Til vi ses igen (Leobin fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2015
  • Opdateret: 29 jun. 2015
  • Status: Færdig
Både Hongbin, Leo og de øvrige medlemmer af VIXX var klar over, at det er forbudt at indlede nogle som helst former for romantiske forhold, da de blev ansat som idoler. Der var bestemt heller ingen af dem der havde regnet med at det ville blive et problem, da de alligevel ville være for travlt optaget af deres musik. Men kærlighed kender ikke til timing, og da Leo og Hongbin indser, at det måske ikke blot er "bandmedlemmer" for hinanden vendes deres liv på hovedet.

Vinder af "Kampen mellem Fandoms" Kpop kategorien.

7Likes
2Kommentarer
1357Visninger
AA

7. Kapitel 5

"Jeg tror, det er første gang, Hongbin-hyung har gået i søvne", siger N med et grin. Faktisk griner næsten alle ved bordet, med undtagelse af Hongbin og Leo, som begge smiler halvhjertet med blikket rettet imod deres morgenmadstallerkner. N havde lige færdiggjort sin fortælling om, hvordan han og Ravi om morgnen havde fundet en sovende Hongbin på sofaen i deres værelse. Hongbin havde undskyldt det med, at han måtte have gået i søvne. Sandheden var dog, at han havde gået rundt i byen i over en time, før end han var vendt tilbage til hotellet. Hans plan havde været, at undskylde over for Leo. Men han havde mistet modet med det samme, han havde kunne høre Leos hulken ude fra hotelgangen. Ved et lykketræf havde døren til Ravi og N's værelse ikke været låst, så Hongbin havde listet sig derind, og havde lagt sig til at sove på sofaen. For bange til at se Leo i øjnene.

"Hvordan kan det egentlig være, at du havde alt dit overtøj på?", spurgte N og tog en bid mad i munden. Hongbin kiggede op fra sin tallerken, så de mørke render under hans øjne blev synlige for alle omkring bordet. Stammende forsøgte han at komme på en forklaring, men blev reddet af Leo.

"Jeg havde det ikke så godt i aftes efter i var gået, så vi gik ud for at trække lidt frisk luft", sagde han med spag stemme: "Han faldt i søvn på sofaen da vi kom tilbage... så jeg lod ham bare sove". Han kiggede forsigtigt op fra sin tallerken. Hongbin sank en klump, da han så Leos hævede røde øjne. Leo havde løjet over for deres manager ved at sige, at det nok var en eller anden form for allergisk reaktion. Hongbin var dog godt klar over, at det var fordi, han havde grædt sig selv i søvn.

***

Hongbin knækkede utålmodigt sine fingre, og lænede sig tilbage i sofaen. De havde få timer tilbage, inden aftenens koncert, så alle var i makeuppen for at blive gjort klar. Indtil videre var kun han og Ravi færdige, så de havde taget plads i en sofa, der stod lidt væk fra de andre. Hongbin forsøgte forgæves at fokuserer på aftenens optræden og gå sangteksterne og koreografien igennem i hovedet. Men han blev konstant distraheret når hans blik faldt på Leo. Hævelsen i hans øjne havde taget lidt af i løbet af dagen, og med lidt hjælp fra makeuppen var det nu ikke længere til at se. Det stak dog alligevel i Hongbins hjerte af dårlig samvittighed.

"Det er svært...", mumlede Ravi pludselig, så Hongbin hoppede i sædet af overraskelse. Han drejede hovedet og så, at Ravi allerede kiggede på ham.

"Hvad mener du?", spurgte han undrende og krummede brynene. Hentydede han til deres koreografi? Eller deres sange? Det var ikke gået særlig godt til deres generalprøve. Hongbin havde danset på alle de forkerte tidspunkter, og Leos stemme var knækket på alle de høje toner. Manageren havde set ret dyster ud, så der hang en tung atmosfære over lokalet.

"Det kan være svært at elske noget, du ved du ikke kan få", sagde Ravi med lav stemme. Hongbin bemærkede at hans blik hvilede på N. N smilede over noget stylisten sagde, og Hongbin så, at dette fik Ravi til at smile ligeså.

"Er du-", spurgte Hongbin forbavset, men blev tysset på af Ravi. Han kiggede sig flygtigt omkring, bange for at Hongbins høje ord havde tiltrukket nogens opmærksomhed. Det lod det dog ikke til, at nogen havde hørt dem, så han kiggede tilbage på Hongbin og nikkede stille.

"Men... ved han det?", spurgte Hongbin med dæmpet stemme. Ravi bed sig i læben og rystede på hovedet.

"Det er bedst, hvis han ikke ved det", mumlede han og pillede ved sit jakkeærme. Hongbin kiggede undrende på ham.

"Hvorfor dog det?", spurgte han uforstående. Han havde selv længe gemt sine følelser for Leo, men han havde været klar over, at han før eller siden måtte indrømme det. Det med at holde sine følelser for sig selv, havde aldrig hjulpet nogen.

"Kærlighed går ikke i denne her branche", hviskede Ravi med hård stemme: "Det er nemmere at leve med, hvis jeg ikke ved, om det kunne være blevet til noget, hvis ikke vi var idoler". Hongbin nikkede, og skulle til at svare, da Ravi talte videre.

"Du er nødt til at blive venner med ham igen", sagde han og nikkede imod Leo, der så ud til at være ved at være færdig med makeuppen: "Det er alt for tydelig i jeres performance, at der er noget galt". Hongbin trak på skuldrene.

"Hvordan skulle vi nogensinde kunne gå tilbage til at være venner, efter alt dette vi har gjort sammen", mumlede Hongbin og lød mere hjælpeløs end han havde gjort i lang tid. Ravi lænede sig tilbage i sofaen, da der lød skramlen af stole fra bandmedlemmerne der var færdige med at få lagt makeup.

"Det kan i ikke", hviskede Ravi meget lavere end før: "Men i er nødt til at lære at leve med hinanden... ellers kommer VIXX ikke til at klare den". Han sænkede blikket, da Ken satte kurs imod dem. Hongbin bed sig i læben og kiggede over imod sminkebordet, hvor han i spejlet fik øjenkontakt med Leo. Hvordan skulle han nogensinde vinde ham tilbage?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...