Til vi ses igen (Leobin fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2015
  • Opdateret: 29 jun. 2015
  • Status: Færdig
Både Hongbin, Leo og de øvrige medlemmer af VIXX var klar over, at det er forbudt at indlede nogle som helst former for romantiske forhold, da de blev ansat som idoler. Der var bestemt heller ingen af dem der havde regnet med at det ville blive et problem, da de alligevel ville være for travlt optaget af deres musik. Men kærlighed kender ikke til timing, og da Leo og Hongbin indser, at det måske ikke blot er "bandmedlemmer" for hinanden vendes deres liv på hovedet.

Vinder af "Kampen mellem Fandoms" Kpop kategorien.

7Likes
2Kommentarer
1358Visninger
AA

13. Epilog

Hvidt lys er det første der møder ham, da han åbner øjnene. Hvordan han er havnet her, eller hvad han skal her husker han ikke. Men det er også lige meget. Han har det som om, at han lige er vågnet fra en god lang lur og ingen problemer forstyrrer hans sind. For første gang i umindelige tider føler Jung Taekwoon sig fri. 

Taekwoon sætter sig op. Der er hvidt hvorend han kigger hen, men alligevel er der noget ved stedet, der virker bekendt. Det tager lidt tid for hans øjne at vænne sig til det skarpe lys, men efter lidt genkender han det. Han er på hotelværelset. Hotelværelset hvor han boede med Hongbin, da de var på tour med bandet. Der er dog noget forandret ved værelset. Møblementet, dekorationerne, tapetet og gulvet der alle før var forskellige nuancer af brun med pletter af skidt efterladt af tidligere gæster, er alt sammen hvidt og rent. Taekwoon sidder på gulvet i stuen. Med et let støn kommer han op og stå. Til sin overraskelse opdager han, at han også selv er klædt i hvidt. Mindet om en blå sweatshirt badet i blod flasher kort for hans indre blik, men denne tanke er hurtigt ude af hans hoved igen. Han stikker hænderne i lommerne og spejder ud af vinduet for at se, om der skulle være andet liv i nærheden. Men blot endnu mere hvidt møder hans blik på den anden side af vinduet. Han er fanget i en verden af hvidt. Dette er dog ikke noget der foruroliger ham eller gør ham noget. Han nyder stilheden der ligger om ham som et tykt tæppe.

Taekwoon drejer hovedet og opdager, at døren til soveværelset står på klem. Hongbin fik aldrig lukket døren efter sig, efter han forlod Taekwoon derinde. Med lydløse skridt går han det lille stykke og når til døren. Han lægger hånden på den kolde trædør og skubber forsigtigt til den. Den giver ikke den mindste lyd fra sig, da den går op.

Der går et sug igennem Taekwoon, da han ser ham. Han sidder på sengen med fronten vendt imod vinduet. Hans chokoladebrune øjne ser tænksomt frem for sig. Han ser ud som om, at han venter på noget. Eller måske nogen. Hans hår har den samme mørke farve som det havde, den sidste dag Taekwoon så ham. Ligesom resten af denne verden, er også han klædt i hvidt. Taekwoons mund er fuldstændig tør, da han åbner den for at kalde mandens navn. Han fugter sine læber, inden han endelig får samlet mod til at tale.

"Hongbin", kalder han forsigtigt. Hongbin drejer hovedet og ser ham endelig. Han betragter et kort øjeblik Taekwoon uden at sige noget. Så smiler. Smiler så begge hans velkendte smilehuller kommer til syne.

"Taekwoon", siger han med en stemme så let som en fjer: "Du er tidligt på den".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...