Bay's Game ║ H.S AND L.H

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2016
  • Opdateret: 7 maj 2018
  • Status: Igang
Der han stod, oppe på scenen, dækket af musikkens stemme. Jeg var hans, han var min. Jeg troede han så mig, men det gjorde han ikke. Senere den aften så jeg ham kysse en anden pige. Nu er jeg 18 og er flyttet til et andet land. Du skal ikke tro jeg flygter, for jeg har en plan. Jeg er Bay Wide og jeg syntes han skal bøde for hvad han har gjort imod mig.

4Likes
7Kommentarer
1455Visninger
AA

6. Kapitel 5

Under aftensmaden blev der intet sagt andet end Niall der havde lavet hans sædvanlige vittigheder men ingen reagerede. Luke havde kigget såret over på mig hele middagen igennem og Harry snakkede i telefon. 'Tak for mad..' Min stemme var lav, men jeg vidste de andre hørte mig. 'Nogle der vil hjælpe med opvasken?' Jeg kigger spørgende rundt.
Ingen kiggede op. 'Er i så sure over det der skete ovenpå?' vreden bobblede indeni. 
Niall kiggede uforstående på mig. 'Hvad tror du vi er sure over?' Jeg skyder mit ene øjenbryn i vejret og trækker stille på skulderne.
'Vores Tournê blev forlænget' Jeg kigger uforstående overpå Harry. 'Hvor lang tid har i vidst det?' min stemme er usikker selvom jeg ville have forholdt mig stærk. Luke rømmer sig. Jeg kigger langsomt over på ham.
'Jeg hjælper Bay med opvasken i dag.' Jeg smiler taknemlig selvom jeg havde lyst til at protestere. Vi samler de hvide tallerkener, og fortsætter ud i køkkenet.

'Du tørre af' mumlede jeg og begynde af vaske op. Køkkenets vægge er beigefarvet, og skabene hvide. Udover have lygterne er der helt mørkt udenfor udover de svage skimtede gade lamperne i det fjerne. 'Bay..' jeg kigger over på Luke og giver ham en tallerken. 'Ja?' jeg smiler skævt, og han klør sig på nakken. 'Undskyld..' Han stemme er blid og skrøbelig. Jeg smiler akavet over på ham. Jeg nikker langsomt, og vasker endnu en tallerken af.

'Du ved..-' Han trak lidt på det før han talte videre. 'Jeg savner dig.' Han trak mig hurtigt til sig. Hans åndedræt på min hals kilder, men mærkes behageligt.. Ligesom i gamle dage. 'Luke..' Fremstemmer jeg. Hans greb er fast men blidt. Hans læber der rammer min hals er rosa røde og bløde, ligesom i gamle dage.. Mit blik glider ud i haven. Jeg trækker mig hurtigt fra Luke, han kigger uforstående indtil jeg peger derud.. 'Er det bare mig eller står der nogen derude?' 
Mit hjerte hamre afsted. 'Oh god..' Min hånd har taget sig til munden, kvalmen hober sig op indeni. Jeg ville ønske jeg ikke havde ret.. Jeg husker ikke så meget efter andet end mit skingre skrig.

***

'En syg joke?! Det mener i ikke?' Harry smed fustreret røret i og kørte en hånd igennem hans brune krøller. 'De vil intet gøre' Hans stemme var urolig men blid. Vindueskarmen er kold af sidde på. Jeg skifter hverken stilling eller siger noget. Mit blik er rettet ud mod haven, bange for at det ville rykke sig. 


Bay..' Selvom jeg vil svare kunne jeg ikke. Hvem kunne gøre sådan noget. Det var som om jeg er frosset fast. Mobilen ringer. Jeg vender hurtig blikket ned på displayet. Det var som om den fik mig ud af min trance. Det Cameron. jeg tager den hurtigt. 'Cam?' Min stemme ryster en smule.

'Hey Bay..' Hans stemme er rolig men rå. 'Hvad så?' Jeg bider mig let i læben som jeg spørger ham. 'Vidste du vi har en skøjtebane?' Jeg rynker let næsen, Skøjtebane?. 'Vi burde tage derhen med gruppen, syntes du ikke?' jeg tænker mig længe om. 'Joooeh,.' jeg trækker lidt på det og han spørger hvad der er i vejen.

jeg fortæller ham det hele. Hvordan vi 'opdagede' det der var ude i haven. Tanken om det gav mig stadig brækfornemmelen. 

Der gik ikke længe før jeg lå og puttede med Harry. Jeg sagde ikke så meget, ligesom ham. Jeg tror vi begge er tom for ord hvis jeg skal være ærlig. Det er aldrig sket før. Selvom jeg bare ville have hans arme omkring min krop kan jeg ikke andet end as spørger ham ad omkring turneen. Min stemme er hviskende men Harry svare mig ikke. Hans vejrtrækning er normal og stabil. Der er heller ingen dybe vejrtrækninger.

'Harry?' Prøver jeg lidt højere. Han knuger mig ind til sig, og jeg ved ham. Han kysser blidt min pande og hvisker. 'Jeg elsker dig B' Jeg kan ikke lade hver med at smile. 'jeg elsker også dig' Harry fletter vores finger sammen og en tårer glider ned af kinden på mig. Scenen med Luke spiller på fuldtid inde i hovedet på mig.

'Harry..'' Han tørre min tårer væk og trækker mig længere ind. ' Shh jeg ved det allerede bay..' Jeg kigger nervøst på ham. Hvad mente han med det? 'Luke fortalte alt hvad han gjorde. I det mindste skete der ikke noget, og du trak dig væk.' Han kysser blidt mine læber og jeg kysser ham blidt igen. Jeg havde savnet de rødebløde læber. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...