Poetry Slam - Så du tror du kender mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2015
  • Opdateret: 11 maj 2015
  • Status: Færdig
Jeg har skullet skrive dette Poetry Slam som en aflevering i dansk faget i starten af året. Jeg fik stor ros af min lærer og har nu efter at havde genlæst det fået lyst til at publicere det.

Jeg er blevet meget grebet af netop denne genre, da den ikke minder om almene digte og alligevel ikke er helt anderledes.
Poetry slam er digte, historier, gode grin, finurlige indfald og meget mere. Når det er bedst, er det forrygende, tankevækkende underholdning.
Jeg finder poetry slam værende real og meget poetisk på en super fed måde.

(Jeg vil lige nævne at jeg har ændret mit navn og undladt at opgive min skole i slammet)






1Likes
0Kommentarer
283Visninger
AA

1. Så du tror du kender mig?

Skrevet: 10-09-2014

Så du tror du kender mig?

Så du tror du kender mig?
Selvfølgelig har jeg et navn – Det er C.
En alder har jeg selvfølgelig også – Jeg er i øjeblikket hele 17 år gammel
En mor og en far skule der også til – Alt andet er fysisk umuligt
Jo jeg har da søskende – 2 brødre
Er det nok til at forklare?

Din forklaring vil bestå af hvad du ser med det blotte øje
Eller måske nogle oplysninger du finder om mig igennem personregisteret
Måske vil du kigge på de mennesker jeg omgås med
Eller de valg jeg tager, ja måske endda de fejl jeg laver

Jeg er pigen der fra barn skulle være forsigtig med hvad jeg fortalte andre
Jeg skulle til tider passe på min mor og være meget voksen
Det var ikke tilladt at græde
Fordi det ikke var tilladt at skabe sig
Jeg var sort under øjnene og skulle bære bekymringer
Bekymringer man ikke bør fylde et barns hoved med

Hidtil har du troet at en som mig til enhver tid ville være
Problemer ja måske endda kriminelle
Hashomaner, dem der pjækker og drikker lidt for meget
Det vi i daglig tale omtaler som HG
Uden almen viden, i det hele taget dum
Mange tror at en som mig kan trækkes rundt i manegen
Det er ikke tilfældet

Du tror selv du kender mig nu
Men ser du hvad der gemmer sig bag lukkede døre
Og kan du se ind i en sjæl som altid har været låst
Kan du måske læse tanker
Nej? Det tænkte jeg nok

Hvis du vil forstå mig, må du sætte dig ind i mit sted
Og gå i mine sko
Du skal se de ting jeg ser
Og opleve de ting jeg oplever
Eller de ting jeg har oplevet

Jeg vil ikke sige at mit liv har været all bad
På trods af alt har det jo gjort mig til den jeg er

At vokse op uden at kende sin biologiske far
At have en narkoman mor
At miste sin bror, fordi han var kommet i et rockermiljø
At kæmpe de kampe som jeg har måtte kæmpe
Rumme de ting jeg har måttet rumme

“What doesn’t kill you make you stronger”

En sådan sætning kan være meget lærerig, i mange tilfælde
I nogle tilfælde vil den være sand
I andre tilfælde vil den være falsk

Det at være falsk er nok det sådan en som mig bygger et liv op på
Facader og løgne skal der jo til
Ellers fungerer livet jo bare ikke
Og for alt i verden må du aldrig vise nogle at du kan være sårbar
Du må aldrig vise at ting har det med at påvirke dig
Hvis alt forløber rigtig så vil alle tro at du er iskold
Det er ikke vejen frem

Når man har levet som jeg
Oplevet misbrug, et narkoman liv, helt tæt på
Nogle ville måske endda sige levet et misbrugs liv
Men der mener jeg at de tager fejl
Misbruget var jo ikke mit

Det kunne det nok godt have været
Måske ikke på daværende tidspunkt – eftersom jeg var et barn
Men senere, ja senere kunne det vel godt
Det handler vel om viljestyrke
Måske også en lille smule om frygt
Alligevel har jeg da prøvet lidt, nok mere end nogle og mindre end andre
Nysgerrighed i helt normal forstand er til enhver tid sundt
I en sådan situation som denne, er det noget af det farligste

I dag er jeg bare mig
C.S.
Jeg er 17 år gammel, og jeg bliver 18 i november
Jeg bor på et opholdssted i G.
Jeg går i 2.k på G. Gymnasium og HF
Jeg har gode, sunde og almindelige venskaber fra min skole
Jeg har et fritidsarbejde ved siden af skolen
Jeg går i byen og drikker med måde
Jeg interesserer mig for fyrer

Jeg er en helt almindelig teenager
På et helt almindeligt gymnasium
 I helt almindelige Danmark

Jo hvis man kradser lidt i facaden stikker jeg måske ud
Både min mor og far er død så jeg er forældreløs
Min mor var narkoman
Jeg har derfor været fjernet hjemmefra i flere omgange
Min far – som jeg aldrig har kendt – hed Kaj K. og var alkoholiker
Jeg har 8 halvsøskende på hans side
Hvem ved, måske fik han flere børn efter at have fået mig?
Min ældste bror blev skudt og dræbt da han var 18
han kunne i dag havde været 30

Men er det så slemt?
Tænk på hvor jeg kunne havde været
Jeg kunne havde randt rundt og lavet knæk på biler
Jeg kunne havde røget en helveds masse weed
Jeg kunne havde taget en helveds masse amf
Jeg kunne havde droppet ud af folkeskolen

Jeg kunne havde pisset på alting, inklusiv mig selv

Jeg valgte en anden vej
Jeg valgte vejen der virkede rigtig
Og selvom at jeg fra tid til anden tvivler og har lyst til at kaste håndklædet i ringen
Vil jeg tage mig selv for at være en rigtig surviver

Så du tror du kender mig
Du har absolut ingen idé om hvem jeg er

 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...