So, who will it be? - Citybois

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2015
  • Status: Igang
*De er ikke kendte i starten*

Thalia er ny i byen Gentofte, hun skal starte i 9 på gentofte skole, men det er heldigvis i starten af skole året. Hendes forældre er skilt, og hun bor med sin far og lillebror. Hun savner sin mor og bedste veninde, Laura. Kan hun klare det? Vil hun flytte tilbage til Århus?

*Dette er min første movella, so don't jugde me*

10Likes
3Kommentarer
10950Visninger
AA

4. Kapitel 2.

Thalia's POV

Da vi havde sat de sidste flyttekasser i bilen, satte vi os ind i vores egen bil. jeg satte mine høretelefoner i ørerne og startede min yndlings sang og skruede helt op.

So I'ma Care for you you you

I'ma Care for you you you you, yeah

Cause Girl you're perfect

You're always worth it

And you derserve it

The Way you work it

Cause Girl you earned it

Girl you earned it

Endelig var vi nået til KBH. Jeg havde været her et par gange, da min farfar og farmor bor her ovre. Vi fandt en 7eleven hvor vi købte noget mad og drikke. Jeg var meget træt, så jeg orkede næsten ikke noget, jeg ville bare gerne hjem!

" Far? Hvornår er vi der? " Spurgte min lillebror Jonas, han lød virkelig træt! " Vi skal lige køre i ca. 20 minutter længere så er vi der.

Jeg lukkede mine øjne og faldt langsomt i søvn, til lyden af biler der susede forbi.

Der blev mørkt, jeg kunne ikke se, kun høre. Alt jeg hørte var skrig. "Hallo?" Råbte jeg ud i mørket. Intet svar. Jeg prøvede igen, "HALLO?" Denne gang lidt højere. Det blev koldt og noget ramte min kind og derefter min næse, jeg kunne smage blod. En tårer løb ned ad min kind. Jeg tørede tåren væk med min hånd. " Thalia? " sagde en stemme i mørket. Noget ramte min kind igen. Jeg prøvede at åbne mine øjne, men det var som om at de bare ikke ville! Jeg prøvede en sidste gang og en lys stråle ramte mit øje.

" Endelig vågnede du! Vi er her nu! Vi har pakket ud, jeg ville ikke vække dig, da du sov så godt.. " Sagde Jonas stille. " tak sagde jeg, og krammede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...