Up And Down

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2015
  • Status: Igang
Orchidéa er en pige på 15 år og går i 8. klasse. Hun er årgangs outsider, og alle er ligeglade med hende. Hendes mor er fra Grækenland og de flyttede til Danmark da hun var 4 år. Hun har siden hun startede på skolen været vild med den populære dreng fra hendes klasse, Erick. Han var den eneste der gad og snakke til hende en årgang, hvad sker der når han begynder at snakke til Orchidéa igen? Hvordan bliver hendes liv i klassen? Og hvordan reagere de andre fra klassen? Kommer der noget mellem Orchidéa og Erick? Find ud af det i: "Up And Down"

Dette er min første movella, så jeg ville virkelig set pris på hvis i gad og skrive hvad i syntes om den og hvad jeg kan gøre bedre, tak på forhånd

4Likes
2Kommentarer
465Visninger
AA

3. Kapitel 2

Ugen har nok været den bedste uge i hele mit folkeskole liv, på den her skole. Erick og jeg har snakket sammen i timerne og i dag starter forberedelserne til vores projekt uge. Hele klassen tema er "Livet" så vi kan stort set vælge hvad vi vil have. den 1. uge skal vi vælge hvad vi vil have om og forbedrede det og finde ud af hvordan det hænger sammen med livet. 2. uge skal vi så lave en præsentation og et eller anden kreativt og 3.uge skal vi vise det for klassen. Jeg skal bruge meget tid sammen med ham, så det er bedst at komme det ud af det med ham, og det er ikke det store problem. De andre har kikket lidt mistroisk på mig, især pigerne, men Erick sagde jeg skulle bare lade som om, at det ikke var der. Jeg har også en hemmelighed han var tæt på at finde ud af i fredags. Han var så tæt på at se det på min arm, jeg nåede heldigvis at trække min cardigan over mit håndled. De kan være ret krævende at være en cutter, ja jeg cutter, kom videre i livet. Det er det der hjælper mig med bedst, så jeg gør det. Ingen og jeg mener Ingen ved noget om det, heller ikke min familie, hvis en skulle vide det, var det min hund. Nu tænker jeg igen for meget over tingene, jeg bliver snart nød til at lære at styre min hjerne. Jeg går ind i klassen og jeg kan føle alles blik på mig mere og mere, den sidste uge. Jeg tror det er fordi at Erick snakker med mig. Erick kommer ind, som han plejer, med sine venner, men i stedet for at smile, så vinker han. Alle kikker mærkeligt på ham, men jeg er ligeglad. Jeg vinker bare tilbage. Han virker sød og vi har det sjovt sammen, men jeg stoler ikke på ham, selvom jeg gerne ville, kan jeg ikke. Så lang tid har vi ikke snakket med ham, selvom vi har gået i klasse sammen i, jeg ved ikke hvor lang tid. Men mit store "problem" er at vi skal finde et emne i dag og som jeg kender mig selv, så nikker jeg bare. Det bliver sikkert fodbold eller noget med sport. Så bliver jeg fuldstændig lost i det hele. Anne kaldte alle på plads "Godt, i denne uge skal i finde et emne, også finde ud af hvad jeg vil arbejde med også give papiret til mig, senest fredag!" siger Anne og alle begyndte med det samme, at snakke. "Hvad syntes du vi skal arbejde med?" spørg Erick. "Måske noget med mennesker?" forslår jeg, det er nok det eneste emne hvor man kan tale erfaringer. Han nikker og smiler. "Hvad med hvad mennesker gør, når de bliver lukket ude for fællesskabet også se hvad der sker med dem?" seriøst, af alle emner vælger han noget med det?!, jeg ved meget om det, men jeg har personlig erfaring, så det bliver et problem, stort problem. "Hvad mener du?" spørg jeg, det kan jo være at jeg har forstået det forkert. "Måske noget med cuting og spise forstyrrelser?" Nej!, alt andet end det!!. "Det kan vi godt" svare jeg usikkert. Hvorfor gjorde jeg dog det?! Jeg må lære ikke t være nervøs omkring mennesker også for gud skyld sige min mening!. Erick rækker hånden op og Anne kommer. "Anne må vi arbejde med cuting og spise forstyrrelser?" Spørg Erick. Anne kikker over på mig, hun ved godt jeg har de problemer. Jeg ryster let på hovedet. Nu kan Anne hjælpe mig. Jeg er redet!. "Det syntes jeg lyder som en god ide" smiler hun og blinker til mig. Nej Anne. Det var jo meningen at du skulle redde mig! "Hvorfor blinkede Anne til dig?" siger han og kikker mistroisk på mig. "det ikke noget" siger jeg. Anne altså, nu var han ved at opdage det, det er som om hun... vent hun prøver på at få han til at vide mine problemer, så vi kan blive venner. Nej Anne det kommer ikke til at ske! Resten af timen sidder vi og bare og laver det dokument vi skal aflevere, så bliver det frikvarter og Erick kikker bekymret på mig, men går ud med de andre og jeg sætter mig til at læse. Erick spurte om vi skulle følges igen, og så dum som jeg var, sagde jeg ja.  Resten dagen går med jeg arbejder for mig selv, selvom Erick en gang imellem prikker til mig, misforstå mig ikke, jeg er glad for at han giver mig opmærksomhed, men jeg skal altså fokusere på mit skolearbejde, så går det ikke at han hele tiden forstyrre mit arbejde i skoletiden. Vi gik sammen i stilhed den dag, hele ugen havde vi snakket om alt muligt mellem himmel og jord, men i dag var der fuldstædig stille indtil han ødelagde stilheden "Er du sur på mig?" spørg han, med bekymrende øjne. Var han seriøs, var det derfor han havde været så stille, fordi han troede jeg var sur på ham? Jeg kunne ikke lade vær med at undslippe et lille grin, hvilket resultere i at han kigger spørgerne på mig, det var heller ikke pænt at grine, efter hvad han havde spurt mig om. "Nej nej, jeg går bare meget op i skole, så derfor vi jeg gerne kunne koncentrere mig om arbejdet 100%"griner jeg, så begynder han også at grine. Det er godt nok lang tid siden jeg havde grint så meget som nu. "Du skal lære at slappe mere af" siger han og mumler han "det klæder dig" jeg tror ikke det var mening jeg skulle høre det, men det gjorde jeg. Jeg kunne mærke rødmen stige til mine kinder. Han opdagede jeg har hørt det og hans ansigt blev til en rød tomat. Jeg fniste inde i mig selv. Det var ret nuttet. "Jeg kan ikke finde ud af at slappe af" siger jeg. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst slappede af. "Så lære jeg dig det i dag" siger han. Jeg kigger han overasket på ham "hvor skulle det så være henne?" sagde jeg med en flabet tone. Hvor kom den flabethed lige fra? "Det bliver så hjemme hos mig" siger han flabet igen. Jeg grinte inde i mig også gik vi hjem til ham...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...