Life is a bitch

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2015
  • Opdateret: 27 jan. 2017
  • Status: Færdig
Kan indholde stødende ord.


Skriv gerne i kommentaren, hvad i synes.
Er det sandt eller falske.
Er det taget ud af det virkeligliv, eller er det hele opdigtet.

Jeg beklager min dårlige grammatik

0Likes
0Kommentarer
252Visninger

1. Oneshot

Den nemmeste vej, var at slutte det, hun følte sig ikke elsket, hun følte sig ikke smuk, alt hendes selvtillid forsvandt, på en enkel aften, fordi hun begyndte at tænke.
Det havde været et år siden, hun var blevet elsket sidst, og havde elsket sidst. Havde følt sig smuk, følt sig, sig selv, at en havde elsket hende, en kærlighed, mor og far ikke kunne give hende. Hun savnede kys, kram, tryghed, i en fyrs selskab, en hun kunne grine med, en hun kunne betro, sig venindernes sladder, den ene venindes frygt for at være gravid, fordi hun var lidt løs på tråden, en anden venindes problemer.
Hun havde prøvet at finde kærligheden igen, selv en gammel flamme fra barndommen dukkede op i hendes tanker, efter de mange års adskillelse, og selvfølgelig skulle hun hjælpe ham med en dame, og det var selvfølgelig ikke hende, han vil have, nej, han vil have en smuk med, med god røv, og store bryster, han var mest til blonde eller brunetter, og hun havde selv farvet sit hår rødt, og han faldt selvfølgelig for hendes veninde, som hun ikke havde snakket med længe, veninden havde, en god røv, og store bryster, hun var sjov, hun var ikke blondine, eller brunette, hun havde også rødt hår.

Efterhånden som årene havde passeret, havde der været nogle fyre i hendes liv, nogle seriøse, andre mindre seriøse, og nogle der kun kunne lide hende, i hendes hoved, forældrene gjorde det heller ikke nemmere der hjemme, de havde deres op og ned ture, normalt gik hendes far letter beruset i seng, og moren var altid sur over det, fordi alkohol gøre noget dårligt ved folk, især når de to mennesker man elsker højst, ikke kan enes når den anden har fået lidt for meget rødvin, eller øl indenbords.
Hun følte selv at det altid var hende der startede skænderierne mellem hendes forældre, hun var altid ked af det, når hun kunne høre dem skændes, lige meget om hun var 12 eller 18 år, hun var fanget på sit værelse, med kendskab til hvad alle andre tog sig til, hun vidste de var i byen og more sig med deres venner, hun var ikke blevet inviteret med denne gang, fordi hun havde sagt nej før hen, hun var en pige der ikke turde spørger sine forældre om kørsel til den nærmeste by, som lå 20 kilometer væk fra det lille trykke hjem.

Hendes store afstand fra det sociale miljø, eller de steder hvor folk samles om binder venskaber, havde svækket hendes sociale kompetencer, hun havde allermest lyst til at ligge der hjemme og tude sig i søvn om aftenen, og nogle gange slet ikke lyst til at vågne om til en ny dag med nederlag, det der tvang hende ud af sengen, var blandt andet, forældrenes mening om at hun skulle ud og uddanne sig, få selvtilliden op, blive en kvinde der kunne og skulle stå stærkt i med og modvind.

Men at have oplevet et mobberi siden 3. klasse, på grund af hendes vægt, havde hun svært ved at binde sig til andre, hun havde ikke rigtigt haft drenge venner, før hun startede på sin produktionsskole. Hele hendes folkeskole tid var baseret på falske veninder, og pigemøder som altid handlede om hende, hun havde altid været det svage led. Hun var den anden yngste i søskende flokken, de to ældre havde altid klaret sig okay, med arbejde, dog ikke så meget uddannelse, men med en okay indtjening, lillesøsteren havde en god klasse, hun kunne være sig selv i, og ikke skulle skamme sig over sin vægt, da lillesøsteren ikke lignede resten af den små fede familie, alle sammen med en BMI, der lå over det normale.
 

Hun havde tit lyst til at cutte i sig selv, men hun vidste godt det var opmærksomhed, dog den dårlige del, og hun vidste hun ville få så mange skæld ud på hjemme fronten, og veninderne ville blive sure, og råde hende til at lade vær, som hun selv havde gjort, og det er dumt at skulle spille hellig på det punkt, og så ikke være en skid bedre selv. Og som folk altid havde sagt, dem der snakker om at skære, ville aldrig gøre det, de vil kun have opmærksomheden, ikke arene.
Hendes måde at trøste sig selv på, var at spise alt det usunde, spise chokolade, slik, drikke sodavand, energidrik og bare sidde og flade i flere timer foran computeren, eller køre en tur på McDonald’s og spise havde der var plads til, for hun vidste at næste gang ville der være plads til lidt mere.

 

I dagtimerne tænkte hun ikke på andet, end hvordan man kunne tabe sig, men når mørket var faldet på kræsede hendes tanker om den lækre chokolade bar der lå ude i køleskabet, den kasse med pålægschokolade ude i skabet, sodavandet ud i køleskabet, og den altid tiltrængte seng der skulle holdes med selskab.
Når hun mødte i skole, var hun altid opmærksom på hvordan hendes tøj sad, og om man tydeligt kunne se hende mave, hun var ikke en lille pige, når hun stod op på vægten, som hun sjældent gjorde, fordi hun vidste hvad den vil sige, hver gang lå den over 100 kilo. En 3-cifrede tal, var nok til at hun ikke skulle op på vægten før hun følte at hun havde tabt sig, men da hun så stod på vægten igen, var det kun gram, der var fløjet, hun ville så gerne var tynd som de andre, de piger der nemt kunne score sig en flot fyr, eller bare en af de piger som fyrene kiggede efter.

Hun ville skære i sig selv, men vidste ikke hvordan hun skulle skjule de grimme ar, hun ville have smerten ud af sin krop, og motion var ikke noget hun kunne gå op i, hun havde ikke noget sjovt at ryge, der kunne lindre de psykiske smerter, hun havde kun en hobbykniv der kunne flænse hendes ud af føre smerten over i armen i stedet for på sjælen. Hun kunne også tude det ud, men så mange tåre fandtes der ikke i verden, hun kunne smadre ting, men det ville kunne høres af forældrene, hun kunne også skrige, men at vække en hel by, bare fordi hun havde nogle aggressioner, hun vidste at et knivblad i hendes hud ville svige de følgende dage, hun vidste også at hendes cuts ikke var dybe nok, da dem hun havde skåret år tilbage var forsvundet, for en rigtig cutter havde ar, selv 10 år efter, og hun havde kun 2 tydelige ar, hvis hendes hud havde fået sol.

Arene, er ikke dybe men der pibler blod frem, det fryder hendes ansigt, tårerne er stoppet med at trille ned af kinderne, hun smiler, der er mindre smertefuldt med en skraber i forhold til en kniv, hun sætter skraberen på armen, trykker lidt ned og tegner en streg, der kort tid efter bløder. De fire sår hun indtil nu har snittet i sin bare hud, er begyndt at svige, hun vil for svært ved at gemme de sår for forældrene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...