksene, og pludselig svang trolden sin stav. 

Boksene flænsede med lethed op, og pigerne kom derved til syne. De skreg, og løb videre ind i de næste bokse. Trolden fik dog også smadret dem, hvorefter de løb over under vaskene. Draco, Ron og Harry løb frem mod trolden, og fik distraheret den. 

Ron kaldte den øgenavne, mens Harry hoppede op på trolden. Han fik trolden til at slippe sin stav, ved at proppe sin tryllestav op i troldens næse ved et uheld. Derefter hoppede han ned fra trolden, og Ron brugte Wingardium Leviosa-besværgelsen til at løfte staven, og klaske trolden ind med den, så den faldt om og besvimede. 

Imellemtiden havde Draco gået over til pigerne, og hjulpet dem sikkert ud af toilettet. Han så hvordan Harry vrængede næse, da han trak sin tryllestav ud af troldens næse. Alligevel morede det ham meget, så han kunne ikke undgå at lade et fnis slippe ud over hans mund. Paisha skubbede irriteret til ham, og gav ham et lynende blik, og Hermione kiggede også ondt på ham.

Pludselig kom Professor McGonagall, professor Snape og Dumbledore ind ad døren. De kigger strengt på dem, hvorefter Harry og Ron kommer frem med skyldige blikke i ansigtet. 

”Hvad tænkte i dog på-” ”Det var min skyld professor McGonagall. Jeg troede, at jeg kunne klare trolden alene, men så kom Harry og Ron og reddede mig,” afbrød Hermione med en løgn, og McGonagall så snerpet ud. Draco og Paisha stillede sig lidt i baggrunden, da de egentligt ikke var med i dækkehistorien. 

”10 point fra Gryffindor for sådan en vanvittig handling frøken granger. Men 20 point hver for Ron og Harry's heltemod. Gør aldrig sådan noget igen. Hvad angår jer, Draco og Paisha, så må jeres kollegieoverhoved vælge en passende straf,” sagde Professor McGonagall skarpt, hvorefter hende og Dumbledore gik. 

Paisha og Draco kiggede skyldigt over på Snape, men vidste at han aldrig ville trække point. Han var jo desperat efter at beholde kollegiepokalen, så de ville nok slippe let. 

”I får en sveder,” sagde Snape koldt, hvorefter han også gik. Draco og Paisha stønnede irriteret, og fandt det meget irriterende, at de fik en værre straf end de andre. De andre slap med nogle point, mens Paisha og Draco skulle til eftersidning. 

De begyndte allesammen at gå mod deres kollegier, og da de nåede trapperne, gik Harry, Ron og Hermione op, mens Draco og Paisha gik ned til kældrene. De snakkede først, da de kom ind i Slytherins fællestue. 

”Undskyld Paisha, jeg mente det jo slet ikke på den måde. Min far ser dig jo ikke som rigtig familie, men jeg kunne ikke se en anden familie uden dig,” undskyldte Draco, og trak hende ind i et kram. Hun nød at være i hans favn, og kort sekunder efter trak hun sig ud af krammet. 

”Undskyldning accepteret,” sagde hun med et drillende smil, og de lagde sig hurtigt ned i sofaerne, hvorefter de begyndte at lave Eliksir lektier sammen. Draco havde stadig armen rundt om Paisha, og han ville ikke give slip endnu. 

Ingen skulle nogensinde igen få lov til at røre hans søster. Så skulle de først forbi ham, og en hær af mennesker der holdte af Paisha. Han indså hurtigt, at han virkelig oprigtigt holdte af Paisha, og han ville sørge for at være den bedste bror, og aldrig såre hende. Han ville heller aldrig lade nogen andre såre hende. 

Paisha faldt i søvn i hans arme, og glemte alt om sine Eliksir lektier. Draco kunne også mærke trætheden overmande ham, og pludselig lå de begge i en dyb fredfuld søvn midt i Slytherins fællestue. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...